Afgørelse

Indsigelse mod modregning i beløb, som tilhørte tredjemand. Spørgsmål om forældelse.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod modregning i beløb, som tilhørte tredjemand. Spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klagerne er ægtefællerne H og M.

H var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto -548 og en løbende konto.

H’s konto -548 var flere gange i overtræk. Den 19. august 2008 skrev banken til H og bad hende betale et overtræk på 4.928,77 kr. samt renter heraf på 137,47 kr., i alt 5.066,24 kr. inden 14 dage.

Den 5. maj 2015 blev der indbetalt 12.500 kr. på H’s løbende konto. Det fremgik af posteringsteksten, at beløbet var indbetalt med kundekort.

Den 18. maj 2015 blev der indbetalt yderligere 21.600 kr. på H’s løbende konto. Det fremgik af posteringsteksten, at beløbet var indbetalt med kundekort. Saldoen på kontoen var herefter 34.508,83 kr.

Den 19. maj 2015 foretog banken modregning i 8.924,61 kr. af indeståendet på den løbende konto til dækning af tilgodehavendet på konto -548. Efter modregningen var saldoen på H’s løbende konto 23.864,13 kr.

Ved brev af 19. maj 2015 underrettede banken H om modregningen. Det fremgik heraf, at det modregnede beløb på 8.924,61 kr. var opgjort som overtrækket på 4.928,77 kr., renter p.t. 17,45 % pr. kvartal fra den 1. juni 2012 til den 19. maj 2015 på 3.245,84 kr. og omkostninger på 750 kr. I brevet henviste banken endvidere til, at følgende bl.a. fremgik af bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, pkt. 12:

”Har banken et beløb til gode hos dig, som skulle være betalt, kan vi modregne i dit indestående i banken eller i ethvert andet tilgodehavende, som du har eller får hos banken. Modregningen kan også ske i konti med stående ordrer eller med automatiske betalingsordrer. Det gælder også budgetkonti.

Banken modregner ikke i løn eller andre ydelser fra det offentlige m.v. - i det omfang disse kun dækker almindelige leveomkostninger. Vi modregner heller ikke i indeståender på konti, der efter lovgivningen eller efter særlig aftale er sikret mod kreditorforfølgning.”

Den 20. maj 2015 blev der indbetalt yderligere 4.200 kr., 2.000 kr. og 200 kr. med kundekort på H’s løbende konto. Saldoen på kontoen var herefter 30.196,13 kr.

Senere den 20. maj 2015 hævede H 29.907,97 kr. på kontoen i forbindelse en med en valutahandel, hvor hun købte EUR 3.940.

Den 26. maj 2015 klagede H til banken over modregningen. I et brev af 29. maj 2015 til H fastholdt banken modregningen.

Klagerne har fremlagt en betalingspåmindelse fra et el-selskab stilet til M vedrørende en regning på 10.214 kr., der skulle have været betalt senest den 1. juni 2015. Klagerne har skrevet på betalingspåmindelsen, at hvis regningen ikke bliver betalt, ”lukker de for strømmen”.

Efter sagens indgivelse til Ankenævnet har banken tilbageført 750 kr. af det modregnede beløb med valør den 19. maj 2015. Beløbet udgjorde omkostninger, som var forældede.

Parternes påstande

Den 15. juni 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre modregningen.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at bankens modregning var uberettiget, idet der var tale om ”tyveri”.

Beløbene på henholdsvis 12.500 kr. og 21.600 kr., som H indsatte på sin løbende konto den 5. maj 2015 og den 18. maj 2015, var penge, som tilhørte M, og som H havde fået af M til at betale en værkstedsregning i euro fra sin konto.

Efter at banken selv havde taget pengene fra H’s konto, måtte H herefter hæve nogle flere penge fra M’s budgetkonto for at betale værkstedsregningen. M forlanger at få sine penge tilbage, idet M og H ellers ikke kan betale deres regninger.

Bankens krav mod H er fra 2008 og er dermed forældet.

Danske Bankhar anført, at modregningen var berettiget, jf. bl.a. pkt. 12 i bankens Almindelige Forretningsbetingelser - forbrugere.

Det følger af forældelseslovens § 6, at forældelsesfristen er 10 år for ubevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter. Da der er tale om et overtræk på konto -548, der stammer fra 2008, er kravet ikke forældet.

Banken havde et forfaldent krav mod H.

Modregningsbetingelserne var opfyldt, og banken afgav en modregningserklæring til H.

H har anført, at hun selv indbetalte beløbene på sin løbende konto den 5. maj 2015, den 18. maj 2015 og den 20. maj 2015. Der var således ikke tale om fejlindbetalinger på H’s konto.

H havde efter modregningen tilstrækkelige midler til at dække sine leveomkostninger.

Det eventuelle økonomiske mellemværende mellem H og M er banken uvedkommende.

Banken har modregnet i frie midler. H havde fri råderet over beløbene på sin løbende konto, som også er anvendt til at afholde et almindeligt privatforbrug for H.

H har i øvrigt ikke lidt et privat formuetab.

Ankenævnets bemærkninger

H indbetalte den 5. maj 2015 og den 18. maj 2015 henholdsvis 12.500 kr. og 21.600 kr. på sin løbende konto.

Den 19. maj 2015 foretog Danske Bank modregning i 8.924,61 kr. af indeståendet på H’s løbende konto til dækning af bankens tilgodehavende vedrørende overtrækket på konto -548. Beløbet var opgjort som et overtræk, der stammede fra 2008, på 4.928,77 kr. samt renter heraf fra den 1. juni 2012 til den 19. maj 2015 på 3.245,84 kr., i alt 8.174,61 kr. Efter sagens indgivelse til Ankenævnet har banken tilbageført 750 kr. til H’s løbende konto.

Efter forældelseslovens § 6 er forældelsesfristen for ubevilgede overtræk 10 år, og forældelsesfristen for renter heraf er tre år. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at overtrækket og de i brevet af 19. maj 2015 opgjorte renter var forældet på tidspunktet for bankens modregning.

H har anført, at hun havde fået pengene af M for at betale en værkstedsregning i euro fra sin løbende konto.

Midler, der indgår på en konto, må som udgangspunkt formodes at tilhøre kontohaveren. Ankenævnet finder ikke, at de beløb, som H havde indsat på sin konto, var af en sådan beskaffenhed, at banken var afskåret fra at foretage modregning heri.

Efter modregningen var saldoen på H’s løbende konto 23.864,13 kr. H indsatte yderligere beløb på i alt 6.400 kr. på sin konto, som hun har anført, at hun hævede fra M’s budgetkonto, og købte euro for ca. 30.000 kr. og betalte en værkstedsregning. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte modregningen ud fra en betragtning om, at H ikke havde tilstrækkelige midler til at dække sine nødvendige leveomkostninger. Ankenævnet bemærker, at det økonomiske mellemværende mellem M og H er banken uvedkommende og ikke har betydning for den foretagne modregning.

Klagerne får ikke medhold i klagen.