Afgørelse

Indsigelse om at tegning af garantikapital til mindreårige skete i strid med værgemålslovens og værgemålsbekendtgørelsens regler.

Sagens omstændigheder.

Klageren er far til børnene A og B, der er født i henholdsvis 2003 og 2005.

Den 14. februar 2006 tegnede klageren garantikapital for 40.000 kr. til hvert af børnene. For indskuddene udstedte sparekassen kvitteringer med blandt andet følgende tekst:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkkens Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for Løkken Sparekasses forpligtelser.

…

Garantikapitalen og de dertil knyttede garantrettigheder kan ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

…"

I 2007 blev der tegnet yderligere garantikapital, således at børnene herefter havde garantikapital for hver 47.000 kr.

Klageren har oplyst, at garantikapitalen blev tegnet for midler, der stammede fra kontante gaver til børnene blandt andet i forbindelse med dåb og fødselsdage.

Af de øvrige sager om Løkken Sparekasse, der er behandlet i Ankenævnet, jf. for eksempel sag nr. 175/2009, fremgår blandt andet, at Løkken Sparekasse i november 2006 udsendte et brev med information om, at grænsen for garantikapital blev forhøjet til 250.000 kr. pr. kunde, og at der med virkning fra den 1. januar 2007 blev indført tre måneders opsigelse ved hævning af garantikapital.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 18. december 2008 afholdt repræsentantskabet i Løkken Sparekassen en ekstraordinær generalforsamling, hvor blandt andet sparekassens vedtægter blev ændret, så garantikapital herefter frit kunne overdrages.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Parternes påstande.

Klageren har den 9. april 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Løkken Sparebank (FS Finans) skal udbetale garantikapitalen til A og B med tillæg af renter.

Løkken Sparebank (FS Finans) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at tegningen af garantikapital til A og B skete i strid med værgemålslovens og værgebekendtgørelsens bestemmelser.

Ved tegningen af garantikapitalen var han bekendt med, at denne kunne gå tabt, hvis sparekassen gik konkurs. Rådgivningen fra sparekassens side var imidlertid, at dette ikke ville ske.

Midlerne stammede fra gaver, der i sagens natur ikke blev givet til fri rådighed til børnene, da børnene på tegningstidspunkterne begge var under fem år.

Gaverne var ifølge værgemålslovens § 37, jf. § 35, stk. 2, nr. 2, undergivet værgens forvaltning. Denne forvaltning var, jf. værgemålslovens § 40, underkastet bekendtgørelsen om værgemål.

Garantikapitalen havde karakter af sikkerhedsstillelse for sparekassens gæld. Ifølge værgemålslovens § 1, stk. 2, kan mindreårige ikke påtage sig gældsforpligtelser. Ifølge lovens § 27 kan mindreårige heller ikke forpligtes ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemandsgæld.

Placeringen af A og B’s midler på garantikapitalkonti var i strid med værgebekendtgørelsens § 27, hvorefter anbringelse i sparekassers beviser for garantikapital kan ske, hvis beviserne ifølge sparekassens vedtægter er omsættelige. Ifølge kvitteringerne, jf. sparekassens dagældende vedtægter, kunne garantikapitalen og de dertil knyttede garantrettigheder ikke overdrages.

Beløbene på 2 x 47.000 kr. udgjorde hovedparten af børnenes midler. Ifølge værgemålsbekendtgørelsen § 25, nr. 3, kan højst halvdelen af en mindreåriges midler placeres i sparekassers beviser for garantikapital. Tegningen af garantikapital oversteg endvidere grænsen på 15 % ifølge værgebekendtgørelsen, jf. § 29, stk. 2, og § 27.

Da placeringen af børnenes midler var ulovlig, må aftalerne herom tilsidesættes som ugyldige, og indskuddene må betragtes som et sædvanligt indlån.

Løkken Sparebank (FS Finans) har anført, at klageren var bekendt med garantikapitalens karakter af ansvarlig kapital og den dermed forbundne risiko for, at garantikapitalen kunne mistes, hvis sparekassen kom i økonomiske vanskeligheder.

Klageren tegnede garantikapitalen på vegne sine mindreårige børn. Efter det oplyste blev garantikapitalen tegnet for beløb, der stammede fra gaver, og som børnene alene i kraft af deres alder ikke selv kunne råde over. Der foreligger ikke oplysninger om, at gavegiver skulle have bestemt, at midlerne var omfattet af værgemålslovens / værgemålsbekendtgørelsen anbringelsesregler. Ifølge værgemålsloven § 37 finder anbringelsesreglerne kun anvendelse, hvis gavegiver har bestemt det.

På baggrund af givers manglende bestemmelse om, at gaven skulle være omfattet af anbringelsesreglerne, var midlerne til fri rådighed, hvilket i den konkrete sag på baggrund af børnenes lave alder reelt betød, at de var til fri administration for klageren. Tegningen af garantikapital skete således ikke i strid med værgemålslovens og værgemålsbekendtgørelsens regler.

Den ekspederende medarbejder i sparekassen, der gennemførte klagerens tegning af garantikapital til børnene, blev ikke oplyst om eventuelle rådighedsbegrænsninger. Medarbejderen måtte gå ud fra, at garantikapitalen var gaver fra klageren til børnene.

Aftalerne om tegning af garantikapital er gyldige og bindende.

Klageren har udvist passivitet ved først at indgive klage den 9. april 2010.

Ifølge værgemålsbekendtgørelsen § 27 kan anbringelse ske i sparekassers beviser for garantikapital. Værgemålsbekendtgørelsen hviler på værgemålsloven, og anbringelse i overensstemmelse med bekendtgørelsen kan følgelig ikke være i strid med loven.

Forbuddet mod at anbringe mindreåriges midler i ikke-omsættelige garantikapital, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 27 gælder alene midler omfattet af anbringelsesreglerne, hvilket som udgangspunkt ikke er tilfældet for gaver, jf. værgemålslovens § 37, jf. § 36.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges til grund, at klageren i 2006 og 2007 tegnede garantikapital for i alt 47.000 kr. til hvert af sine børn A og B, der er født i henholdsvis 2003 og 2005. Klageren har oplyst, at han var bekendt med risikoen for at miste garantikapitalen i tilfælde af sparekassens konkurs. Som værge for børnene kunne klageren træffe beslutning om anbringelse af pengene, der efter det oplyste stammede fra dåbs- og fødselsdagsgaver til børnene. Det er værgens ansvar, at den umyndiges midler anbringes i overensstemmelse med reglerne herom, jf. § 31 i værgemålsloven. Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at sparekassen havde anledning til at rådgive klageren om reglerne i værgebekendtgørelsen om anbringelse af mindreåriges midler.

Som følge af det anførte træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.