Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel. Spørgs-mål om tredjemandsmisbrug. Mobiltelefon ikke bort-kommet.
| Sagsnummer: | 159/2026 |
| Dato: | 12-08-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Søren Juhl Wenøe, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel. Spørgs-mål om tredjemandsmisbrug. Mobiltelefon ikke bort-kommet. |
| Indklagede: | Andelskassen Fælleskassen |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel. Spørgsmål om tredjemandsmisbrug.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Andelskassen Fælleskassen, hvor han havde en konto samt mobilbankadgang og netbankadgang.
Den 1. januar 2026 blev der foretaget en netbankoverførsel på 8.500 kr. fra klagerens konto i andelskassen til tredjemands konti i pengeinstitut P.
Klageren har oplyst, at han hverken foretog eller godkendte transaktionen, og at der fremgik flere mislykkede forsøg på overførsel forud for den gennemførte transaktion.
Andelskassen har oplyst, at overførslen blev foretaget via klagerens mobilbank ved brug af klagerens MitID og ved godkendelse med klagerens MitID.
Andelskassen har fremlagt hændelseslog for klagerens MitID, og oplyst, at det heraf fremgår, at overførslen blev oprettet i klagerens mobilbank den 1. januar 2026 cirka kl. 05:42 via klagerens egen telefon fra den IP-adresse, som optræder ved klagerens normale loginaktivitet.
Andelskassen har endvidere oplyst, at der blev sendt flere sms-koder til klagerens telefonnummer. Af den sidste sms fremgår blandt andet:
”Sms 10. Koden i denne sms er personlig. Du er ved at overføre 8.500,00 DKK til en konto i [pengeinstitut P] og skal godkende med en sms-kode. Er du ikke ved at overføre penge, skal du straks spærre din netbank. Oplys aldrig koden til andre - kun kriminelle beder om den slags. …”
Andelskassen har oplyst, at den sidste sms-kode kl. 05:42:17 blev markeret som godkendt, og at den ikke havde tekniske indikationer på misbrug eller tredjemandsadgang.
Den 3. januar 2026 kontaktede klageren andelskassen. Samme dag modtog klageren i sin e-Boks en spærremeddelelse fra andelskassen.
Den 26. januar 2026 indgav klageren en indsigelse til andelskassen.
Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet.
Andelskassen afviste den 10. februar 2026 klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 24. februar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Andelskassen Fælleskassen skal tilbageføre ham 8.500 kr.
Andelskassen Fælleskassen har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at der den 2. januar 2026 uden hans samtykke blev overført 8.500 kr. fra hans bankkonto til en for ham ukendt konto. Han foretog eller godkendte ikke selv overførslen. Han udleverede ikke sine personlige sikkerhedsoplysninger, herunder MitID til tredjemand. Han blev ikke kontaktet af personer, der bad om hans oplysninger, og han klikkede ikke på links eller indtastede oplysninger på falske hjemmesider.
Det forhold, at transaktionen blev gennemført med MitID udgør ikke i sig selv dokumentation for, at han autoriserede betalingen, eller at han handlede groft uagtsomt.
Der var flere mislykkede forsøg på overførsel forud for den gennemførte transaktion, hvilket understøtter, at der er tale om tredjemandsmisbrug. Han kontaktede straks den 3. januar 2026 sin andelskasse. Han fik spærret sin konto og ændret sit MitID. Han indgav efterfølgende indsigelse til andelskassen, men blev afvist. Hændelsen blev også meldt til politiet.
Andelskassen har ikke dokumenteret, at han handlede groft uagtsomt, eller at han autoriserede betalingen.
Andelskassen Fælleskassen har til støtte for afvisningspåstanden anført blandt andet, at alle godkendelser er foretaget på klagerens egen telefon. MitID?godkendelsen er udført med klagerens personlige MitID. Sms?koden er modtaget og godkendt på klagerens eget nummer. Transaktionen passer tidsmæssigt og teknisk ind i klagerens øvrige loginmønster.
Klageren benægter enhver involvering uden at anføre en forklaring, der kan understøttes teknisk. En afgørelse vil derfor bero på klagerens subjektive forklaring overfor andelskassens tekniske data. En vurdering kræver partsafhøring, vidneforklaringer, konfrontation og bevisførelse, hvilket ligger uden for Ankenævnets kompetence. Sagen kan alene afgøres af domstolene og skal derfor afvises.
Til støtte for frifindelsespåstanden har andelskassen anført blandt andet, at transaktionen er autoriseret, hvorfor andelskassen ikke kan pålægges ansvar for beløbet. Betalingsloven fastslår, at en betaling er autoriseret, når kunden selv godkender transaktionen, anvender sine personlige sikkerhedselementer og foretager de handlinger, der kræves for gennemførelse.
Klageren var logget ind i mobilbanken på sin egen telefon. Klageren godkendte betalingen via sin egen MitID. Klageren godkendte selv en sms?kode sendt til klagerens telefonnummer. Hele sekvensen af hændelser er sammenhængende og uden afvigelser. Ingen del af transaktionen blev foretaget fra en fremmed enhed eller af tredjemand. Transaktionen skal derfor efter betalingslovens § 82 betragtes som autoriseret.
Der er ingen objektive tegn på tredjemandsmisbrug. Ved tredjemandsmisbrug kræves det, at en anden person har foretaget mindst ét nødvendigt skridt i transaktionen, eller har haft adgang til klagerens sikkerhedselementer. Logdata viser ingen ukendte devices, fremmede IP?adresser, forsøg på adgang til MitID?oprettelse eller uregelmæssige loginmønstre.
Alt tyder på, at transaktionen blev gennemført af klageren selv på klagerens udstyr.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Andelskassen Fælleskassen, hvor han havde en konto samt mobilbankadgang og netbankadgang.
Den 1. januar 2026 blev der foretaget en netbankoverførsel på 8.500 kr. fra klagerens konto i andelskassen til tredjemands konti i pengeinstitut P.
Klageren har oplyst, at han hverken foretog eller godkendte transaktionen, og at der fremgik flere mislykkede forsøg på overførsel forud for den gennemførte transaktion.
Ankenævnet lægger til grund, at den ikke-vedkendte kontooverførsel er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1.
Af betalingslovens § 98, stk. 2, følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger en autoriseret overførsel, jf. betalingslovens § 82, eller om der foreligger betalingsmisbrug, jf. betalingslovens § 100. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.