Krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag som følge af bankens rådgivning.
| Sagsnummer: | 324/2026 |
| Dato: | 24-09-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Janni Visted Hansen, Majken Christoffersen, Tina Thygesen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag som følge af bankens rådgivning. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag som følge af bankens rådgivning.
Sagens omstændigheder
Klagerne, K og M, var kunder i Danske Bank og Realkredit Danmark, hvor de blandt havde et afdragsfrit realkreditlån med en fast rente på 4 % og en hovedstol på 4.032.000 kr.
Den 13. marts 2025 indgik K en aftale om orlov med sin arbejdsgiver. K skulle således være på orlov uden løn i perioden fra den 1. april til den 31. august 2025 og skulle starte i arbejde igen den 1. oktober 2025.
Klagerne har fremlagt K’s lønsedler for henholdsvis januar, februar og marts 2025, hvoraf blandt andet fremgår, at K’s månedsløn før skat udgjorde 56.900 kr. og 35.677,42 kr. efter skat, samt at hun modtog et månedligt arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 10.526,50 kr.
Klagerne har oplyst, at de den 25. juni 2025 bookede et formuerådgivningsmøde i banken.
Den 6. august 2025 afholdt banken og klagerne et formuemøde med henblik på at give klagerne et overblik over deres økonomi og deres økonomiske muligheder, herunder muligheden for en omlægning af klagernes lån og muligheden for, at K kunne fortsætte uden en lønindtægt frem til 2027. Banken har oplyst, at for at finansiere K’s periode uden løn, blev det i bankens beregninger forudsat, at der skulle optages et tillægslån på 500.000 kr. med pant i klagernes ejendom.
Klagerne havde forud for mødet sendt en række oplysninger om deres økonomi til banken, herunder et budget, indkomstdetaljer samt oplysninger om klagernes faste ejendom og køretøj.
Efter formuemødet sendte banken en ”Formue 360”/”Formueplan” til klagerne, hvoraf blandt andet fremgår:
” Arbejdsliv
Vi har i denne plan forudsat, at [K] ikke har en lønindtægt indtil år 2027 da hun gerne vil gå på orlov. Vi antager, at der kommer en lønindtægt på kr. 700.000 fra år 2027.
…
Bolig
I planen er det antaget at i bliver boende.
Vi talte omkring omlægning af lån således at I får en månedlig besparelse som kan være med til at finansiere at [K] går på orlov indtil 2027.
Dette er en konsekvens af at det vil koste jer ca kr. 100.000 at [K] går på orlov, udover jeres nuværende opsparing.
…
Forbrug
Vi har forudsat i denne plan, at jeres månedlige forbrug p.t. er 40.000 kr. (Dette udover de faste udgifter). Vi har i denne plan medregnet en nedgang i forbrug på kr. 4.000 pr. måned fra hver gang en af børnene flytter hjemmefra.
I vil få et stort likviditetsoverskud når [K] igen har en lønindtægt og her skal vi tale sammen for optimering på denne del.
…
SANDSYNLIGHEDEN FOR AT ALLE JERES ØNSKER OG PLANER KAN OPFYLDES
(98%)
Vi vurderer, at det er næsten sikkert, at alle jeres ønsker og planer i prognosen kan opfyldes.
Prognosen viser, at det vil kunne lade sig gøre at opfylde alle de ønsker og planer, som er med i prognosen i 98 ud af 100 tilfælde. I de resterende 2 tilfælde, vil der opstå et behov for, at I undervejs justerer på nogle af jeres ønsker og planer.
Bemærk at prognosen aldrig kan vise mere end 98 ud af 100 tilfælde, da modellen ikke kan tage højde for alle fremtidige usikkerheder.
Sådan vurderer vi jeres økonomiske plan
Beregningerne er baseret på de oplysninger, I har givet os om jeres økonomi – herunder om jeres formue, indtægtsforhold og fremtidsplaner.
For at få et billede af om jeres ønsker og planer kan opfyldes, opstiller vi nogle antagelser for udviklingen i de væsentligste elementer i jeres økonomi. Antagelserne bygger på vores viden om, hvordan elementerne historisk har udviklet sig. Vi opsummerer resultaterne i et samlet tal fra 0 til 100, som svarer til sandsynligheden for, at alle jeres ønsker og planer kan opfyldes.
Med dette tal får I et godt fingerpeg om, hvor sikkert det er, at I vil kunne opfylde alle de ønsker og planer, som er med i prognosen. Jo højere tallet er, des større sandsynlighed er der for, at I – økonomisk set – kan opfylde jeres ønsker og planer.
JERES FORVENTEDE INDTÆGTER, UDGIFTER OG OVERSKUD I 2025
…
Jeres samlede indtægter i 2025 forventes at være 944.300 kr. før skat og 584.800 kr. efter skat og egne pensionsindbetalinger. Det svarer til en månedlig udbetaling på 48.730 kr.
Jeres samlede udgifter, der omfatter både faste udgifter og forbrug, er 873.800 kr., og årets overskud er derfor -288.900 kr. Det svarer til et månedligt overskud på -24.080 kr.
…
JERES FORMUE
Aktiver
…
I alt 16.231.000
Gæld
…
I alt 4.006.000
Udskudt skat -1.639.000
Formue 10.586.000
…
FORBEHOLD, FORMUEPLAN
Denne Formueplan™ er udarbejdet specielt til jer. Beregningerne er baseret på de oplysninger om jeres nuværende forretningsomfang i Danske Bank, og de oplysninger I har givet i forbindelse med udarbejdelse af prognosen. Det er derfor jeres ansvar at sikre, at de oplysninger, der står på siderne 'Profil - Oversigt over de data der er anvendt', er korrekte og fyldestgørende.
…
Sandsynligheden for, at de ønsker og planer, I har indlagt i prognosen, kan opfyldes, bygger derudover på generelle – og ikke personlige – antagelser om kreditværdighed for privatkunder.
…
Ud fra de nævnte antagelser og forudsætninger vurderer vi, at de beregninger, som prognosen bygger på, er rigtige. Hvis antagelserne ikke er korrekte, afspejler prognosen ikke de reelle forhold. Hvis der opstår et finansieringsbehov, medregner prognosen automatisk fremtidige lån og kreditter. Det kan dog ikke opfattes som et tilsagn om lån eller kreditter. Denne Formueplan™ er ikke et tilbud eller en opfordring til at handle på en bestemt måde. Vi har udarbejdet prognosen efter bedste evne og anser den for korrekt, men vi tager ikke ansvar for fejl eller unøjagtigheder.”
Banken sendte herudover to finansieringseksempler til klagerne med vejledende beregninger vedrørende en mulig omlægning af klagernes realkreditlån til henholdsvis FlexKort med afdragsfrihed eller Danske Bolig Fri med afdragsfrihed.
Den 25. august 2025 opsagde K sin stilling med fratrædelse den 30. september 2025.
Den 1. september 2025 modtog banken på vegne af Realkredit Danmark en kreditanmodning fra klagerne med henblik på en låneomlægning med optagelse af et tillægslån på kr. 500.000.
Banken har anført, at den I forbindelse med kreditværdighedsvurderingen af klagerne blev opmærksom på, at K ikke længere havde en lønindtægt, og at klagerne havde haft et overforbrug, der oversteg de forudsætninger, der var lagt til grund i ”Formueplanen”. Det fremgik således af bankens beregninger som led i kreditvurderingen af klagernes låneansøgning, at klagernes månedlige forbrug var 17.689 kr. højere end antaget på mødet den 6. august 2025, hvor klagerne havde oplyst, at deres månedlige forbrug ud over de faste udgifter udgjorde 40.000 kr. Det fremgik endvidere af bankens gennemgang af klagernes økonomi, at merforbruget primært blev finansieret ved, at klagerne i oktober 2024 fik udbetalt et lån fra banken på 599.857 kr.
Den 15. september 2025 afviste banken klagernes låneansøgning. Banken oplyste over for klagerne, at banken ville revurdere sagen, hvis klagerne kunne fremfinde besparelser i deres årlige udgifter på ca. 188.196 kr.
I e-mails af henholdsvis 15. og 18. september 2025 skrev M til banken, at klagerne tidligere på året havde udskiftet alle vinduerne i deres hus for i alt 340.601 kr., hvilket ville give en årlig besparelse på 8.000-9.000 kr. Samlet havde klagerne afholdt ekstraordinære udgifter på i alt kr. 533.551 kr., inklusive udskiftningen af vinduerne.
Klagerne har oplyst, at K den 23. september 2025 kontaktede sin tidligere arbejdsgiver for at undersøge, om hendes opsigelse kunne omgøres, men den 24. september 2025 fik hun oplyst, at dette ikke var muligt.
K meldte sig ledig i en a-kasse pr. den 1. oktober 2025. Klagerne har fremlagt udbetalingsspecifikationer angående udbetaling af dagpenge for perioden fra oktober 2025 til februar 2026, hvoraf blandt andet fremgår, at K modtog dagpenge på i alt 96.980 kr. brutto før skat og 71.972 kr. efter skat. K modtog ikke pensionsbidrag i den periode, hun modtog dagpenge.
Klagerne har fremlagt en udskrift fra Jobloggen, hvoraf blandt andet fremgår, at K i perioden fra den 1. oktober 2025 til den 28. februar 2026 sendte 21 jobansøgninger, hvoraf fire førte til et jobsamtaleforløb.
Klagerne har fremlagt transskriberinger fra telefonsamtaler mellem banken og klagerne fra perioden fra den 26. september 2025 til den 12. november 2025, hvoraf blandt andet fremgår, at banken genåbnede sagen med henblik på at undersøge muligheden for en kreditgodkendelse af klagernes låneansøgning.
Den 12. november 2025 meddelte banken klagerne et endeligt afslag på deres låneansøgning.
Samme dag klagede klagerne til banken.
Den 19. december 2025 afviste banken klagen.
Klagerne har oplyst, at de skiftede pengeinstitut til pengeinstitut B, hvor de den 21. januar 2026 blev kreditgodkendt, og at et låneprovenu blev indsat på deres konto den 23. februar 2026.
Parternes påstande
Den 29. april 2026 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale dem en erstatning på 159.047,60 kr. med tillæg af renter, subsidiært et mindre beløb fastsat af Ankenævnet med tillæg af renter.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at bankens rådgivning var den direkte og afgørende årsag til, at K opsagde sin stilling. Formueplanen byggede på, at K ikke ville have lønindtægt frem til 2027, at hun herefter ville have en årlig lønindtægt på 700.000 kr., og at en låneomlægning ville give dem en månedlig besparelse, som skulle være med til at finansiere perioden uden K’s lønindtægt. Formueplanen viste en sandsynlighed på 98 ud af 100 for, at ønskerne og planerne kunne opfyldes.
K oplyste på mødet den 6. august 2025, at hun på baggrund af bankens positive prognose ville opsige sin stilling. Hun oplyste endvidere, at orloven udløb den 1. oktober 2025, og at hun af hensyn til sin arbejdsgiver og sin opsigelsesfrist skulle opsige stillingen inden udgangen af august 2025. Bankens medarbejder gjorde det ikke klart for dem, at K ikke burde opsige sin stilling før en kreditgodkendelse. Der blev heller ikke oplyst, at forskellen mellem orlov og opsigelse var afgørende, eller at de ikke måtte disponere på baggrund af rådgivningen, eller før banken havde gennemført en kreditgodkendelse. Hvis banken mente, at forskellen mellem orlov og endelig opsigelse var kreditmæssigt afgørende, burde banken have oplyst dem om dette på mødet. Under alle omstændigheder kendte banken til den økonomiske hovedforudsætning på mødet.
K ville ikke have opsagt sin stilling, hvis banken havde oplyst, at den vurderede, at formueplanen ikke kunne bære, eller at låneomlægningen efter bankens vurdering var usikker eller usandsynlig. Banken var den professionelle part og havde adgang til deres økonomiske oplysninger. De forstod rådgivningen som en bekræftelse af, at planen kunne bære, netop fordi banken forud for mødet havde indhentet deres økonomiske oplysninger. Banken burde tydeligt have advaret dem, hvis rådgivningen var foreløbig, usikker eller afhængig af en efterfølgende kreditvurdering, som kunne føre til en modsat vurdering af samme økonomiske grundlag.
Bankens klagesvar bekræfter, at formueplanen skulle hjælpe dem med at vurdere, om en yderligere periode uden K’s lønindtægt var økonomisk forsvarlig. Det understøtter, at formueplanen havde karakter af et konkret beslutningsgrundlag og ikke blot en uforpligtende generel orientering.
Banken har anført, at deres faktiske forbrug var væsentligt højere end oplyst. Netop dette viser rådgivningssvigtet. Hvis banken mente, at deres forbrugsmønster, tidligere låneprovenu, rejseudgifter, vinduesudgifter, øvrige privatkøb eller andre poster gjorde planen uforsvarlig, burde banken have identificeret og oplyst det for dem senest på mødet. Det var derfor ikke rimeligt, at banken først efterfølgende gjorde dette til et afgørende problem.
Pengeinstitut B’s senere skriftlige meddelelse om, at den ville gennemføre en låneomlægning, understøtter, at de ikke handlede uansvarligt, da de lagde bankens rådgivning til grund, og at den økonomiske plan ikke var så åbenbart urealistisk, eller at de som almindelige privatkunder burde have indset, at bankens positive rådgivning var uforsvarlig.
Banken kan ikke først indhente et omfattende datagrundlag, rådgive positivt på baggrund af dette, og efterfølgende fraskrive sig ansvar med henvisning til, at der var tale om deres egne oplysninger.
Der henvises til Ankenævnets sag 182/2018, som illustrerer, at når en bank rådgiver om en konkret økonomisk plan, skal banken gøre kunden opmærksom på centrale forudsætninger eller forhold, som kan vælte planen.
Banken ydede således mangelfuld og ansvarspådragende rådgivning.
K’s økonomiske tab udgør 159.047,60 kr. med tillæg af renter fra klagens indgivelse, svarende til forskellen mellem K’s nettoløn og de dagpenge, hun modtog efter fratrædelsen, samt de manglende arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag i samme periode.
K har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved at forsøge at omgøre opsigelsen og ved løbende jobsøgning.
Danske Bank har blandt andet anført, at K’s opsigelse ikke var en direkte konsekvens af bankens rådgivning, men et selvstændigt valg truffet af K. Der er ikke årsagssammenhæng mellem bankens rådgivning og klagernes påståede tab, ligesom det påståede tab ikke blev forårsaget af bankens afslag.
Banken havde ikke kendskab til, at K efter mødet den 6. august 2025 ville opsige sin stilling og dermed ikke – som forudsat i Formueplanen – havde mulighed for at vende tilbage til sin stilling og den hidtidige løn primo 2027. Det var alene K’s ansvar og risiko at opsige sin stilling inden bankens endelige kreditgodkendelse, og dermed inden finansieringsgrundlaget var på plads, hvorved klagerne selv satte sig i en situation med en forventning om at skulle leve af penge, som de endnu ikke havde lånt. Klagerne har ikke godtgjort, at banken skulle have rådgivet K om at opsige sin stilling.
Det fremgik klart af Formueplanen, at det var en forudsætning, at K fra 2027 ville have en årlig lønindtægt på 700.000 kr., hvorfor det burde have været tydeligt for klagerne, at det kreditmæssigt kunne være afgørende forskel på orlov og endelig opsigelse, og at klagerne under alle omstændigheder burde have afklaret dette med banken, inden K opsagde sin stilling.
Et afgørende grundlag for bankens afslag på klagernes låneansøgning var klagernes dokumenterede historiske månedlige overforbrug på kr. 17.689, der langt oversteg de forudsætninger, der var lagt til grund på formuemødet og i formueplanen, og som ikke kan betragtes som en fejl fra bankens side. Det var klagerne, der var kilde til forudsætningen om et månedligt forbrug på 40.000 kr., der efterfølgende viste sig at afvige fra deres faktiske forbrug.
Det kan ikke bebrejdes banken, at banken efter en grundig kreditvurdering af klagerne og ønsker til fremtiden ikke kunne tilbyde dem det ønskede lån.
Bankens rådgivning og kommunikation var i overensstemmelse med de krav, der følger af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, herunder §§ 3, 8, 9 og 10, idet banken forud for mødet indhentede relevante oplysninger om klagernes økonomi.
Klagernes påståede tab i form af mistet lønindtægt og arbejdsgiverbetalt pension udgør ikke et erstatningsberettiget økonomisk tab, idet tabet var en direkte og uundgåelig følge af K’s egen beslutning om at opsige sin stilling, og ikke en følge af bankens rådgivning. K ville under alle omstændigheder have mistet sin lønindtægt som følge af opsigelsen, uanset om banken havde bevilget det ansøgte. Det påståede tab afspejler alene skuffede forventninger, som banken ikke er ansvarlig for.
Klagerne opfyldte ikke deres tabsbegrænsningspligt, idet K efter modtagelsen af bankens afslag den 15. september 2025 havde mulighed for at trække sin opsigelse tilbage inden fratrædelsen den 30. september 2025 eller søge ny ansættelse et andet sted, men undlod at gøre dette.
Klagerne har efter det oplyste opnået den ønskede låneomlægning og tillægsbelåning via et andet pengeinstitut, hvorfor klagerne har opnået det resultat, de ønskede at opnå med bankens finansiering, hvilket underminerer klagernes tabsopgørelse.
Banken er ikke forpligtet til hverken helt eller delvist at betale klagerne godtgørelse eller kompensation.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, K og M, var kunder i Danske Bank og Realkredit Danmark, hvor de blandt havde et afdragsfrit realkreditlån med en fast rente på 4 % og en hovedstol på 4.032.000 kr.
I perioden fra den 1. april til den 31. august 2025 var K på orlov uden løn, og den 1. oktober 2025 skulle hun tilbage til sin stilling.
Den 6. august 2025 afholdt banken og klagerne et møde med blandt andet henblik på at give klagerne et overblik over deres økonomi, herunder muligheden for en omlægning af klagernes lån og muligheden for, at K kunne fortsætte på ulønnet orlov frem til 2027.
Efter mødet sendte banken en ”Formue 360”/”Formueplan” til klagerne. Det fremgik blandt andet af rapporten, at beregningerne ikke kunne opfattes som et tilsagn, og at rapporten ikke var et tilbud eller en opfordring til at handle på en bestemt måde, og at banken havde udarbejdet prognosen efter bedste evne og anså den for korrekt, men tog ikke ansvar for fejl eller unøjagtigheder.
Den 25. august 2025 opsagde K sin stilling med fratrædelse den 30. september 2025.
Den 1. september 2025 modtog banken en kreditanmodning fra klagerne med henblik på en låneomlægning med et tillægslån på 500.000 kr.
Den 15. september 2025 afslog banken på vegne af Realkredit Danmark klagernes låneansøgning.
Klagerne har oplyst, at de herefter skiftede pengeinstitut til pengeinstitut B, hvor de den 21. januar 2026 blev kreditgodkendt, og at et låneprovenu blev indsat på deres konto den 23. februar 2026.
Klagerne har blandt andet anført, at bankens rådgivning var den direkte og afgørende årsag til, at K opsagde sin stilling. K ville ikke have opsagt sin stilling, hvis banken havde oplyst, at den vurderede, at formueplanen ikke kunne bære, eller at låneomlægningen efter bankens vurdering var usikker eller usandsynlig.
Banken har blandt andet anført, at K’s opsigelse ikke kan anses for en direkte følge af bankens rådgivning, men var et selvstændigt valg truffet af K, ligesom det påståede tab af lønindtægten ikke er et tab, der blev forårsaget af bankens afslag.
Ankenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at banken handlede ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen af klagerne, der kan medføre, at banken er forpligtet til at betale K erstatning for tabt arbejdsindkomst og arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Ankenævnet har lagt vægt på, at det var K’s egen beslutning at opsige sin stilling.
Ankenævnet bemærker, at banken på mødet den 6. august 2025 ikke gav klagerne et bindende tilsagn om tillægsbelåning eller omlægning af deres eksisterende lån. Pengeinstitutter har generelt ikke en pligt til at imødekomme en anmodning om tillægsbelåning eller om låneomlægning. Hvorvidt pengeinstituttet ønsker at imødekomme sådanne anmodninger, er et kredit- og udlånspolitisk anliggende, som det tilkommer pengeinstituttet selv at træffe beslutning om.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.