Afgørelse

Ekspedition af engagementsoverførsel. Betalingsserviceaftaler. Videregivelse af oplysning om forsikring.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelser om manglende overførsel af betalingsserviceaftaler og om videregivelse af oplysning om opsigelse af en forsikring i en båd.

Sagens omstændigheder.

Klagerne, der er ægtefæller, ønskede i september 2001 at overføre deres engagement med indklagede til et andet pengeinstitut, P.

P udarbejdede en anmodning om overførsel, som blev underskrevet af klagerne den 5. september 2001 og modtaget hos indklagede den 6. september 2001. Af anmodningen fremgår, at engagementet, som ønskedes overført, bestod af en lønkonto, en budgetkonto, en boligkredit, et billån, en kapitalpension og en ratepension. Af anmodningen fremgår i øvrigt blandt andet:

"

"

Den 27. september 2001 overførte indklagede lønkontoen (1.109,38 kr. (negativ)), budgetkontoen (10,72 kr.), boligkreditten (7,10 kr.) og billånet (137,94 kr. (negativ)). Det blev samtidig meddelt, at lønkontoen og budgetkontoen ikke var helt udgået "idet PBS lige skal falde på plads", at sikkerhederne for billånet ville blive sendt den 28. september 2001 og at pensionerne, der var tilknyttet puljeordning med udløb den 30. september 2001, ville blive overført i oktober 2001.

Ved skrivelse af 29. september 2001 til P fremsendte indklagede et ejerpantebrev på 80.000 kr. med pant i klagernes ejendom og et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i klagernes båd, idet ejerpantebrevene var "de sikkerheder der har ligget til sikkerhed for kundernes engagement".

Ved skrivelse af 2. oktober 2001 til P fremsendte indklagede en endelig opgørelse af klagernes lønkonto og budgetkonto, idet yderligere 425,50 kr. blev trukket i mellemregning.

Det er oplyst, at indklagede i 1994 ydede klagerne et bådlån, som blev indfriet i 1999. I forbindelse med lånets etablering fik indklagede håndpant i ejerpantebrevet på 100.000 kr. med pant i båden. Pantsætningserklæringen er ikke fremlagt under sagen.

Indklagede har anført, at ejerpantebrevet i overensstemmelse med almindelig praksis formentlig var pantsat til sikkerhed for klagernes samlede engagement. Klagerne har anført, at pantet burde være aflyst i forbindelse med indfrielsen af bådlånet i 1999.

Det fremgår, at klagerne opsagde deres bådforsikring i forsikringsselskabet F, at F i henhold til en panthaverdeklaration gav indklagede meddelelse om opsigelsen, og at indklagede videregav denne oplysning til P.

Af en af indklagede udstedt betalingsoversigt pr. 1. november 2001 fremgår, at fire betalingsaftaler i tilknytning til lønkontoen og tre betalingsaftaler i tilknytning til budgetkontoen var ophørt. En af de nu ophørte betalingsaftaler i tilknytning til lønkontoen (vægtafgift), som skulle have været betalt den 12. oktober 2001, var blevet afmeldt af indklagede og var således ikke blevet gennemført.

Ved skrivelse af 10. november 2001 klagede klagerne over indklagedes ekspeditioner i forbindelse med overførslen af engagementet. Klagerne fremhævede, at betalingsseviceaftalen om vægtafgift ikke var blevet overført til P, og at betalingen var blevet afmeldt, uden at de var blevet orienteret herom. Som følge af den manglende betaling var de blevet påført merudgifter på 98,50 kr. som de anmodede indklagede om at betale.

Den 23. november 2001 fremsendte klagerne en klage til indklagedes hovedafdeling om forløbet, herunder om manglende overførsel af betalingsserviceaftaler og om indklagedes videresendelse af meddelelsen fra F til P.

Parternes påstande.

Den 7. december 2001 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække deres meromkostninger som følge af mangelfuld ekspedition af engagementsoverførslen, og at indklagede tilpligtes at anerkende, at videresendelsen af skrivelsen fra F var en overtrædelse af tavshedspligten.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede ikke ekspederede overførslen af engagementet i overensstemmelse med god bankskik. Ekspeditionstiden var for lang, hvilket er en overtrædelse af de aftaler, som indklagedes brancheorganisation har indgået med forbrugerombudsmanden.

Indklagede sørgede alene for, at de betalingsserviceaftaler, der var registreret i ét navn, blev overført, men undlod at overføre deres fælles betalingsserviceaftaler, som i stedet blot blev afmeldt. De blev ikke orienteret herom, selvom de gentagne gange rettede henvendelse til indklagede om overførsel af betalingsserviceaftalerne. Betalingsfristen blev overskredet for flere aftaler, hvilket medførte, at de blev pålagt strafgebyr. Dokumentationen herfor blev indleveret til afdelingens souschef, som lovede at vende tilbage, hvilket aldrig skete. Der er fortsat to strafgebyrer, som de ikke har fået godtgørelse for.

Indklagede overtrådte reglerne om tavshedspligt ved at fremsende F's skrivelse om opsigelse af forsikringen til P.

Båden var pantsat alene til sikkerhed for bådlånet, som var indfriet i 1999. Indklagede burde i forbindelse med indfrielsen have aflyst pantebrevet og panthaverdeklarationen. Ved overførslen af engagementet havde de ingen lån, som båden kunne tjene til sikkerhed for. F's skrivelse vedrørte dem personligt og var uvedkommende for andre herunder P.

Indklagede har anført, at det beklages, at ekspeditionstiden ved overførslen af klagernes engagement var længere end normalt. Årsagen hertil var, at indklagedes centrale funktioner i den pågældende periode oplevede en ekstraordinær stor travlhed.

Det bestrides, at indklagede skulle være årsag til, at klagernes betalingsserviceaftaler ikke gik i orden, inden kontiene udgik. Det var P, der skulle sørge for korrekt tilmelding til PBS, da det var P, der vidste, hvilket nyt kontonummer aftalerne skulle overføres til, jf. det anførte i overførselsanmodningen om, at P ordner det fornødne.

Klagerne havde flere fælles betalingsserviceaftaler med konstrueret cpr-nummer, og det blev derfor aftalt med P, at indklagede skulle omkode disse til den ene klagers cpr-nummer, fordi P ellers ikke kunne overføre aftalerne. Omkodningen skete den 27. september 2001. Den endelige overførsel af lønkontoen og budgetkontoen skete derfor efter aftale med P den 2. oktober 2001, hvor P pr. telefon bekræftede, at betalingsserviceaftalerne var overført.

Klagerne havde via betalingsoversigterne, hvoraf aftalenumrene fremgik, mulighed for at sikre sig, at P var fuldt informeret om alle betalingsserviceaftaler.

Da klagerne efterfølgende udtrykte utilfredshed, rettede afdelingen henvendelse til P, der meddelte, at man ville tilbyde klagerne at refundere deres omkostninger i forbindelse med de mangelfuldt overførte betalingsserviceaftaler. P ville også sørge for at give klagerne besked, hvorfor indklagede ikke foretog sig yderligere.

Der er ikke begået fejl fra indklagedes side, der har medført, at klagerne har måttet betale strafgebyr for ubetalte regninger.

Pensionsordningerne var tilmeldt pulje og kunne først udmeldes af puljeordningen pr. 1. oktober 2001.

Det må antages, at ejerpantebrevet i båden og panthaverdeklarationen i overensstemmelse med normal praksis har ligget til sikkerhed for klagernes samlede engagement. Da engagementet er overført, er man ikke længere i besiddelse af pantsætningserklæringen.

Klagerne pantsatte ved deres underskrift på overførselsanmodningen samtlige sikkerheder til P. Indklagede var derfor berettiget og forpligtet til at videresende skrivelsen fra F om, at forsikringen i båden var blevet opsagt. Reglerne om tavshedspligt blev således ikke overtrådt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det oplyste om ekspeditionerne i forbindelse med overførslen af klagernes betalingsserviceaftaler finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået fejl, der kan medføre, at indklagede hæfter for de meromkostninger, som klagerne måtte være blevet påført som følge af manglende gennemførelse af betalinger.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser, og da pantsætningserklæringen ikke er fremlagt i sagen, må det anses for uafklaret, om ejerpantebrevet i båden i sin tid blev håndpantsat til sikkerhed alene for bådlånet eller til sikkerhed for klagernes samlede engagement. Selv om det første måtte være tilfældet, finder Ankenævnet ikke, at indklagede kan anses at have tilsidesat sin tavshedspligt ved at videresende forsikringsselskabets oplysning om klagernes opsigelse af forsikringen til klagernes nye pengeinstitut, til hvilket ejerpantebrevet var blevet overført.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.