Afgørelse

Indsigelse mod begrænset kaution for ægtefælles erhvervsgæld.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod en begrænset kaution for hendes ægtefælles erhvervsgæld i Den Jyske Sparekasse.

Sagens omstændigheder

Klagerens ægtefælle, M, drev erhvervsvirksomhed og førte sit erhvervsengagement i Den Jyske Sparekasse.

Den 14. september 2000 påtog klageren sig selvskyldnerkaution for ethvert beløb, som M måtte være eller blive sparekassen skyldig, dog begrænset til 300.000 kr.

Af et tillæg til aftalen fremgik, at sparekassens engagement med M på daværende tidspunkt udgjorde i alt 1.619.935 kr. Endvidere fremgik, at kautionen vedrørte både M’s tidligere gæld og ny gæld. Under øvrige forhold var det anført, at kautionen var løbende uanset engagementets størrelse, og at kautionisten var bekendt med, at kautionen var stillet for et erhvervsengagement.

Klageren har oplyst, at M’s engagement med sparekassen pr. den 31. december 2013 udgjorde 3.801.460 kr.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i løbet af foråret 2014 blev M erklæret konkurs.

Den 1. september 2014 skrev sparekassen til klageren og oplyste, at M, som bekendt var taget under konkursbehandling, og at M’s engagement med sparekassen var misligholdt. Sparekassen bad i den forbindelse klageren indbetale kautionsbeløbet på 300.000 kr. senest den 12. september 2014.

Klageren gjorde indsigelse mod kautionen over for sparekassen, der fastholdt sit krav over for klageren.

Parternes påstande

Den 17. september 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Den Jyske Sparekasse skal frigøre hende for kautionsforpligtelsen.

Den Jyske Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun påtog sig kautionen for 14 år siden, og at hun ikke efterfølgende har hørt noget om kautionen, førend sparekassen krævede kautionen indfriet efter M’s konkurs.

M’s gæld til sparekassen er vokset fra 1.619.935 kr., da hun påtog sig kautionen i 2000, til 3.801.460 kr. pr. den 31. december 2013. Sparekassen har ikke lavet en gældsopgørelse over M’s gæld til sparekassen i forbindelse med opkrævning af kautionsforpligtelsen.

Sparekassen har undladt at opfylde de nye krav i lov om finansiel virksomhed § 48 i den forgangne 14 års periode.

Kautionen er forældet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 48, hvor den absolutte forældelse er 10 år.

Den Jyske Sparekasse har anført, at klageren er bundet af kautionsforpligtelsen. Det fremgår af kautionsdokumentet og af tillægget til aftalen, at kautionen tjener sparekassen til sikkerhed for ethvert mellemværende med M.

Det er uden betydning, at M’s gæld til sparekassen er vokset efter indgåelsen af kautionsforpligtelsen, idet gælden allerede på underskriftstidspunktet var væsentlig større end kautionens beløbsgrænse. Det var ikke en forudsætning for klageren, at engagementet med M ikke blev udvidet.

Klagerens krav om en opgørelse af M’s samlede gæld til sparekassen er meningsløst, idet gælden klart overstiger den beløbsbegrænsede kaution. Klageren har som kautionist alene brug for at få opgjort det beløb, som hun hæfter for.

Lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 6, finder ikke anvendelse på en kaution, der er indgået før den 1. juli 2002, jf. lov om finansiel virksomhed § 394, stk. 2.

På tidspunktet for klagerens underskrift af kautionen fandtes der ikke regler, som differentierede erhvervskautioner fra privatkautioner.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren påtog sig den 14. september 2000 en begrænset selvskyldnerkaution på 300.000 kr. for, hvad hendes ægtefælle M måtte være eller blive sparekassen skyldig.

Pengeinstitutankenævnet finder, at klageren som kautionist har krav på dokumenterede oplysninger om saldo samt ind- og udbetalinger på det kautionssikrede engagement. I den konkrete sag må det dog efter det foreliggende anses for overflødigt, da det lægges til grund, at sparekassens tilgodehavende hos M væsentligt oversteg klagerens beløbsbegrænsede selvskyldnerkaution, da klageren blev bedt om at indbetale kautionsbeløbet.

I tillægget til aftalen om kaution har klageren tiltrådt, at kautionen er løbende uanset engagementets størrelse.

Lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 4 - 7 finder ikke anvendelse på kautionsaftaler, der er indgået før den 1. juli 2002, jævnfør § 394, stk. 2.

Ankenævnet finder efter det foreliggende ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at kautionsforpligtelsen, der er begrænset til 300.000 kr., er bortfaldet helt eller delvist.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.