Afgørelse

Spørgsmål om klagerens eventuelle erstatningskrav i anledning af en uekspederet aktietegningsanmodning er forældet

Indledning

Denne sag vedrører, hvorvidt klagerens eventuelle erstatningskrav, som følge af at klagerens tegningsordre ikke blev effektueret, er forældet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Forstædernes Bank (nu Nykredit Bank), hvor hun blandt andet havde et værdipapirdepot.

I klagerens værdipapirbeholdning indgik 450 stk. aktier i selskabet S.

I forbindelse med udvidelse af aktiekapitalen tildelte S aktionærerne ret til tegning af fire nye aktier for hver tre nuværende aktier, aktionærerne havde i S.

På den baggrund modtog klageren den 6. oktober 2009 tilbud om tegning af 600 stk. nye aktier til kurs 125 svarende til 75.000 kr.

Tegningsindbydelsen var påstemplet en returadresse i Forstædernes Bank samt et faxnummer til banken.

Tegningsanmodning skulle meddeles banken inden den 20. oktober 2009. I modsat fald ville banken sælge de tildelte tegningsretter ”bedst muligt”, og salgsprovenuet blive indsat på klagerens kontonummer -888.

Klageren faxede den 19. oktober 2009 tegningsanmodningen til det faxnummer, der fremgik af bankens stempel på tegningsindbydelsen. Klageren har under sagen fremlagt kvittering for fremsendelsen.

Indklagede har anført, at banken ikke modtog klagerens telefax, da klageren havde sendt telefaxen til Nykredit i stedet for til Forstædernes Bank. Indklagede har videre anført, at Nykredit i sommeren 2008 havde købt Forstædernes Bank, men at fusionen af de to banker ikke var gennemført i oktober 2009.

Klagerens tegningsretter blev derfor solgt den 22. oktober 2009. Klageren modtog i den forbindelse en handelsnota, hvoraf fremgik, at provenu på 15.804 kr. var indsat på klagerens kontonummer -888.

Den 4. april 2011 indgav klageren en klage til Ankenævnet vedrørende bankens rådgivning i forbindelse med investering af midler fra klagerens virksomhedsskatteordning.

Den 9. november 2012 indgik parterne frivilligt forlig i sagen, og klagen blev trukket tilbage. Af forligsteksten fremgik, at forliget vedrørte den samlede afvikling af klagerens bankengagementer med banken samt en mindelig løsning af ankenævnssagen til fuld og endelig afgørelse mellem parterne.

Klageren skiftede efterfølgende pengeinstitut til pengeinstituttet P.

Parternes påstande

Den 21. marts 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal betale forskellen på udbudsprisen og den faktiske pris på aktierne svarende til ca. 36.000 kr.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at nærværende sag ikke er omfattet af det frivillige forlig, der alene omhandlede køb af bankens egne aktier.

Hendes kompensation i forbindelse med forliget svarede således til hendes kurstab på ovennævnte investering.

Vedrørende den omstridte tegningsanmodning fremsendte hun denne til banken med fax. Hun har under sagen fremlagt kopi af kvitteringen for bankens modtagelse af faxen.

Forholdet er ikke forældet.

Nykredit Bank har blandt andet anført, at der er indgået forlig mellem parterne.

Forliget omhandlede klagerens engagement hos banken, og klageren er derfor afskåret fra at få behandlet nærværende klage, da den omhandler klagerens nu ophørte engagement hos banken.

Ved indgåelsen af forliget tog klageren ikke forbehold om, at klageren ville fremsætte yderligere krav.

Derudover er klagerens krav forældet i henhold til forældelsesloven § 3, idet klageren fik eller burde have fået kendskab til det fremsatte krav den 22. oktober 2009.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at klageren den 19. oktober 2009 sendte en tegningsanmodning til Forstædernes Bank vedrørende tegning af 600 stk. nye aktier i selskabet S og at fremsendelsen skete til det af banken anførte faxnummer.

Tegningsanmodningen blev ikke effektueret, og den 22. oktober 2009 blev klagerens tegningsretter solgt og provenuet indsat på klagerens konto.

Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen på tre år, hvis fordringshaveren er ubekendt med fordringen, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til fordringen.

Ankenævnet finder, at klageren i forbindelse med modtagelsen af handelsnotaen vedrørende salget af tegningsretterne den 22. oktober 2009 og i hvert fald senest, da hun modtog depotoversigten pr. 31. december 2009, burde have fået kendskab til, at tegningsanmodningen ikke var effektueret. Senest på det tidspunkt havde klageren grundlag for at bedømme bankens eventuelle erstatningsansvar.

Klagerens eventuelle krav var derfor forældet, da klageren den 21. marts 2013 indbragte sagen for Ankenævnet.

Klageren får ikke medhold i klagen.