Indsigelser mod hæftelse for to fordringer mod klageren og en meddebitor, som pengeinstitut havde solgt til tredjemand.
| Sagsnummer: | 292/2019 |
| Dato: | 31-03-2020 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Anders Holkmann Olsen, Karin Sønderbæk, Ida Marie Moesby og Lisbeth Baastrup Burgaard |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
|
| Ledetekst: | Indsigelser mod hæftelse for to fordringer mod klageren og en meddebitor, som pengeinstitut havde solgt til tredjemand. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelser mod hæftelse for to fordringer mod klageren og en meddebitor, som Santander Consumer Bank havde solgt til tredjemand.
Sagens omstændigheder
Den 28. november 2007 optog klageren sammen med sin daværende ægtefælle, M, et fælles lån -906 på 20.000 kr. og en fælles kredit -910 med et maksimum på 30.000 kr. i GE Money Bank (nu Santander Consumer Bank) med tilknyttede MoreCard.
Klageren har oplyst, at hun og M blev skilt i 2009, og at de i den forbindelse delte deres fælles gæld og aftalte, at M overtog gælden til GE Money Bank.
Af en posteringsoversigt for kredit -910 for perioden fra kredittens etablering i 2007 til den 11. september 2016 fremgår, at der den 23. maj 2011 blev trukket 8.000 kr. på kreditten, hvorefter saldoen var negativ med 29.803,09 kr. Postringsteksten var: ”GEBYRFRI BANKOVERFØRSEL (N)”. Den 29. juni 2012 blev der trukket 3.500 kr. på kreditten, hvorefter saldoen var negativ med 29.071,52 kr. Posteringsteksten var: ”GEBYRFRI BANKOVERFØRSEL (N)”.
Ved en mail af 17. januar 2013 til banken anførte klageren blandt andet:
” Jeg skriver ang. "min" gæld til jer.
Det drejer sig om kontonummer [-906 og -910]. Disse 2 gældsposter er optaget af min eksmand og jeg selv tilbage i 2007. Vi blev skilt i januar 2009, og jeg har kontaktet jer telefonisk omkring dette tilbage i 2009-2010, med henblik på at få mig slettet som debitor, eftersom at [M] og jeg, i forbindelse med skilsmissen, delte al gæld, og han tog GE Money Bank. Jeg har betalt al min gæld ud som jeg overtog, og det er således ikke mit problem at han ikke har, og det er heller ikke mit problem at den medarbejder jeg talte med den gang, ikke har gidet at gå videre med min oplysning.
Når jeg kigger min R75 igennem for årene 2007 til 2011 ser jeg til min skræk at gælden på [-910] er steget fra 2010 til 2011. Dette lån er ydet uden mit samtykke, og I bedes venligst korrigere for dette. Endvidere skal disse 2 kontoer lukkes, således at [M] ikke længere kan optage lån i mit navn, uden mit samtykke. Og jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på at eftersom at vi ikke er gift længere, så hæfter jeg ikke for gæld som [M] har optaget efterfølgende. Desuden er det Jeres fejl, eftersom at jeg telefonisk har oplyst Jer omkring skilsmissen. …”
Ved en mail af 18. januar 2013 til klageren anførte banken blandt andet:
” Tak for din henvendelse vedrørende din og [M’s] gæld.
I har under bodelingen aftalt, at [M] overtager tilbagebetalingen af gælden til GE Money Bank. Over for os er I stadig begge solidarisk hæftende debitorer, indtil [M] søger om (og kreditvurderes og godkendes til) en overtagelse af gælden og underskriver nye lånedokumenter/kreditaftaler. Dette er ikke sket, hvorfor vi også indberetter renteudgifter på begge jeres cpr. numre.
Vedrørende kontonummer [-906] kan jeg oplyse, at dette er et Privatlån, og at der ikke er sket forhøjelser siden oprettelsen i december 2007. Balancen pr. den 15. januar 2013 udgjorde kr. 14.954,75.
Vedrørende kontonummer [-910], som er en åben kredit, er det korrekt, at gælden er steget siden 2009, hvor I blev skilt. Vi har udbetalt kr. 3.500,00 den 29. juni 2012 og kr. 8.000,00 den 23. maj 2011. Jeres kredit har ikke været spærret, fordi vi ikke har været opmærksomme på eller vidende om jeres skilsmisse.
Jeg har dags dato spærret jeres konto og vil kontakte [M] og bede ham ansøge om overtagelse af hele gælden – alternativ kun kreditten. Hvis han ikke ønsker dette, vil vi selvfølgelig undersøge en alternativ løsning til afhjælpning af dit problem.
…”
I 2014 blev GE Money Bank købt af Santander Consumer Finance SA, og i 2016 blev engagementer i GE Money Bank migreret over i Santander Consumer Banks systemer og fik nye aftalenumre. Lån -906 blev konverteret til lån -174 og kredit -910 blev konverteret til kredit -338.
Den 16. juli 2018 modtog klageren to breve i sin eBoks fra Santander Consumer Bank. Der var tale om påkrav i forbindelse med inkassolovens § 10 vedrørende henholdsvis lån -174 og kredit -338. Banken har oplyst, at der var seks måneders restancer på både lån -174 og kredit -338. Den sidste indbetaling på begge konti fandt sted den 1. januar 2018.
Af påkravet vedrørende lån -174 fremgik, at der var en restance på 2.878,89 kr., og hvis klageren ikke indbetalte restancen inden ti dage, ville banken opsige lånet med øjeblikkelig virkning og sende sagen til ekstern inkasso. Det var endvidere oplyst, at lånet kunne indfries med 2.957,89 kr.
Af påkravet vedrørende kredit -338 fremgik, at der var en restance på 1.691,25 kr., og hvis klageren ikke indbetalte restancen inden ti dage, ville banken opsige kreditten med øjeblikkelig virkning og sende sagen til ekstern inkasso. Det var endvidere oplyst, at kreditten kunne indfries med 17.297,68 kr.
Klageren kontaktede ikke banken efter modtagelsen af påkravsskrivelserne. Sagerne blev derfor sendt til bankens eksterne inkassofirma, F, der den 29. august 2018 sendte klageren inkassoskrivelser, hvorefter F tog et krav på i alt 4.011 kr., herunder inkassoomkostninger på 1.000 kr., til inkasso vedrørende lån -174 og et krav på 18.945,24 kr., herunder inkassoomkostninger på 1.700 kr., til inkasso vedrørende kredit -338.
Ved en mail af 3. september 2018 gjorde klageren over for F indsigelse mod gælden.
Ved en mail af 24. september 2018 til klageren oplyste F, at klageren og M begge havde adgang til kredit -338 og hæftede solidarisk. F oplyste ligeledes, at M den 23. maj 2011 og den 26. juni 2012 havde foretaget to træk på kreditten og dermed benyttet den kredit, som klageren og M fælles havde skrevet under på. Endvidere oplyste F, at M havde indgået betalingsaftaler på begge sager, og at klagerens sager derfor blev sat i bero, mens M afdrog på gælden.
Ved nogle efterfølgende mails til F fastholdt klageren sin indsigelse og bad F sende yderligere oplysninger om gælden.
F sendte herefter klageren kopi af henholdsvis gældsbrevet og kreditkontrakten samt kontooversigter/posteringsoversigter for lånet og kreditten.
Ved en mail af 24. april 2019 bad klageren fortsat om svar på sine tidligere mails og anførte endvidere, at samtlige inkassoomkostninger skulle tilbageføres.
Klageren har oplyst, at hun den 17. juli 2019 modtog et brev i eBoks om, at hendes gæld til banken var blevet solgt til et selskab, F1.
Klageren har fremlagt udaterede specifikationer af kravene fra F1, hvoraf fremgår, at gælden på lånet udgjorde i alt 3.400,72 kr., herunder et inkassosalær på 1.250 kr., rykkergebyrer på 200 kr. og påløbne renter på 183,92 kr. M havde indbetalt 1.200 kr., som var fratrukket gælden. Gælden på kreditten udgjorde i alt 18.323,16 kr., herunder et inkassosalær på 2.125 kr., rykkergebyrer på 200 kr. og påløbne renter på 1.265,58 kr. M havde indbetalt 2.400 kr., som var fratrukket gælden.
Parternes påstande
Den 6. august 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Santander Consumer Bank skal tilbageføre samtlige inkassoomkostninger mv. på i alt 8.122,55 kr. og i øvrigt slette hende som debitor på gælden.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der er sket en fejl i GE Money Bank/Santander Consumer Banks vurdering af at sende kravene til inkasso, eftersom begge debitorer ikke har været behørigt informeret om manglende betaling og udeståender. Banken har derfor handlet i direkte strid med Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder både hvad angår den manglende kommunikation samt den manglende information om udeståender, der i sidste ende førte til inkasso.
Inkassoomkostningerne kunne være undgået, såfremt begge debitorer var blevet behørigt og ikke mindst rettidigt informeret. Det samme gælder for bankens inkassofirma, F, der undlod at holde hende behørigt informeret trods hendes gentagne henvendelser til F, der lovede at holde hende orienteret. Santander Consumer Bank, F, F1 eller hvem end, der nu måtte have fordringen, skal tilbageføre samtlige inkassoomkostninger.
På trods af, at hun var direkte skyldner på fordringerne, har hun ikke modtaget en eneste rykker.
Hvis hun havde modtaget et rykkerbrev i februar 2018, ville hun have reageret og fået M ”tilbage på sporet”. Hvis det ikke havde været for Santander Consumer Banks overtrædelse af loven, ville lånet dermed have været indfriet på nuværende tidspunkt og kreditten meget tæt på.
Samtlige omkostninger tilskrevet efter februar måned 2018 og frem til overdragelsen til inkasso skal ligeledes tilbageføres, da hun ikke har været informeret om de manglende betalinger og således ikke har haft en chance for at tage affære og afværge inkasso. Banken kan derfor kun tilskrive renter og gebyr for den første måned, hvor afdragene ikke blev betalt.
De totale omkostninger, som hun kræver refunderet, udgør i alt 8.122,55 kr.
De to forhøjelser på henholdsvis 3.500 kr. den 29. juni 2012 og 8.000 kr. den 23. maj 2011 på kredit -338 skal påhvile M, således at restgælden på kreditten bliver M’s. Hun bør slettes på fordringen, da hun rettidigt har informeret GE Money Bank/Santander Consumer Bank om, at hun og M var blevet skilt. Da banken blot accepterede hendes telefonopkald, var hun i god tro om, at alt var i skønneste orden. Hun bør ikke bøde for eventuelle procedurefejl i banken.
Da hun truede banken med at klage til Ankenævnet, skyndte banken sig at sælge fordringerne videre, så den kunne undgå at tage stilling til klagen.
Santander Consumer Bank har anført, at begge de solidarisk hæftende debitorer havde dispositionsret over kreditten, indtil en af dem meddelte banken, at vedkommende ikke ønskede at hæfte for yderligere træk.
Banken kan ikke tilbyde at frigøre eller godtgøre klageren hverken helt eller delvist for det krav, som hun hæfter solidarisk for. Klageren har ikke dokumenteret, at hun skulle have underrettet banken om skilsmissen førend i 2013.
Bankens kunder anvender primært betalingsservice, som alene kan tilmeldes betalinger fra én konto. I forhold til både lånet og kreditten var den tilmeldte konto til betalingsservice formentligt M’s konto (oplysning om ejerskab til denne konto kan banken ikke få), og det er således M, som har modtaget månedlige kontoudskrifter via betalingsservice.
Klageren blev ikke orienteret løbende om restgæld etc. Klageren kunne imidlertid følge med i de løbende transaktioner via netbank (Mit Santander).
Transaktioner foretaget efter banken sendte sagen til sit eksterne inkassofirma, F, kunne ikke ses i netbanken, men balancen samt oplysning om, at kontoen var i restance, fremgik.
Efter at fordringen blev solgt til F1 i juni 2019, havde klageren ikke længere adgang til netbank.
Klageren kunne have undgået, at sagerne blev sendt til inkasso ved at have betalt restancerne inden ti dage, som oplyst i brevene af 16. juli 2018. Grundet bankens salg af fordringerne til F1 ligger banken ikke længere inde med konkrete oplysninger om det videre forløb.
Banken har overholdt reglerne i inkassoloven, men ud fra den betragtning, at klageren modtog brevene i henhold til inkassolovens § 10 midt juli måned og uden forudgående at have modtaget rykkerskrivelser, så erkender banken, at dette kunne have været håndteret mere hensigtsmæssigt fra bankens side.
Banken kan ikke nedskrive en fordring, som banken ikke længere er ejer af.
Banken har dog under sagens forberedelse i Ankenævnet tilbudt at godtgøre klageren et beløb svarende til de af F1 tilskrevne inkassoomkostninger samt rykkergebyrer på 2.125 kr. + 1.250 kr. + 200 kr. + 200 kr., i alt kr. 3.775 kr., under forudsætning af, at klageren oplyser, hvilken konto beløbet skal udbetales til.
Banken kan ikke godtgøre klageren renter tilskrevet af en anden virksomhed.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren optog i november 2007 sammen med sin daværende ægtefælle, M, et fælles lån på 20.000 kr. og en fælles kredit med et maksimum på 30.000 kr. i GE Money Bank (nu Santander Consumer Bank) med tilknyttede MoreCard.
Ankenævnet lægger i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at det fulgte af aftalevilkårene, at de solidarisk hæftende debitorer havde dispositionsret over kreditten hver for sig, indtil banken fik meddelelse om, at dispositionsforholdene skulle ændres.
Der er mellem klageren og banken uenighed om, hvorvidt klageren i 2009/2010 telefonisk underrettede banken om, at hun og M var blevet skilt i 2009. Ankenævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at klageren underrettede banken om skilsmissen førend i januar 2013.
Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at banken har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med, at M disponerede over kreditten i 2011 og 2012. Ankenævnet finder, at klageren som følge heraf over for Santander Consumer Bank hæftede for hele gælden på kreditten. Der er ikke herved taget stilling til klagerens og M’s indbyrdes hæftelsesforhold for gælden på kreditten.
Klageren modtog den 17. juli 2019 meddelelse om, at hendes gæld til banken var blevet solgt til et selskab, F1.
Klageren har fremlagt udaterede specifikationer af kravene fra F1, hvoraf fremgår, at F1 har opgjort kravene med tillæg af inkassosalær, rykkergebyrer og påløbne renter.
En stillingtagen til F1’s opgørelse af inkassoomkostninger mv. er ikke omfattet af Ankenævnets kompetence. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet tilbudt at godtgøre klageren et beløb svarende til de af F1 tilskrevne inkassoomkostninger samt rykkergebyrer på 2.125 kr. + 1.250 kr. + 200 kr. + 200 kr., i alt kr. 3.775 kr. under forudsætning af, at klageren oplyser, hvilken konto beløbet skal udbetales til.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende F1’s opgørelse af fordringerne efter kreditorskiftet.
Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.