Størrelse, saldo.
| Sagsnummer: | 363 /1991 |
| Dato: | 22-11-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Indlån - bevis for indbetaling/udbetaling
|
| Ledetekst: | Størrelse, saldo. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 17. september 1990 ajourførte indklagede den til klagerens selvpensioneringskonto hørende bankbog med 3 bevægelser på henholdsvis + 1.567,13 kr., - 576,55 kr., + 2.071,53 kr., hvorefter kontoens saldo udgjorde 28.845,81 kr. Ved en fejl blev ajourføringerne afstemplet på side 1 af bankbogen oveni nogle i forvejen afstemplede bevægelser. Da medarbejderen blev opmærksom herpå, blev beløbene afstemplet på side 2 af bogen, men ved en fejl uden at kontoens saldo først blev rettet tilbage. Saldoen blev herefter angivet til 31.907,92 kr.
Efter at indklagede ved skrivelse af 9. juli 1991 havde anmodet klageren om ved lejlighed at møde op hos indklagede med henblik på rettelse af den skete fejl, således at den korrekte saldo på 28.845,81 kr. fremgik af bogen, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dokumentere sit krav ved hjælp af et EDB-udskrift.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at EDB-kvitteringen i den til kontoen hørende bankbog er gyldig kvittering, hvorfor indklagede bør dokumentere sit krav på en bedre måde end sket, såfremt indklagede ønsker at ændre bogens saldo.
Indklagede har anført, at man ved en fejl ikke fik korrigeret saldoen, således at denne igen udgjorde 25.783,70 kr., forinden de tre bevægelser påny førtes i bogen. Beløbet er således bogført to gange, hvilket har bevirket, at saldoen er forkert.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af klagerens bankbog, at de omhandlede bevægelser er bogført to gange på klagerens konto, og det er således åbenbart, at der er tale om en fejl. Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.