Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler foretaget til betalingsmodtager i forbindelse med investering.
| Sagsnummer: | 506/2022 |
| Dato: | 23-06-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Kritte Sand Nielsen, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler foretaget til betalingsmodtager i forbindelse med investering. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler foretaget til betalingsmodtager i forbindelse med investering.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde netbankadgang.
I perioden fra den 19. november 2019 til den 13. december 2019 foretog klageren ti overførsler på i alt 569.609,49 kr. til en betalingsmodtager, K, og den 12. februar 2020 en overførsel på 150.000 kr. til en betalingsmodtager, E.
Klageren har oplyst, at han via internettet fik kontakt til et ”scam-foretagende”, S, som overtalte ham til at overføre ovenstående beløb til K og E.
Klageren anmeldte forholdet til politiet den 20. februar 2020.
Klageren gjorde den 1. november 2021 indsigelse over for banken. I indsigelsesblanketten anførte klageren blandt andet vedrørende hændelsesforløbet, at han havde fundet S på internettet, at S ydede god service, og at hans konti hos S viste en tilbagebetaling og løbende indtjening, indtil han ønskede at få sine midler udbetalt. Klageren anførte endvidere, at han selv havde foretaget transaktionerne på baggrund af tredjemands urigtige oplysninger omkring formålet med overførslerne.
Banken har oplyst, at den ikke har yderligere dokumentation, idet der er forløbet mere end tre år siden overførslerne.
Banken afviste klagerens krav.
Parternes påstande
Den 15. december 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre beløbene.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hans krav ikke er forældet efter betalingslovens § 97, og at han har ikke udvist passivitet.
Den 12. februar 2020 foretog han en mundtlig klage til banken, og den senere skriftlige klage foretog han, idet han blev opmærksom på, at banken burde have grebet ind og advaret ham på baggrund af de mistænkelige overførsler i henhold til Hvidvaskloven.
Nordea Danmark har anført, at klagerens krav er forældet i medfør af betalingslovens § 97.
Overførslerne skete i perioden november til december 2019, og klageren politianmeldte forholdene i 2020. Indsigelsen er sket senere end 14 dage efter klager blev opmærksom på misbruget og dermed også mere end 13 måneder efter debiteringen af de pågældende transaktioner.
Overførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Alle overførslerne er autoriserede overførsler.
Klageren kan ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100.
Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse, da klageren har foretaget overførslerne via sin netbank.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde netbankadgang.
I perioden fra den 19. november 2019 til den 13. december 2019 foretog klageren ti overførsler på i alt 569.609,49 kr. til en betalingsmodtager, K, og den 12. februar 2020 en overførsel på 150.000 kr. til en betalingsmodtager, E.
Klageren har oplyst, at han via internettet fik kontakt til et ”scam-foretagende”, som overtalte ham til at overføre ovenstående beløb til E og K.
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslerne, finder Ankenævnet, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82. Betalingslovens § 100 om uautoriserede transaktioner finder derfor ikke anvendelse. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage de omtvistede transaktioner.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank.
Ankenævnet finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.