Afgørelse

Tilskrivning af renter, hvor afvikling skete ved betaling til inkassoadvokat. Restgældens størrelse.

Medhold klager

Indledning.

Denne sag vedrører tilskrivning af renter på gæld overgivet til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 25. september 1997 ydede indklagede klageren et såkaldt Xtra-Lån på 30.000 kr., som skulle afvikles med 36 ydelser à 1.134 kr. første gang den 1. november 1997. Renten var fast 1,75% pr. måned svarende til en årlig rente på 23,14 %.

Som følge af manglende betaling af ydelserne for februar og marts 1998 overgik lånet den 23. marts 1998 til inkasso hos indklagedes advokat. I forbindelse hermed stoppede indklagede den automatiske rentetilskrivning på lånet.

Ved skrivelse af 1. april 1998 anmodede advokaten klageren om at betale gælden, som inklusiv renter var på 29.773,17 kr., og inkassoomkostninger på 2.186,66 kr.. i alt 31.959,83 kr.

Af kontoudskrift fremgår, at gælden ved sagens overgang til advokat og inklusiv renter til og med februar 1998 var 29.921,77 kr.

Ved skrivelse af 2. april 1998 bekræftede advokaten en telefonisk aftale med klageren om inddækning af restancen på 2.268 kr. (2 ydelser) og afvikling af restfordringen med 700 kr. månedligt fra 1. maj 1998. De 2.268 kr. blev indbetalt til advokaten den 6. april 1998. Klageren fortsatte afviklingen af gælden ved indbetalinger til advokaten.

Den 16. november 1999 overførte advokaten a conto 10.000 kr. til indklagede. Beløbet blev indsat på lånet, hvis saldo herved blev nedbragt til 19.921,77 kr.

I april 2000 afregnede advokaten sagen over for indklagede, og klageren blev samtidig anmodet om fremover at betale ydelserne til indklagede.

Ved afregningen fremsendte advokaten 4.793 kr. til indklagede svarende til klagerens samlede indbetalinger, som udgjorde 15.918 kr., med fradrag af acontoafregningen på 10.000 kr. og omkostninger på 1.125 kr.

Lånets saldo var herefter 15.128,77 kr.

Af de af indklagede fremsendte årsopgørelser for lånet for 2000 og 2001 fremgår en restgæld pr. 31 december på henholdsvis 9.528,77 kr. og 1.128,77 kr. Renten er i begge årsopgørelser angivet til 0,00 kr.

I februar 2002, hvor saldoen var 428,77 kr., fremsendte indklagede en opkrævning til klageren på 27.313,47 kr., idet indklagede nu havde tilskrevet renter fra sagens overgang til inkasso i marts 1998. Klageren protesterede over opkrævningen.

Indklagede har under sagen fremlagt en udskrift, der viser, hvorledes rentebeløbet er beregnet. Beregningen er baseret på rentesatsen på 1,75 % pr. måned, 23,14% årligt, og tager udgangspunkt i en restgæld pr. 1. marts 1998 på 29.939,22 kr. Der er taget højde for overførslerne fra advokaten på henholdsvis 10.000 kr. i november 1999 og 4.793 kr. i april 2000 samt klagerens indbetalinger på 700 kr. fra og med 1. maj 2000. Der er ikke rentemæssigt taget højde for de løbende indbetalinger til advokaten. Den månedlige rentetilskrivning i perioden marts 1998 - oktober 1999 var fra 523,94 kr. stigende til 735,68 kr.

Parternes påstande.

Den 4. marts 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte rentekravet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i februar 1998 ønskede en nedsættelse af ydelsen, hvilket indklagede afslog. Først da sagen herefter overgik til advokat, fik hun den fornødne aftale.

Da administrationen af betalingsordningen overgik fra advokaten til indklagede, gjorde hun forgæves indklagede opmærksom på renterne. Først ca. 2 år efter blev hun anmodet om at indbetale 27.313 kr. i renter. Dette rentekrav er urimeligt stort.

Rentekravet ville have været væsentlig lavere, såfremt indklagede havde tilskrevet rente og indberettet disse over for Told Skat ved overtagelsen af administrationen af betalingsordningen i foråret 2000.

Indklagede har anført, at den automatiske rentetilskrivning i overensstemmelse med normal procedure blev standset i forbindelse med, at sagen overgik til advokat.

Klagerens indbetalinger blev anvendt til nedbringelse af hovedstolen. Da hovedstolen var nedbragt til et beløb, der var mindre end den aftalte ydelse, blev der fremsendt en slutopkrævning, der indeholdt den resterende hovedstol samt de beregnede renter.

Indklagede er villig til at indgå en afviklingsaftale vedrørende de beregnede renter.

Uanset om slutopkrævningen betales på én gang eller der indgås en afviklingsaftale, er betalingen alene renter, hvorfor klageren får det berettigede rentefradrag.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved beregningen af renterne har indklagede anvendt den ifølge låneaftalen gældende rentesats på 1,75 % pr. måned. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at denne rentesats overstiger det rimelige.

I årsopgørelserne fra indklagede for årene 2000 og 2001 er renterne uden forbehold opgjort til " 0,00 kr." Ankenævnet finder, at klageren herved ikke er blevet tilfredsstillende informeret, herunder om størrelsen af restgælden. Det må imidlertid have stået klageren klart, at restgælden fortsat ville blive krævet forrentet, hvilket også er erkendt af klageren.

Af den af indklagede fremlagte beregning fremgår, at der rentemæssigt ikke er taget højde for klagerens indbetalinger til advokaten, men alene for advokatens afregninger over for indklagede i november 1999 og april 2000 på henholdsvis 10.000 kr. og 4.793 kr. Dette er efter Ankenævnets opfattelse en fejl.

Ved renteberegningen for marts 1998 kan der højst tages udgangspunkt i saldoen på 29.921,77 kr. Ved renteberegningen for april 1998 må der tages højde for klagerens indbetaling på 2.268 kr., hvoraf 1.125 kr. må anses for at dække inkassoomkostningerne, som ikke kan kræves forrentet. I den efterfølgende periode indtil advokatens afregning over for indklagede i april 2000 må der tages højde for klagerens løbende indbetalinger af ydelsen på 700 kr.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger foretage en korrektion af renteberegningen, hvorved der tages hensyn til de løbende indbetalinger til advokaten, og nedsætte sit krav mod klageren i overensstemmelse hermed.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.