Afgørelse

Kurstabsfradrag.

Klageren havde to kontantlån med en restløbetid ultimo 1992 på henholdsvis 10 3/4 år og 13 3/4 år. Klagerens pengeinstitut ansøgte i juli 1993 om et 10-årigt kontantlån, der delvis skulle anvendes til indfrielse af de gamle lån. Det indklagede realkreditinstitut afgav i september 1993 tilbud på et 10-årigt kontantlån. Lånetilbudet var gældende i 6 måneder og indeholdt en angivelse af kurstabsfradraget ved indfrielse inden den 1. september 1993. Det fremgik endvidere af standardtekster, at amortisationskontiene kun kunne benyttes til kurstabsfradrag ved optagelse af nyt lån med en løbetid, der minimum svarede til restløbetiden på de kontantlån, der ønskedes indfriet. Låneomlægningen blev gennemført den 22. september 1993. Af indfrielseskvitteringerne fremgik størrelsen af amortisationskontiene for de to ældre lån. Af årsopgørelse for 1993 fremgik det, at kurstabsfradraget udgjorde 0,00 kr. Såvel klagerens pengeinstitut som klageren rettede efterfølgende flere gange forgæves henvendelse til realkreditinstituttet om etablering af kurstabsfradrag.

Klageren indbragte sagen for Nævnet med påstand om, at instituttet skulle etablere det i lånetilbudet anførte kurstabsfradrag, eller skulle yde hende en erstatning, der svarede til værdien af kurstabsfradraget. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Flertallet fandt ikke, at det kunne kritiseres, at oplysningerne om kurtabsfradrag i instituttets lånetilbud i vidt omfang var standardiserede med henblik på massekontrahering. Flertallet fandt dog, at sammenhængen mellem det specifikt angivne kurstabsfradrag og betingelserne for at opnå fradraget kunne have været angivet tydeligere. Flertallet fandt imidlertid ikke, at instituttet kunne ifalde et erstatningsansvar i anledning af, at klageren ikke opnåede kurstabsfradrag. Flertallet tillagde det i den forbindelse vægt, at løbetidsforudsætningen for opnåelse af kurstabsfradrag fremgik af den standardiserede tekst, at det nye lån kunne have været hjemtaget på et tidspunkt, hvor restløbetiden på de gamle lån ikke oversteg løbetiden på det nye lån, at lånetilbudet blev fremsendt til klagerens pengeinstitut som professionel låneformidler, og at lånet blev tilbudt med en løbetid som 10 år efter udtrykkelig anmodning fra pengeinstituttet. Da der på tilbudstidspunktet ikke ved optagelse af lån med en løbetid på 10 år ville kunne opnås kurstabsfradrag, idet den gennemsnitlige løbetid på de indestående lån oversteg 10 år, fandt mindretallet, at den meget konkrete oplysning i lånetilbudet om størrelse af kurstabsfradraget ved indfrielse inden 1. september 1993 var direkte misvisende, uanset om løbetidsforudsætningen efterfølgende blev anført. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, hvorfor realkreditinstituttet blev frifundet.