Retsstilling som aktionær.
| Sagsnummer: | 207 /1988 |
| Dato: | 22-12-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Per Overbeck, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Afvisning - kundeforhold § 2, stk. 3
|
| Ledetekst: | Retsstilling som aktionær. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 5. november 1988 indbragte klageren, der var aktionær i 6. juli Banken, spørgsmålet om nedsættelsen til nul af aktiekapitalen i denne bank i forbindelse med indklagedes overtagelse af banken.
Ved skrivelse af 17. november 1988 afviste Ankenævnets sekretariat klagen under henvisning til, at den ikke vedrørte et kundeforhold, men derimod klagerens relation til 6. juli Banken/indklagede som aktionær.
Denne afgørelse har klageren ønsket indbragt for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det tiltrædes, som af sekretariatet anført, at den indgivne klage ikke vedrører et privat kundeforhold, jf. vedtægternes § 2, stk. 2, men derimod forhold imellem klageren som aktionær og det selskab, hvori han er aktionær, og at klagen derfor falder udenfor Ankenævnets kompetence.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.