Afgørelse

Indsigelse mod rente- og ydelsesstigninger. Indplacering i såkaldt Fordelsprogram.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod rente- og ydelsesstigninger på hendes lån i Nordea Bank.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank.

Den 1. juli 2011 underskrev klageren en kundeaftale med banken om bl.a. tilmelding til bankens såkaldte Fordelsprogram, hvor klageren for tiden var indplaceret til såkaldte Fordel+ priser. Ifølge aftalen modtog klageren bankens Generelle vilkår for Fordelsprogrammet gældende fra den 1. juni 2008. Heraf fremgik bl.a.:

"…

Fordel+ kunde bliver man med:

-mindst 5 produkter

…

Viser opgørelsen 2 måneder i træk, at kunden ikke er berettiget til sin placering i Fordelsprogrammet, kan banken med et varsel på 3 måneder ændre placeringen.

…

De nye rentevilkår vil fremgå af første kontoudskrift efter ændringen.

…

Banken kan ændre priserne i Fordelsprogrammet efter de regler og med det varsel, der gælder i "Generelle vilkår for privatkunder".

…"

Den 5. juli 2011 underskrev klageren en aftale med banken om et forbrugslån på 175.000 kr. til variabel rente for tiden 8,25 % om året. Rentesatsen svarede til banken sats for forbrugslån til Fordel+ kunder og var 6,5%-point lavere end bankens basissats. Renten blev tilskrevet hvert kvartal. Debitorrenten var 8,5088 %. De samlede kreditomkostninger blev opgjort til 173.901 kr. og de årlige omkostninger i procent (ÅOP) var 8,5074 %. Renten for overtræk var for tiden 14,25 %. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.800 kr. Ved uændret rente var løbetiden 232 måneder. I øvrigt fremgår bl.a.:

"…

En ændring af rentesatsen vil bevirke ændring af ydelsernes størrelse, så den aftalte løbetid fastholdes. Ændringen sker automatisk en gang om året. Ved mindre ændringer af løbetiden sker der ingen ændring af ydelsen.

…

Er jeg/vi tilmeldt Fordelsprogrammet, afhænger rentesatsen af placeringen i Fordelsprogrammet.

…

Jeg har modtaget kopi af gældsbrevet samt Nordea Bank Danmarks almindelige bestemmelser for lån og kreditter, der er en del af gældsbrevet.

For lånet gælder i øvrigt Nordea Bank Danmarks generelle vilkår. Disse har jeg modtaget et eksemplar af og gjort mig bekendt med.

…"

Af bankens Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål pr. november 2010 fremgik bl.a.:

"…

Overholder kunden ikke betalingerne på lånet/kreditten, eller overtrækkes kredittens maksimum, påløber en forhøjet rente (overtræksrente) af restancen eller af overtrækket. Hvis lånet/kreditten er opsagt til indfrielse påløber en særlig fordringsrente af hele bankens forfaldne tilgodehavende.

…

I følgende særlige situationer kan banken opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:

1. Hvis kunden ikke betaler ydelser, renter, provision eller afdrag til tiden og stadig ikke har betalt ti dage efter at banken har sendt kunden et rykkerbrev.

   …"

   Klageren har anført, at lånet blev anvendt til indfrielse af hendes andel af et prioritetslån i en fast ejendom, som hun og hendes eksmand ikke kunne få solgt, og som blev overdraget til eksmanden som eneejer.

   Renten på lånet fulgte udviklingen i renten på forbrugslån til Fordel+ kunder i perioden frem til den 15. maj 2014, hvor klagerens status blev ændret til såkaldt Fordelskunde.

   Pr. den 15. august 2011 steg renten til 8,75 %, pr. den 4. november 2011 til 9,25 %, pr. den 10. februar 2012 til 9,75 % og pr. den 10. september 2012 til 10,25 %. Som følge af rentestigningerne blev ydelserne med virkning fra den 1. februar 2013 forhøjet til 2.080 kr. om måneden.

   Pr. den 15. maj 2014 steg renten til 13,75 %, svarende til bankens sats for forbrugslån til Fordelskunder, som var 3%-point lavere end bankens basissats. Som følge af rentestigningen blev ydelserne med virkning fra den 1. februar 2015 forhøjet til 2.580 kr. om måneden.

   Ved brev af 20. februar 2015 henvendte klageren sig til banken om lånet. Det var klagerens opfattelse, at banken beregnede sig urimeligt høje renter. Klageren følte sig ikke retfærdigt behandlet, og hun havde derfor overført sine indlånskonti til et andet pengeinstitut. Klageren fremhævede, at hun siden lånets etablering havde betalt i alt 71.180 kr., men at gælden kun var blevet nedbragt med ca. 9.000 kr.

   Det blev herefter beregnet, at hvis ydelsen blev forhøjet til 3.000 kr. pr. måned, ville restgælden ved uændret rente ville være afviklet i løbet af 89 måneder. Klageren havde endvidere en gæld på knap 17.000 kr. på en kassekredit. Hvis kassekreditgælden blev lagt oven i lånet ville løbetiden være 106 måneder. De samlede kreditomkostninger blev opgjort til henholdsvis 102.194 kr. og 135.262 kr. ÅOP var henholdsvis 14,4663 % og 14,4688 %.

   Banken imødekom ikke klagerens anmodning om nedsættelse af renten. Klageren stoppede herefter ydelsesbetalingerne.

   Den 20. april 2015 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet.

   Ved breve af 4. august 2015 opsagde banken kreditten, der var nedbragt til 8.000 kr., og lånet til fuld indfrielse på grund af misligholdelse. Samtidig blev renten forhøjet til 19,50 % om året.

   Parternes påstande

   Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal nedsætte renten på lånet med tilbagevirkende kraft.

   Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

   Parternes argumenter

   Klageren har anført, at banken bør nedsætte renten på lånet.

   Renten er urimeligt høj både i forhold til det tidligere prioritetslån, ydelsernes størrelse og priserne i andre pengeinstitutter.

   Banken burde have vist imødekommenhed med hensyn til renten, da hun var villig til at forhøje ydelsen.

   Banken burde på grund af den verserende klagesag ikke opsige engagementet.

   Nordea Bank har anført, at klageren ved sin tilmelding til fordelsprogrammet og ved underskrift på gældsbrevet har tiltrådt bankens vilkår for lånet. Rentevilkårene er således aftalt med klageren, som også i gældsbrevet har modtaget oplysning om det samlede beløb, herunder rentebeløb, der skal betales til udløb. Det er endvidere aftalt, at banken kan ændre ydelsen ved renteændringer.

   I Fordelsprogrammet er priser og fordele, herunder rentesatser, styret af kundens forretningsomfang med banken. Banken er derfor ikke indstillet på at fravige rentesatserne.

   Klageren kan ved en hurtigere afvikling af lånet opnå en samlet mindre rentebetaling.

   Banken er ikke forpligtet til at matche lånevilkår i andre pengeinstitutter.

   Krav om ændring af renter, der er ældre end tre år, er forældet, jf. forældelsesloven § 3.

   En klage til Ankenævnet har ikke opsættende virkning. Banken har opsagt klagerens engagement, men sagen vil ikke blive overdraget til fogedretten så længe ankenævnssagen verserer.

   Ankenævnets bemærkninger

   I juli 2011 indgik klageren aftale med Nordea Bank om dels tilmelding til bankens såkaldte Fordelsprogram, dels et forbrugslån på 175.000 kr. til variabel rente for tiden 8,25 % om året. Den månedlige ydelse på lånet udgjorde 1.800 kr., og løbetiden ved uændret rente var 232 måneder.

   Af låneaftalen fremgik i øvrigt bl.a., at rentesatsen afhang af placeringen i Fordelsprogrammet, og at en ændring af rentesatsen ville bevirke ændring af ydelsernes størrelse, så den aftalte løbetid kunne fastholdes.

   Renten på lånet steg i takt med bankens rentesats på forbrugslån for kunder, der ifølge Fordelsprogrammet ligesom klageren var såkaldte Fordel+ kunder. Den 15. maj 2014 steg renten yderligere 3,50%-point til 13,75 % om året som følge af, at klagerens status ifølge Fordelsprogrammet blev ændret til såkaldt Fordelskunde. Som følge af rentestigningerne blev ydelserne på lånet løbende forhøjet, senest til 2.580 kr. om måneden med virkning fra den 1. februar 2015.

   Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Nordea Banks renteforhøjelser som urimelige. Der er heller ikke godtgjort andre omstændigheder, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af den indgåede aftale.

   Uanset klagesagen var banken berettiget til at opsige engagementet som følge af misligholdelse.

   Klageren får herefter ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Klageren får ikke medhold i klagen.