Afgørelse

Medhold klager


Den 18. maj 1990 købte klageren en støvsuger. I slutsedlen var kontantprisen angivet til 9.950 kr. Udbetalingen udgjorde 400 kr., og restgælden skulle finansieres gennem indklagede.

Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 21. maj 1990 ydede indklagede et lån på 9.950 kr., som skulle afvikles med 290 kr. pr. måned første gang den 1. juli 1990. Lånets provenu på 9.550 kr. udbetaltes sælgeren af støvsugeren.

På bagsiden af gældsbrevet var angivet lånebetingelser for gældsbreve og kassekreditter. Heraf fremgår bl.a.:

"Morarenter og rykkergebyrer m.v.

16. Såfremt lånet/kreditten kommer i restance, overtrækkes eller udnyttes i strid med aftalen, kan [indklagede] kræve morarente, overtræksrente eller provision efter [indklagedes] regler herom. [Indklagede] kan endvidere kræve et af [indklagede] fastsat gebyr for udsendelse af rykkerbrev og udgifter til juridisk bistand m.v."

Indklagede har om sin rykkerprocedure oplyst, at indbetalinger senest den 10. i forfaldsmåneden, hvor forfaldstidspunktet er den 1., anses som rettidig. Pr. den 10. i måneden udsendes rykkerskrivelser delt i tre kategorier: 1. gangsrykker, 2. gangsrykker og 3. gangsrykker. 1 gangsrykker udsendes automatisk. Øvrige rykkere gennemgår forskellige sagsbehandlinger.

I september og december 1990 betalte klageren ydelsen efter den 10. i måneden, og der debiteredes 2 gange 50 kr. i gebyr. Fra januar til og med oktober måned 1991 betaltes ydelserne i forfaldsmåneden, men efter den 10. Næste ydelse betaltes den 5. december 1991, og den 30. december 1991 debiteredes 150 kr. i gebyr (3 rykkergebyrer à 50 kr.). Fra januar 1992 betaltes ydelserne hver måned i tidsrummet mellem den 1. og 10. Alligevel debiteredes ved slutningen af hvert kvartal rykkergebyrer for de forudgående 3 måneder. Af kontoudskrifter for årene 1990-1994 fremgår, at der er debiteret følgende gebyrer:

Klageren har oplyst, at hans ægtefælle flere gange har været i telefonisk kontakt med indklagede, idet han ikke mente at være i restance med lånet. Indklagede har oplyst, at klageren ikke kontaktede indklagede før i oktober 1994, hvor det blev aftalt at springe en ydelse over, således at lånet kom a jour.

Ifølge klageren har indklagede oplyst, at det ville koste alt for meget at fremsende en oversigt over de foretagne indbetalinger. Indklagede har oplyst, at man ved sådanne henvendelser normalt oplyser, at reetablering af kontoudskrifter udløser et gebyr på 100 kr.

Ved skrivelse af 5. april 1995 gjorde klagerens advokat indsigelse over for de opkrævede gebyrer. Ved skrivelse af 6. april 1995 oplyste indklagede, at de omhandlede gebyrer var rykkergebyrer, som var udløst som følge af, at klageren havde været en måned bag ud med betalingerne. Dette havde systemmæssigt udløst en rykkerskrivelse pr. måned samt et gebyr på enten 50 kr. eller 100 kr.

Klageren har ved klageskema af 24. maj 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de i 1992, 1993 og 1994 pålagte gebyrer.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Under klagesagens forberedelse tilbød indklagede ved skrivelse af 7. juni 1995 klageren at slette gebyrerne for årene 1992, 1993 og 1994 henholdsvis 750 kr., 1.200 kr. og 1.200 kr., i alt 3.150 kr. Indklagede tilbød endvidere at slette differencen mellem gebyrerne og restgælden, 768,79 kr., mod, at der ikke foretages en tilbagevalidering af gebyrerne. Klagerens advokat accepterede ved skrivelse af 16. juni 1995 forslaget på vilkår, at indklagede tillige betalte sagens omkostninger med 3.225 kr. Indklagede har herefter ved skrivelse af 19. juni 1995 trukket sit tilbud tilbage.

Klageren har anført, at indklagedes gebyrpolitik ikke er i overensstemmelse med god bank- og sparekasseskik. Gebyrerne er pålagt som følge af én og samme restance på 290 kr. vedrørende november 1991. Han har i perioden 1991-1994 indbetalt i alt 15.380 kr., men restgælden udgjorde ifølge kontoudskrift fra indklagede pr. 30. december 1994 5.189,99 kr. De i 1993 og 1994 tillagte gebyrer har bevirket, at ydelsen kun har udgjort 190 kr. pr. måned, hvorfor restgælden falder mindre, og renteudgiften bliver større end i et normalt afviklingsforløb. Der har adskillige gange været rettet henvendelse til indklagede vedrørende restancen.

Indklagede har anført, at det fremgår af kontoudskrift for 1990, at klageren har indbetalt for sent i både september og december måned, hvilket begge gange har udløst rykkerskrivelser. I 1991 var klageren konstant bag ud med indbetalingerne sluttende med, at november måneds ydelse springes helt over. Klageren burde indse, at hvis indbetalingerne ikke er rettidige, vil det medføre ekstrarenter/morarenter. Klageren har hver måned modtaget en rykkerskrivelse, hvoraf det fremgår, at lånets restgæld tillægges et rykkergebyr på 50 kr/100 kr. Det burde derfor stå ham klart, at lånets løbetid forlænges. Det afvises, at klagerens ægtefælle adskillige gange har været i kontakt med indklagede angående rykkerskrivelser og gebyrer. Klageren har ved sin passivitet selv forårsaget den forlængede løbetid på lånet.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har i gældsbrevets lånebetingelser hjemmel for opkrævning af gebyr for rykkerskrivelser. Adgangen hertil må imidlertid være betinget af, at den pågældende rykkerskrivelse kan siges at være afgivet med føje, og det må heraf bl.a. følge, at der må være et maksimum for antallet af gentagne rykkerskrivelser, for hvilke der kræves gebyr. Dette maksimum er i Ankenævnets faste praksis fastlagt således, at der inden for en sammenhængende periode, i hvilken låntageren til stadighed har været i restance, som udgangspunkt alene kan kræves gebyr for tre rykkerskrivelser.

I det foreliggende tilfælde var klageren - fordi ydelsen for november 1991 ikke blev betalt - til stadighed i restance fra november 1991 indtil efteråret 1994. Efter det foran anførte findes indklagede herefter for tiden fra og med februar 1992 at have været uberettiget til at debitere klagerens lån for yderligere rykkergebyrer. Indklagede bør derfor tilbageføre 100 kr. af rykkergebyret på 150 kr. debiteret den 31. marts 1992 samt alle herefter debiterede rykkergebyrer, alt med valør de pågældende debiteringstidspunkter.

Som følge heraf