Spørgsmål om fortsat betaling af præmie til gruppelivsforsikring.
| Sagsnummer: | 90/2000 |
| Dato: | 22-11-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - gruppeforsikring
Forsikring - gruppeforsikring |
| Ledetekst: | Spørgsmål om fortsat betaling af præmie til gruppelivsforsikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan gøre krav på tilbagebetaling af præmien på en gruppelivsforsikring tilknyttet klagerens kapitalpensionskonto.
Sagens omstændigheder.
I september 1979 blev der hos indklagede oprettet en arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning for klageren. Af aftalen fremgår, at indklagede var bemyndiget til på kapitalpensionskontoen at hæve eventuelle udgifter til tilknyttede forsikringer.
Med virkning fra den 3. oktober 1988 blev klageren omfattet af en gruppelivsordning i Forenede Gruppeliv tilknyttet kapitalpensionen.
Af vilkårene for gruppelivsordningen fremgår bl.a.:
"Forsikringsdækningen ophører i følgende tilfælde:
De kan skriftligt opsige forsikringsdækningen til ophør ved udgangen af det kalenderhalvår, hvori opsigelsen modtages i den kontoførende afdeling.
Hvis kapitalpensionskontoen opgøres.
Ved udgangen af det kalenderår, hvori De fylder 60. år.
Hvis indbetaling til kapitalpensionsordningen ophører, eller bliver mindre end kr. 2.400 årligt. Forsikringen ophører først ved udgangen af det følgende kalenderår. Det er dog en betingelse, at indeståendet på kapitalpensionskontoen er tilstrækkeligt til at dække såvel præmie og realrenteafgift frem til udgangen af det følgende kalenderår. I modsat fald ophører forsikringen ved førstkommende præmietermin."
Indklagede har anført, at klageren indbetalte på kapitalpensionskontoen sidste gang i 1993. Til kontoen var knyttet et individuelt depot, hvorfra afkast blev overført til kontoen.
I november 1995 modtog indklagede fra et pengeinstitut overførselsanmodning vedrørende kapitalpensionsordningen. Ved skrivelse af 22. december 1995 gjorde indklagede klageren opmærksom på, at en overførsel ville medføre, at forsikringen udgik. Indklagedes kopi af skrivelsen har en håndskrevet påtegning, hvorefter: "konti skal ikke udgå iht. kunden. 27/12-95."
Indklagede har fremlagt kopi af kontoudskrifter vedrørende kapitalpensionsordningen. Det fremgår, at der blev hævet præmie til gruppelivsordningen, ligesom kontoen blev krediteret bonus fra forsikringen. Af årsoversigter fremgår dækningsomfanget af gruppelivsforsikringen.
I november 1999 modtog indklagede på ny en overførselsanmodning vedrørende bl.a. klagerens kapitalpensionskonto. Af anmodningen fremgår ved individuel tilføjelse: "Nuværende gruppelivsdækning ønskes opretholdt. Vi hører gerne nærmere angående vilkårene herfor."
Klageren rettede henvendelse til advokat, som ved skrivelse af 14. januar 2000 til indklagede anførte, at klageren via sit nye pengeinstitut havde meddelt, at han ønskede at fortsætte gruppelivsordningen, og at det var et aftalevilkår mellem klageren og gruppelivsforsikringsselskabet, hvorvidt dette kunne lade sig gøre.
Den 29. februar 2000 indgav klageren gennem sin advokat klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle overføre kapitalpensionsordningen til klagerens andet pengeinstitut.
Efter yderligere korrespondance mellem indklagede og klagerens advokat erklærede klagerens advokat sig ved skrivelse af 4. april 2000 indforstået med, at kapitalpensionen blev overført, uden at gruppelivsforsikringen medfulgte.
Ved skrivelse af 6. april 2000 meddelte indklagede klagerens advokat, at kapitalpensionsordningen ville blive overført som ønsket. Med hensyn til vilkåret i forsikringsbetingelserne om, at gruppelivsforsikringen ophører ved manglende indbetaling på kapitalpensionsordningen, anførte indklagede:
"Imidlertid lader banken det være op til den enkelte filial, hvorvidt man vil opkræve kunden indbetalingen og meddele kunden, at forsikringen ophører, hvis indbetaling fortsat udebliver. I situationer hvor saldoen på kundens kapitalpensionskonto er rimelig stor, vil filialen ofte lade forsikringen løbe og blot betale forsikringspræmien af indeståendet på kapitalpensionen. Dette er sket i [klagerens] tilfælde."
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de for meget på kapitalpensionsordningen hævede forsikringspræmier.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede nægtede at overføre kapitalpensionen, uden at der samtidig skete en afklaring vedrørende gruppelivsforsikringen. Af lovgivningen fremgår ikke, at spørgsmålet om forsikringsdækning skal afklares samtidig.
Af vilkårene for gruppelivsforsikringen fremgår, at forsikringsdækningen ophører, hvis indbetalingen til kapitalpensionsordningen ophører eller bliver mindre end 2.400 kr. årligt.
Da indbetalingen til ordningen har været ophørt gennem flere år, har indklagede ved overførselsanmodningen stillet krav om, at noget skulle afklares, selv om det var afklaret efter de aftalte vilkårs egen ordlyd.
Indklagede har desuden i en lang årrække hævet forsikringspræmien, uanset at forsikringen efter sine vilkår var ophørt.
Han var bekendt med, at forsikringspræmien blev trukket, men det bør være den fagligt kyndige, der skal vide, om kundens dækning er ophørt eller ej, og når kunden får oplyst, at pengeinstituttet betaler, må kunden tro, at gruppelivsforsikringen stadig gælder.
Ved at fortsætte med at hæve forsikringspræmien på hans konto, har indklagede pådraget sig et erstatningsansvar, idet man har rådet over andres penge på uberettiget vis.
Indklagede har anført, at klageren selv ønskede gruppelivsforsikringen opretholdt eller i hvert fald gav indklagede anledning til at tro dette.
Således tilbagekaldte klageren i 1995 sin overførselsanmodning for at afværge, at gruppelivsforsikringen ophørte.
Klageren har løbende modtaget kontoudtog, hvoraf fremgår, at der blev hævet forsikringspræmie.
Ved overførselsanmodningen fra november 1999 fremsatte klageren igen sit ønske om at opretholde gruppelivsforsikringen, ligesom klagerens advokat fastholdt dette ønske i sin skrivelse af 14. januar 2000.
Klageren har ikke skriftligt opsagt forsikringsdækningen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Bestemmelsen i vilkårene for gruppelivsforsikringen om, at forsikringen ophører ved udgangen af det følgende kalenderår, hvis indbetaling til kapitalpensionsordningen ophører, må i det foreliggende tilfælde anses for fraveget ved aftale med klageren. Ankenævnet lægger herved vægt på, at det er ubestridt, at klageren i december 1995 tilbagekaldte sin overførselsanmodning for at undgå, at forsikringen bortfaldt, at det ligeledes er ubestridt, at klageren i den efterfølgende periode var klar over, at forsikringen ikke var ophørt, og at klagerens kendskab hertil og accept heraf yderligere fremgår af overførselsanmodningen af november 1999 og de efterfølgende drøftelser vedrørende denne. Der er herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren nogen del af de opkrævede forsikringspræmier.
Ved overførselsanmodningen i november 1999 tilkendegav klageren, at han ønskede gruppelivsforsikringen opretholdt trods overførselen. Da dette ikke kunne lade sig gøre, var det berettiget, at indklagede ikke efterkom overførselsanmodningen, før klageren havde tilkendegivet, om han fastholdt denne, selv om det ville medføre forsikringens bortfald.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.