Krav om tilbagebetaling af indfriet gæld som følge af fejl i bankens gældsinddrivelsessystem.
| Sagsnummer: | 467 /2025 |
| Dato: | 23-02-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Janni Visted Hansen og Rolf Høymann Olsen. |
| Klageemne: |
Akkord - øvrige spørgsmål
Inkasso - øvrige spørgsmål Udlån - hæftelse Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbagebetaling af indfriet gæld som følge af fejl i bankens gældsinddrivelsessystem. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbagebetaling af indfriet gæld som følge af fejl i bankens gældsinddrivelsessystem.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank.
Den 17. juli 2007 indgik klageren en kreditkontrakt med banken med et kreditmaksimum på 75.000 kr. Kreditten var knyttet til en konto -353.
Banken har fremlagt kontoudskrifter for en erhvervskonto -415 tilhørende et interessentskab K. Banken har oplyst, at der til kontoen, der blev optaget af klageren og en meddebitor D, var aftalt et kreditmaksimum på 45.000 kr.
I forbindelse med klagerens og meddebitor D’s optagelse af et realkreditlån i ejendom A på 1.602.000 kr., stillede banken i 2007 en forhåndsgaranti på 400.000 kr. på omprioriteringskonto -638.
Den 30. august 2007 optog klageren og meddebitor D et Danske Prioritet Plus pantebrev med pant på 400.000 kr. i ejendom A.
Ved brev af 3. oktober 2007 til interessentskab K opsagde banken kredit -415 til fuld indfrielse. Af brevet fremgår, at gælden udgjorde 50.426,70 kr. Banken har oplyst, at gælden overgik til inkasso med en saldo på 50.875,26 kr., og i november 2007 blev der indgået et frivilligt forlig vedrørende gælden.
Den 28. april 2009 gjorde realkreditinstituttet forhåndsgarantien på konto -638 gældende over for banken grundet restancer på realkreditlånet.
Banken har oplyst, at klageren og meddebitor D etablerede en budgetkonto -418. Ved brev af 22. juli 2009 til klageren og meddebitor D anmodede banken om inddækning af et overtræk på 7.412,28 kr. på kontoen. Banken har oplyst, at kontoen efterfølgende overgik til inkasso med et udestående på 10.166,77 kr.
Ved brev af 28. juli 2009 opsagde banken klagerens kredit -353 begrundet i, at klageren ikke havde inddækket overtræk på kontoen. Af brevet fremgår, at gælden udgjorde 82.354,45 kr.
Den 11. august 2009 blev ejendom A solgt på tvangsauktion. Af en udskrift af auktionsbogen for fogedretten fremgår, at bankens fordring i form af et pantebrev havde anden prioritet i ejendommen og blev opgjort til 404.363,34 kr. Endvidere fremgår, at banken havde anmeldt yderligere krav, da banken havde udbetalt en forhåndsgaranti på 400.000 kr.
Banken har oplyst, at efter betaling af blandt andet omkostninger og modtagelse af auktionsprovenu på 58.054,94 kr., blev klagerens gæld til banken opgjort til 375.672,04 kr. for så vidt angår konto -638.
Banken har anført, at afviklingen af Danske Prioritet Plus pantebrevet blev misligholdt, og at pantebrevet ikke opnåede dækning i forbindelse med tvangsauktionen over ejendom A, hvorfor der opstod et personligt krav overfor klageren og meddebitor D. Af posteringsliste af 31. december 2008 fremgår, at saldoen på konto -611 pr. 6. november 2009 havde et negativt indestående på 403.445,73 kr.
Den 27. februar 2012 indgik klageren og banken fem frivillige forlig, hvor klageren erkendte at skylde banken 123.110,37 kr. vedrørende konto -353, 68.785,96 kr. vedrørende konto -415, 11.110,25 kr. vedrørende konto -418, 578.340,88 kr. vedrørende konto -638 og 421.684,61 kr. vedrørende konto -611.
Parterne indgik endvidere en akkordaftale af 27. februar 2012 i tillæg til de frivillige forlig. Af akkordaftalen fremgår, at aftalen gælder for følgende:
”Konto [-353] på 68.785,96 kr.
Konto [-415] på 123.110,37 kr.
Konto [-418] på 11.110,25 kr.
Konto [-611] på 421.684,61 kr.
Konto [-638] på 578.340,88 kr.”
Af akkordaftalen fremgår endvidere, at klagerens gæld vedrørende de fem konti var opgjort til 1.203.032,07 kr., og at klageren skulle betale banken 660.024,00 kr. uden forrentning. Gælden skulle afvikles med 60 ydelser af 2.462,00 kr. og 156 ydelser af 3.284,00 kr., hvorefter gælden ville være betalt tilbage den 1. marts 2030.
Klageren afviklede løbende på gælden i henhold til akkordaftalen frem til april 2020, hvor klageren kontaktede banken, idet klageren ønskede at opfylde akkordaftalen før tid med en engangsbetaling.
Banken oplyste klageren om, at det resterende beløb udgjorde 390.796,00 kr., og den 12. april 2020 modtog banken en indbetaling på 390.796,00 kr. fra klageren.
Banken sendte en saldokvittering af 14. april 2020 til klageren.
Klageren har fremlagt en afgørelse fra Finanstilsynet af 21. september 2020 med et påbud til banken for fejl i bankens gældsinddrivelsessystem. I afsnittet om bankens redegørelse fremgår blandt andet:
”Tiltag for at forhindre nye fejl
Banken besluttede den 17. juni 2019 at iværksætte en række yderligere forebyggende foranstaltninger i form af en række nye manuelle kontroller:
…
3. Banken afslutter ikke igangværende sager (dvs. sager, der allerede er oprettet i DSC inden den 17. juni 2019), f.eks. i tilfælde af ønske om ekstraordinær tilbagebetaling, uden at der først foretages en manuel genberegning for at sikre, at kunden ikke har betalt mere, end banken har krav på.”
Ved brev af oktober 2020 til klageren oplyste banken, at klagerens tidligere inkassosag muligvis kunne være påvirket af datafejl i det system, der beregnede bankens inkassokunders gæld, hvilket betød, at banken havde opkrævet gæld, som banken ikke havde krav på. Banken undersøgte, om klagerens sag var omfattet af fejlen.
Ved brev af 30. juni 2021 til klageren oplyste banken, at klageren ikke havde betalt for meget som følge af datafejl i det system, der håndterede bankens inkassogæld, men at banken fortsat undersøge klagerens gældssag, da banken var blevet opmærksom på andre mulige problemstillinger.
Klageren har fremlagt en statusopdatering af 9. december 2021 fra banken med titlen ”Oversigt over fremskridt i håndteringen af fejl i ældre kundesager”. Heraf fremgår blandt andet:
”Fejlbehæftede data i inkassosystemerne
…
- Siden den seneste opdatering i november har vi informeret Finanstilsynet om vores håndtering af akkordaftaler med inkassokunder. Akkordaftaler indgås frivilligt mellem kreditor og debitor i sjældne tilfælde, hvor debitor ikke har økonomisk råderum til at betale den totale gæld. Da vi endnu ikke har afsluttet vores analyser af fejlene i vores inkassosystem og dermed ikke med sikkerhed kan opgøre inkassokunders gæld korrekt, har vi været tilbageholdende med at indgå akkordaftaler for at sikre, at ingen overbetaling fandt sted. Da akkordaftaler kan være i kundens interesse har vi imidlertid besluttet at indføre en mere formaliseret proces vedrørende vurdering på individuelt grundlag.”
Klageren har oplyst, at meddebitor D i 2023 modtog en besked fra banken om, at banken pr. 9. marts 2023 havde sat meddebitors gæld på konto -638, -415, -418 og -611 til 0 kr., fordi fejlene i bankens gældssystemer havde vist sig mere omfattende end først antaget.
Klageren har fremlagt en posteringsoversigt af 28. marts 2023 vedrørende konto -638 og har anført, at oversigten dokumenterer fejl i kontoopgørelser.
Klageren har fremlagt en e-mail af 10. maj 2023 fra banken til klageren med beskeden:
”Jeg kan hermed bekræfte, at den nævnte konto ikke tilhører dig, og at vi derfor ikke har mulighed for at tilsende dig udskrifter.”
Ved brev af 6. november 2023 til klageren oplyste banken, at den havde undersøgt klagerens tidligere gæld på konto -353, og at klageren ikke skulle modtage kompensation, men at banken fortsat undersøgte den tidligere gæld på kontoen for andre fejl.
Ved brev af 21. december 2023 til klageren meddelte banken, at banken kunne have opkrævet for meget på den tidligere gæld på konto -418, og at banken havde beregnet klagerens kompensation ud fra en automatiseret model til i alt 636,73 kr.
Klageren har fremlagt et dokument fra banken af 21. december 2023 med titlen Remediating legacy issues. Af dokumentet fremgår blandt andet:
”Debt collection
In 2004, we introduced a new IT system to process debt collection cases. Unfortunately, this resulted in some data errors that caused us in some cases to collect debt that was time-barred (out of date) or to collect a larger amount than the customers owed us. The errors also mean that, for at large number of our debt collection customers, the registered outstanding debt was incorrect.
In May 2019, a comprehensive investigation was launched, the relevant authorities were notified, and we began working intensely to find a solution to the problems and compensate the affected customers for overcollection in relation to their overdue debt. …
…”
Ved brev af 21. marts 2024 til klageren meddelte banken, at banken kunne have opkrævet for meget på den tidligere gæld på konto -415, og at banken havde beregnet klagerens kompensation ud fra en automatiseret model til i alt 2.968,48 kr.
Ved e-mail af 16. maj 2025 til banken fremsatte klageren blandt andet krav om at modtage en beregning af kompensation og tilbagebetaling af beløb, som han uretmæssigt havde betalt, samt en komplet betalingsoversigt over hans fem konti i perioden 2012 til 2020 inklusive månedlige indbetalinger, morarenter, gebyrer og akkorder. Herudover oplyste klageren blandt andet, at hans sag var fejlbehæftet.
Ved brev af 28. maj 2025 til klageren afviste banken klagerens krav.
Ved breve af 30. juli 2025 til klageren oplyste banken, at den havde undersøgt klagerens tidligere gæld på konto -611 og -638, og at klageren ikke skulle have kompensation.
Ved e-mail af 20. august 2025 til banken fremsatte klageren blandt andet krav om bankens anerkendelse af de af klageren konstaterede fejl samt en tilbageførsel af uberettiget opkrævede beløb. Herudover henviste klageren til en fremlagt rapport med en gennemgang af klagerens engagement og fejl i bankens opgørelser samt spørgsmål til banken.
Ved brev af 16. september 2025 til klageren henviste banken til sit tidligere svar og afviste klagerens krav.
Samme dag stillede klageren banken en række spørgsmål pr. e-mail, som banken besvarede pr. e-mail den 22. september 2025.
Klageren har fremlagt et skærmprint med en meddelelse fra banken vedrørende kompensation på 1 kr. bogført på klagerens konto den 25. september 2025. Af meddelelserne fremgår blandt andet, at banken havde opkrævet for meget i relation til et eller flere rykker- og/eller inkassogebyrer.
Den 29. september 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved e-mail af 30. september 2025 til banken anmodede klageren om en forklaring på en modtaget indbetaling på 1 kr. fra banken.
Ved e-mail af 3. oktober 2025 til klageren svarede banken, at udbetalingen vedrørte konto -638, samt at baggrunden for udbetalingen var, at der var sket en forrentning af et eller flere rykkergebyrer tilskrevet kontoen, men at banken ikke havde ret til at kræve rente af rykkergebyr, hvorfor beløbet blev tilbagebetalt.
Klageren har fremlagt et skærmprint med en meddelelse fra banken vedrørende kompensation på 35,89 kr. bogført på klagerens konto den 30. oktober 2025.
Ved breve af 31. oktober 2025 til klageren oplyste banken, at banken udbetalte en kompensation på 19,52 kr. for fejlagtig opkrævning i relation til gebyrer på konto -353 samt en kompensation på 16,37 kr. i relation til konto -418.
Parternes påstande
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale 660.024 kr. med renter, subsidiært tilbagebetale 390.796 kr. med renter.
Klageren har endvidere anmodet Ankenævnet om at indhente en komplet betalings- og rentekronologi 2012-2020 fra banken samt at pålægge banken at besvare hans spørgsmål.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at forliget fra 2012 udelukkende hvilede på bankens opgørelser, der indeholdt væsentlige og systematiske fejl i form af selvmodsigende renter og renteberegninger mellem forskellige dokumenter samt sammenblanding og omfordeling af beløb mellem konti. Derudover var der uoverensstemmelser i hovedstolsopgørelser, saldoforskydninger og afdrag registreret på konti, som banken senere skriftligt bekræftede, ikke tilhørte ham, samt manglende sammenhæng mellem forligets ordlyd og den faktiske afvikling. Endvidere var der konti, der optrådte i amortisationsoversigten fra 2020, selvom de var afviklet.
Fejlene er dokumenteret i hans rapport indeholdende 52 konkrete spørgsmål til banken, som banken konsekvent har undladt at svare på. Rapporten er fremlagt i sagen. Bankens undgåelse af at besvare hans spørgsmål om fejlene dokumenterer, at forliget manglede sagligt grundlag.
Banken henviser til de frivillige forlig som dokumentation for opgørelsens rigtighed. Allerede heri fremgår væsentlige uoverensstemmelser. Konto -353 er opgjort til både 68.785,96 kr. og 123.110,37 kr. Konto -415 fremgår med tilsvarende modstridende tal.
Det strider mod aftalelovens § 36 og redelig handlemåde at fastholde et forlig baseret på fejlagtige forudsætninger, særligt når den professionelle part senere erkender fejlene overfor tusindvis af andre i parallelle sager, men nægter at forholde sig til identiske fejl dokumenteret af kunden.
Den 17. juni 2019 indførte banken en regel om, at ingen ekstraordinær tilbagebetaling måtte gennemføres uden forudgående manuel beregning. Hans slutbetaling på 390.796 kr. skete uden den påkrævede kontrol.
Banken har ikke dokumenteret, at der forud for slutbetalingen blev foretaget en konkret, manuel kontrol af opgørelsen, eller at han blev orienteret om fejlene, om risikoen ved betaling og om muligheden for at udskyde betalingen, selvom banken på dette tidspunkt havde konstateret systematiske fejl i gældsinddrivelsen og internt havde besluttet, at ekstraordinære betalinger ikke måtte gennemføres uden forudgående kontrol.
Den 30. juli 2021 oplyste banken urigtigt, at hans sag ikke var omfattet af fejl, og den 9. december 2021 erkendte banken offentligt, at den "ikke med sikkerhed kan opgøre inkassokunders gæld korrekt”. Efter banken i august 2022 nulstillede 245.000 kunders gæld, herunder hans meddebitors, ændrede banken i 2023 standpunkt og udbetalte symbolsk kompensation til ham med en erkendelse af fejl.
Dette dokumenterer, at banken kendte fejlene før hans slutbetaling og havde indført sikkerhedsforanstaltninger specifikt for at beskytte kunder i hans situation. Banken tilsidesatte bevidst disse regler, gav ham urigtige oplysninger og ændrede senere standpunkt. Som privat kunde havde han både ret til at stole på bankens professionalisme og ingen anledning til at betvivle dens opgørelser.
Til brug for slutbetalingen på 390.796 kr. optog han et privat lån for at kunne afslutte sagen og komme videre. Han betalte i uvidenhed om fejlene, imens hans meddebitor på samme engagement i 2023 fik gælden slettet uden betaling.
Banken erkender, at engagementets indhold og fejltype er identisk med meddebitor D, men anvender alene betalingstidspunktet til at retfærdiggøre forskelsbehandling. Dette strider mod enhver opfattelse af god skik, aftalelovens § 36, redelig handlemåde, lige behandling af kunder med samme retsstilling og obligationsretlige principper om solidarisk hæftelse.
Som privat kunde handlede han i god tro og betalte 660.024 kr. baseret på bankens opgørelser og løfter. Banken kendte på dette tidspunkt fejlene og havde indført sikkerhedsregler for at beskytte kunder som ham, men valgte at tilsidesætte dem.
Banken kan ikke have ret i, at samme krav både er berettiget og dokumenteret over for ham og samtidig så fejlbehæftet, at det skal slettes for alle andre. Bankens nulstilling af en kvart million gældsposter beviser, at kravene manglede gyldigt retsgrundlag.
Det strider mod enhver retsopfattelse, at loyalitet skal straffes, mens passivitet belønnes. At en kunde, der handlede i tillid til bankens professionalisme og overholder alle aftaler, skal stå tilbage som den eneste taber i en sag, hvor banken erkender systematiske fejl.
Det følger af grundlæggende retsprincipper, herunder aftalelovens § 36, condictio indebiti og culpa in contrahendo, at betalinger baseret på fejlagtige forudsætninger skal tilbagebetales, når kreditor kendte eller burde have kendt fejlene.
Det følger af Ankenævnets afgørelse i sag 47/2023, at information og valgmuligheder beskytter banken. A contrario må mangel på information og tilsidesættelse af bankens egne sikkerhedsregler medføre ansvar.
Bankens adfærd strider fundamentalt mod de principper om god skik, loyalitet og professionel standard, som regulerer danske pengeinstitutter.
Bankens påstand, om at beslutningen først blev truffet i 2022, modsiges af bankens offentlige rapport af 21. december 2023 med titlen Remediating legacy issues, der dokumenterer arbejdets start i maj 2019.
Siden indgivelsen af klagen har han modtaget nye kompensationsudbetalinger fra banken, hvilket dokumenterer, at banken fortsat har væsentlige fejl i blandt andet stamdata og identifikation af debitorer. Han har modtaget en kompensationsudbetaling og et kompensationsbrev vedrørende en anden kundes konto. Når banken i 2025 ikke kan matche ham med hans konti, kan bankens historiske opgørelser fra 2007-2020 ikke tillægges nogen bevisværdi. Der er tale om alvorlige GDPR-fejl.
Danske Bank har anført, at klagerens tidligere gæld til banken vedrørte flere gyldige og anerkendte gældsposter, der blev etableret fra 2007 og frem. Klageren misligholdt ad flere omgange sin gæld til banken, og gælden blev derfor overført til bankens inkassosystemer.
I februar 2012 indgik klageren en samlet akkordaftale vedrørende fem konti/gældsposter. I den forbindelse accepterede og underskrev klageren fem frivillige forlig samt en akkordaftale. Den samlede gæld på tidspunktet for akkordaftalen var opgjort til i alt 1.203.032,07 kr., og i henhold til akkordaftalen anerkendte klageren at skulle betale i alt 660.024,00 kr. til fuld og endelig indfrielse. Der var tale om en fordelagtig aftale for klageren, da klageren havde en gæld til banken, som var væsentlig større end klagerens samlede tilbagebetaling, og det fremgik endvidere af akkordaftalen, at gælden ikke blev forrentet, så længe akkordaftalen blev overholdt af klageren.
Klageren er ikke blevet presset til at underskrive de frivillige forlig, og klageren har siden februar 2012 under alle omstændigheder haft rig lejlighed til at fremkomme med eventuelle indsigelser mod både bankens opgørelse af gælden og det pres, som han nu oplyser at have været udsat for, men det har han imidlertid ikke gjort. Klageren har ikke tidligere bestridt at have haft en gæld til banken eller opgørelsen heraf. Klageren har i perioden fra februar 2012 til april 2020 frivilligt og uden indsigelser indbetalt 660.024,00 kr. til banken.
Kunder har begrænsede lånemuligheder, når de har en inkassosag, men ved indfrielsen af akkordaftalen forøgede klageren sine lånemuligheder og dermed muligheden for at låne til erhvervelse af fast ejendom, hvorfor indfrielsen af akkordaftalen i 2020 også var i klagerens interesse, da klagerens lånemuligheder i 2020 ville have været begrænsede, hvis klageren ikke havde indfriet akkordaftalen.
Klageren har - uagtet at indbetalingerne ved en fejl ikke blev fordelt i overensstemmelse med akkordaftalens bestemmelse om fordeling af indbetalingerne - på intet tidspunkt betalt for meget på akkordaftalen, da de samlede indbetalinger på 660.024,00 kr. svarer til det aftalte akkordbeløb, som klageren skulle betale i henhold til akkordaftalen. Der er heller ikke grundlag for at anse akkordaftalen for misligholdt af banken.
Aftalelovens § 36 finder ikke anvendelse, da der ikke er grundlag for at vurdere akkordaftalen som værende urimelig.
Banken har haft et berettiget og dokumenteret krav over for klageren, og banken har haft ret til at inddrive kravet, modtage betaling og acceptere indfrielse af kravet. Efter en individuel gennemgang kunne det konstateres, at klageren ikke havde betalt for meget på klagerens tidligere inkassogæld til banken.
Bankens efterfølgende kompensationsberegninger er foretaget ved brug af en automatiseret modelberegning, som regner til kundens fordel. Klageren var på baggrund af modelberegningen alene berettiget til kompensation vedrørende konto -418 og konto -415, da bankens automatiserede kompensationsmodel viste, at banken på disse to konti kunne have opkrævet for meget på klagerens tidligere gæld – uagtet at klageren herved måske blev kompenseret for fejl, der ikke havde påvirket klagerens sag.
Det forhold, at banken efterfølgende konstaterede datafejl i det system, der håndterer inkassokunders gæld, er ikke ensbetydende med, at banken ikke har haft et berettiget og dokumenteret krav mod klageren på tidspunktet for akkordaftalens indgåelse og indfrielse. De fejl, som banken konstaterede i det system, der håndterer inkassokunders gæld, har særligt været fejl vedrørende forældede renter og gebyrer, som i systemet ikke blev korrekt fjernet fra kravene, og som oftest udgjorde en mindre del af det samlede krav, men det giver ikke anledning til, at banken skal tilbagebetale tidligere indfriet gæld, som banken har været berettiget til at inddrive.
Først i september 2020 satte banken inkassokunders afvikling af gæld på pause, og denne proces var ikke etableret i april 2020, da klageren indfriede gælden til banken. I august 2022 valgte banken at sætte flere inkassokunders gæld til 0 kr., da banken ønskede at give de inkassokunder, som havde en gæld til banken, en afklaring om deres gæld, men en nulstilling af gæld er ikke ensbetydende med, at kravet har været påvirket af fejl, eller at banken ikke har haft et berettiget krav overfor de kunder, som har fået deres gæld sat til 0 kr. Klageren var ikke omfattet af bankens nulstillingsløsning, da klageren den 31. august 2022 ikke havde en gæld til banken, og klagerens inkassosag blev afsluttet ved klagerens indfrielse af akkordaftalen i april 2020. Banken var i forbindelse med indfrielsen af klagerens gæld i april 2020 ikke vidende om, at der mere end to år senere i 2022 ville blive truffet en beslutning om at sætte flere inkassokunders gæld til 0 kr., hvorfor banken i april 2020 hverken kunne eller skulle have rådgivet klageren herom.
Bankens nulstilling af andre inkassokunders gæld er ikke et udtryk for, at banken ikke har haft et berettiget krav over for disse kunder, og forskellige konkrete omstændigheder i forskellige kundeforhold kan medføre forskellige beslutninger for kunderne.
Bankens afvisning af klagens krav er ikke urimeligt og udgør ikke forskelsbehandling, jf. også Ankenævnet i sag nr. 159/2025.
Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at klagen skulle have et krav mod banken, og klageren har ikke lidt et økonomisk tab. Banken har ikke handlet ansvarspådragende i sagen.
Den 3. oktober 2025 modtog klageren en forklaring på kompensationsudbetalingen på 1 kr. den 25. september 2025 vedrørende konto -638. I tilfælde af at bankens endnu ikke afsluttede undersøgelser skulle konstatere, at klageren er berettiget til yderligere kompensation, vil denne kompensation blive udbetalt til klageren.
I forhold til klagerens processuelle påstand og henvisning til spørgsmål i klagerens rapport har banken fremsendt alle dokumenter til klageren, ligesom klageren har fået en datarapport. Det er derfor bankens opfattelse, at banken ikke er forpligtet til at besvare klagerens omfangsrige rapport, da banken allerede har fremlagt tilstrækkeligt bevis og dokumentation for, at banken havde et berettiget krav over for klageren, og at klageren ved den fordelagtige akkordaftale ikke har betalt for meget på klagerens tidligere inkassogæld til banken.
Der er ikke begået alvorlige GDPR-fejl i forbindelse med udsendelsen af kompensationsbreve til klageren, da det anførte kontonummer alene er bankens interne kontonummer for den konto -415, som klageren også var meddebitor på, og mens det er beklageligt og kan skabe forvirring hos modtageren af kompensationsbrevet, er det ikke en overtrædelse af GDPR-reglerne.
Ankenævnets bemærkninger
Den 27. februar 2012 indgik klageren og Danske Bank fem frivillige forlig vedrørende fem konti/gældsposter, hvoraf der for så vidt angår fire af kontiene var en meddebitor D.
Banken og klageren indgik en akkordaftale af 27. februar 2012 i tillæg til de frivillige forlig, hvorefter klageren skulle betale banken 660.024,00 kr. uden forrentning. Gælden skulle afvikles med 60 ydelser af 2.462,00 kr. og 156 ydelser af 3.284,00 kr., hvorefter gælden ville være betalt tilbage den 1. marts 2030.
Klageren afviklede løbende på gælden i henhold til akkordaftalen, og den 12. april 2020 modtog banken en indbetaling på 390.796,00 kr. fra klageren, hvorefter klageren havde indfriet hele gælden til banken.
Ved brev af oktober 2020 til klageren oplyste banken, at klagerens tidligere inkassosag muligvis kunne være påvirket af datafejl i det system, der beregnede bankens inkassokunders gæld.
Ved brev af 30. juni 2021 til klageren oplyste banken, at klageren ikke havde betalt for meget som følge af datafejl i det system, der håndterede bankens inkassogæld, men at banken fortsat undersøgte klagerens gældssag, da banken var blevet opmærksom på andre mulige problemstillinger.
Klageren har oplyst, at meddebitor D i 2023 modtog en besked fra banken om, at banken pr. 9. marts 2023 havde sat meddebitors gæld på de fire konti, som han var meddebitor på, til 0 kr., fordi fejlene i bankens gældssystemer havde vist sig mere omfattende end først antaget.
I december 2023 og marts 2024 meddelte banken klageren, at banken kunne have opkrævet for meget på den tidligere gæld, hvorfor klageren var berettiget til kompensation på 636,73 kr. og 2.968,48 kr. vedrørende henholdsvis konto -418 og -415, der var blevet beregnet ud fra en automatiseret model.
Den 25. september 2025 betalte banken en kompensation på 1 kr. vedrørende konto -638 til klageren.
Den 29. september 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 30. oktober 2025 betalte banken en kompensation på 35,89 kr. til klageren.
Ved breve af 31. oktober 2025 til klageren oplyste banken, at banken udbetalte en kompensation på 19,52 kr. vedrørende konto -353 til klageren samt en kompensation på 16,37 kr. vedrørende konto -418.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at besvare klagerens spørgsmål i den af klageren fremlagte rapport.
Vedrørende klagerens krav om at banken skal udlevere en betalings- og rentekronologi for perioden fra 2012 til 2020 til klageren, har banken oplyst, at den har sendt alle dokumenter til klageren, ligesom klageren har fået en datarapport.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at udlevere en betalings- og rentekronologi for perioden fra 2012 til 2020 til klageren.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen og Janni Visted Hansen – udtaler:
Vi finder ikke, at banken har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren, eller at banken ud fra ligheds- eller rimelighedsbetragtninger kan pålægges at tilbagebetale et beløb til klageren. Vi finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.
Vi bemærker, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementer.
Et medlem – Rolf Høymann Olsen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16, er tillagt to stemmer – udtaler:
Jeg finder, at banken har pligten til at dokumentere den reelle gæld, og at bankens dokumentation for opgørelsen af gælden ikke er tilstrækkelig. Jeg bemærker endvidere, at bankens dokumentation for gælden beror på klagerens underskrift af et frivilligt forlig. Underskriften blev givet udelukkende på baggrund af bankens opgørelse, som i denne situation muligvis er fejlbehæftet.
Klageren betalte på grundlag heraf løbende i den tro, at der var grundlag for yderligere gæld. Jeg finder herefter, at klageren skal stilles som de kunder, der ikke lavede yderligere indbetaling.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold.
Klageren får klagegebyret tilbage.