Selvpensioneringskonto. Modregning rpl § 512, stk. 3.
| Sagsnummer: | 277/1991 |
| Dato: | 30-12-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
Selvpensioneringskonto - modregning |
| Ledetekst: | Selvpensioneringskonto. Modregning rpl § 512, stk. 3. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 2. januar 1987 foretog indklagede modregning i et indestående på klagerens selvpensioneringskonto, hvis bindingsperiode udløb den 1. januar 1987. Kontoens indestående udgjorde 27.140,32 kr. Modregningen skete for et krav, som i forbindelse med tvangsauktion over klagerens ejendom i 1984 blev opgjort til 143.395 kr.
Indklagede har oplyst, at klageren antageligt ikke har modtaget underretning om ophævelsen af selvpensioneringskontoen før end omkring 1. februar 1991, hvor klageren kontaktede indklagede, som ikke i perioden efter tvangsauktionens gennemførelse var bekendt med klagerens adresse. Klageren har anført, at Skjern Bank i 1984 på hans vegne anmodede om overførsel af kontoen, men dette er bestridt af indklagede.
I marts 1991 anmodede klageren via et andet pengeinstitut indklagede om, at selvpensioneringskontoen overflyttedes. Dette afslog indklagede med henvisning til, at kontoen var ophævet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale selvpensioneringskontoens indestående.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han i slutningen af 1970 efter kraftig opfordring fra indklagedes daværende direktør oprettede den omhandlede konto, idet direktøren udtalte, at "disse penge kan kreditorerne jo ikke tage fra dig". Først i forbindelse med, at han i januar 1991 læste en artikel vedrørende selvpensioneringskonti, kom han i tanke om kontoen hos indklagede, som han ikke havde hørt noget til siden kontoudtog af 31. december 1983.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det bestrides, at indklagedes tidligere direktør skulle have udtalt sig som anført af klageren. En stillingtagen hertil vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøring, hvorfor sagen efter Ankenævnets vedtægters § 7 bør afvises.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at selv om det lægges til grund, at selvpensioneringskonti er omfattet af retsplejelovens § 512, stk. 3, har de tidsmæssige betingelser for modregningen været opfyldt, i hvert fald fra april 1987. Indklagede har ikke haft kontakt med klageren i perioden fra begyndelsen af 1984 til begyndelsen af 1991. Indklagede har fortsat en retsgyldig forfalden fordring, der overstiger det omtvistede beløb, hvorfor indklagede fortsat har modregningsret, såfremt det lægges til grund, at modregning ikke allerede er sket.
Ankenævnets bemærkninger:
Indeståendet på en selvpensioneringskonto må anses for omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 512, stk. 3, således at udlæg i indeståendet først kan foretages, når der er gået 3 måneder efter den dag, da kontohaveren kunne kræve indeståendet udbetalt. Herefter må også modregning fra pengeinstituttets side være afskåret indtil dette tidspunkt.
Den modregning i indeståendet på klagerens selvpensioneringskonto, som indklagede foretog den 2. januar 1987, dagen efter bindingsperiodens udløb, var derfor uberettiget. Da indklagede ikke gav klageren meddelelse om den foretagne modregning, og klageren således ikke fik mulighed for at protestere mod denne, findes konsekvensen at måtte være, at indklagede er forpligtet til at udbetale indeståendet med tillæg af renter til klageren uden nu at kunne foretage modregning heri.
Som følge heraf