Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr, førtidig indfrielse.

Sagsnummer: 313 /1992
Dato: 21-10-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne: Gebyr - førtidig indfrielse
Ledetekst: Gebyr, førtidig indfrielse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I februar 1989 ydede Barclays (nu indklagede) klageren et billån på 60.844 DM. Ifølge lånedokumentet kunne lånet fra debitors side indfries når som helst. I lånedokumentets almindelige vilkår, som klageren tiltrådte ved underskrivelsen af lånedokumentet, var i pkt. 2.2. og 2.4. anført:

"Såfremt låntager i finansieringsperioden opsiger lånet, skal låntager indbetale et ekspeditionsgebyr ifølge Barclays'til enhver tid gældende Gebyrer og Satser, jfr. pkt. 2.4.

.............

Låntager accepterer at blive afkrævet Barclays'til enhver tid gældende satser for morarente, gebyrer osv. i forbindelse med påkrav, ophævelse af aftalen mv. Disse satser fremgår af Barclays'Gebyrer og Satser, som kan rekvireres hos Barclays."

I Barclays gebyrer og satser fra 2. januar 1990 var anført, at gebyrer ved omlægning eller opsigelse af aftalen udgjorde 1% af restgæld/restværdien, dog minimum 400 kr.

Ved skrivelse af 8. april 1992 til klageren meddelte indklagede, at klageren i forbindelse med salg af sin bil senest den 13. april 1992 skulle indfri kontrakten med 144.624,03 kr. Den 13. april 1992 fremsendte indklagede en opgørelse over kontrakten til klageren, hvoraf fremgik, at indfrielsesgebyr udgjorde 367 DM, som omregnedes til kurs 388,20.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte indfrielsesgebyret.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at lånedokumentet ikke omtaler størrelsen af indfrielsesgebyr. Klageren var bekendt med et ekspeditionsgebyr, hvorved klageren forstod et gebyr, hvis størrelse svarer til det arbejde, der er forbundet med opgørelsen af lånet. Klageren bestrider, at gebyret tillige delvist skal dække indklagedes manglende indtjening som følge af indfrielsen.

Indklagede har anført, at det fremgår af lånedokumentets almindelige bestemmelser pkt. 2.2. og 2.4. og af prislisten, at der skal betales et gebyr på 1% af restgælden ved førtidig indfrielse. Kontraktsvilkårene henviser klart til prislisten, og prislistens angivelse er utvetydig. Pkt. 2.4. i de almindelige vilkår omtaler udtrykkeligt gebyret ved ophævelsen af aftalen og henviser til prislisten. Gebyret skal ikke blot dække omkostningerne ved ekspeditionen af indfrielsen, men er også i et vist omfang en kompensation for den mindre indtægt, som indfrielsen medfører.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af lånedokumentets almindelige vilkår, som klageren har tiltrådt ved sin underskrift på lånedokumentet, at der i forbindelse med førtidig indfrielse af lånet opkræves et ekspeditionsgebyr, og at størrelsen af dette gebyr fremgår af indklagedes gebyrliste. Ekspeditionsgebyret må herefter anses for omfattet af parternes aftale, og en nedsættelse vil alene kunne ske, såfremt gebyret må anses for urimeligt stort. Da Ankenævnet finder et gebyr på 367 DM, svarende til 1.424,69 Dkr. ved den oplyste omregningskurs, for urimeligt stort, idet gebyret alene bør tjene til dækning af de med indfrielsen forbundne ekspeditionsmæssige omkostninger, nedsættes gebyret til 400 kr.

Som følge heraf


Indklagede bør inden 4 uger betale 1.024,69 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.