| Sagsnummer: | 296/2025 |
| Dato: | 10-10-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Signe Vejen Hansen, Elizabeth Bonde og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Modregning - øvrige spørgsmål Modregning - trangsbeneficium |
| Ledetekst: | Indsigelse mod modregning i et beløb på en opsparingskonto, der stammede fra udbetaling af en ménerstatning. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod modregning i beløb på en opsparingskonto, der stammede fra udbetaling af en ménerstatning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank.
I 2018 blev klagerens ejendom solgt på tvangsauktion. Under tvangsauktionen fik Totalkredit ikke fuld dækning for sit tilgodehavende. Banken havde stillet supplerende sikkerhed på 401.000 kr. over for Totalkredit, som blev afregnet til Totalkredit efter auktionen, og banken indtrådte herefter i Totalkredits fordring mod klageren for dette beløb. Klageren så sig ikke i stand til at indfri fordringen, og klagerens ubetalte gæld til banken blev som følge heraf overdraget til bankens inkassoafdeling.
Den 27. december 2024 blev der overført 150.143,75 kr. fra et forsikringsselskab til en fælleskonto -221, som klageren havde sammen med sin ægtefælle. Kontoen var registreret som NemKonto for klageren. Teksten ved overførslen var "Vedr. ménerstatning Skade [-061]”. Før indbetalingen var der et indestående på 5.971,96 kr., på kontoen, og efter indbetalingen var der et indestående på 156.115,71 kr. på kontoen.
Samme dag overførte klageren via mobilbanken 90.000 kr. fra konto -221 til sin konto -530, som klageren havde benævnt musikkontoen. Banken har oplyst, at konto -530 havde karakter af en opsparingskonto. Teksten ved overførslen var: ”Til Musikkontoen”. Før overførslen var der et indestående på denne konto på 27.703,52 kr., og efter overførslen var indeståendet på kontoen 117.703,52. Efter overførslen skete der løbende ind- og udbetalinger på kontoen.
Den 13. maj 2025 foretog banken modregning i 30.000 kr. og sendte klageren en modregningserklæring, hvoraf fremgik:
”Din gæld til Sydbank A/S.
Der er 13.05.2025 modregnet et beløb på 30.000 kr. på konto [-530].
Beløbet er gået til nedbringelse af din gæld på [sagsnummer …], der herefter pr. dags dato kan opgøres til 495.002,58 kr.”
Før modregningen var der et indestående på konto -530 på 32.647,71 kr., og efter modregningen var der et indestående på 2.647,71 kr. på kontoen.
Bankens inkassoafdeling besluttede den 20. maj 2025 at tilbageføre 2.500 kr. til konto -530 på baggrund af en henvendelse fra klageren. Banken har oplyst, at dette skete på baggrund af en konkret vurdering af klagerens og hans ægtefælles sædvanlige rådighedsbeløb. Banken tog i denne forbindelse højde for, at husstandens samlede indkomst ultimo april 2025 var 29.126 kr., at klageren og hans ægtefælle fast overførte 11.000 kr. til deres fælles budgetkonto hver måned, og at husstandens rådighedsbeløb derfor var 18.126 kr.
Af bankens almindelige forretningsbetingelser – privatkunder gældende fra den 1. maj 2024 fremgår:
”12. Modregning
Banken kan - uden at give dig besked først - modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i dit indestående i banken eller i ethvert andet tilgodehavende, som du har eller får hos banken.
Vi modregner ikke i den del af din løn eller offentlige ydelser, som er nødvendig til at dække dine almindelige leveomkostninger.
Vi modregner ikke i dit indestående på konti, der efter loven eller særlig aftale er sikret mod kreditorforfølgning.”
Parternes påstande
Den 27. juni 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal:
1. Tilbageføre modregningen på 27.500 kr.
2. Pålægges at undskylde for den uacceptable handling.
3. Opfordres til at give tydelig information til kunder i lignende situationer.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår punkt 1 og 2 og afvisning for så vidt angår punkt 3.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han modtog en forsikringserstatning grundet en varig arbejdsskade. Denne erstatning blev indsat på hans musikkonto i god tro og med den forventning, at pengene var fredede, og at der ikke kunne foretages modregning i dem, da de var øremærkede til sygdomsrelaterede udgifter og til hans og hans ægtefælles livsførelse. Han lider af posttraumatisk stress (PTSD) og Alzheimers demens og er derfor i en meget sårbar livssituation.
Den 13. maj 2025 blev der pludseligt trukket 30.000 kr. fra musikkontoen. Dette skete uden forudgående varsel og uden retsmæssigt grundlag.
Banken har valgt at inddrage en gammel sag om tvangsauktion fra 2018. Denne sag har ingen relevans for det aktuelle spørgsmål, der udelukkende vedrører bankens håndtering af en forsikringserstatning udbetalt i 2025. Inddragelse af den gamle sag tjener alene til at påvirke sagen negativt og aflede fokus fra bankens nuværende handlinger.
Efter han gjorde indsigelse mod modregningen, ændrede banken sin beregning og nåede et andet resultat for, hvad han og hans ægtefælle kunne beholde hver måned. Nu blev der pludselig tilbagebetalt 2.500 kr. ud af de 30.000 kr. Banken har ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor den tidligere har foretaget en forkert beregning. Beregningerne virker vilkårlige og modstridende. En professionel bank bør kunne foretage korrekt beregning første gang og bør ikke ændre væsentligt på resultatet uden at fremlægge klare beviser og beregningsgrundlag.
Det af banken anførte om, at han kunne have oprettet en kreditorbeskyttet konto, og at han ikke selv henvendte sig til banken, bestrides. Banken har en rådgivningsforpligtelse efter god skik reglerne, især når der indsættes ekstraordinære beløb på en kundes konto. Banken kunne uden videre have kontaktet ham, da beløbet blev indsat, for at afklare, hvad det drejede sig om, og om at beløbet skulle sikres mod kreditorer. Banken var eller burde være bekendt med, at han var syg og ikke selv havde forudsætninger for at kende reglerne for kreditorbeskyttelse. Dette viser en grundlæggende mangel på proaktiv kundeservice og omsorg for kundens interesser fra bankens side.
Banken har tidligere uretmæssigt tilbageholdt 10.000 kr. i forbindelse med, at hans virksomhed gik konkurs, selv efter kurator havde afsluttet sagen. Først efter indblanding fra retten blev beløbet tilbageført, hvilket ellers ville have ført til en politianmeldelse. Dette underbygger et mønster af manglende respekt for kundens midler og manglende overholdelse af gældende regler fra bankens side.
Bankens fremgangsmåde er i strid med god bankskik og viser manglende respekt for kundens rettigheder. Inddragelse af irrelevante gamle sager, faktuelle fejl i oplysninger, ændrede vurderinger uden begrundelse og manglende rådgivning viser en uprofessionel og kritisabel sagsbehandling. Der er ikke taget hensyn til dokumenterbare forhold omkring sygdom, erstatning og økonomiske forhold.
Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden for så vidt angår punkt 1 og 2 anført, at banken var berettiget til at foretage modregning i opsparede midler. Konto -530 havde karakter af en opsparingskonto.
Banken foretog modregning i overensstemmelse med bankens almindelige forretningsbetingelser, og klageren og hans ægtefælle blev i øvrigt efterladt et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at dække almindelige leveomkostninger. Rådighedsbeløbet efter modregningen svarede forholdsmæssigt til husstandens sædvanlige rådighedsbeløb og oversteg i øvrigt rådighedsbeløbet for samlevende på 12.780 kr. i gældssaneringsbekendtgørelsens § 11.
Ved modregningen den 13. maj 2025 og den efterfølgende tilbageførsel havde klageren og hans ægtefælle 10.125,81 kr. til rådighed til dækning af deres almindelige leveomkostninger den resterende del af måneden. Det oversteg deres sædvanlige rådighedsbeløb for 17 dage på 9.940,06 kr. (18.126 kr./ 31 dage x 17 dage), og det oversteg også det forholdsmæssige rådighedsbeløb for 17 dage på 7.008,38 kr. (12.780 kr. /31 dage x 17 dage) i henhold til gældssaneringsbekendtgørelsen § 11.
Banken foretog ikke modregning i kreditorbeskyttede midler. Da erstatningen blev sammenblandet med klagerens og hans ægtefælles øvrige formue allerede ved udbetalingen på konto -221, og dermed ikke blev holdt klart adskilt fra den øvrige formue, var erstatningen ikke beskyttet mod kreditorforfølgning efter reglerne i retsplejelovens § 513.
Banken har ikke tilsidesat sin rådgivningsforpligtelse i relation til den udbetalte forsikring, da klageren ikke kontaktede banken, hverken inden eller efter udbetalingen af erstatningen, hvorfor banken ikke har haft viden om udbetalingen og dermed ikke har haft mulighed for at rådgive om oprettelsen af en særskilt konto.
Banken er derfor ikke er forpligtet til at tilbageføre de modregnede 27.500 kr. til klageren.
Til støtte for afvisningspåstanden så vidt angår punkt 3 har banken anført, at denne del af klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende mellem banken og klageren og derfor bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sydbank, hvor han sammen med sin ægtefælle havde en fælleskonto -221 og en konto -530, som han havde benævnt musikkontoen. Herudover havde han en ubetalt gæld til banken i forbindelse med en tvangsauktion.
Den 27. december 2024 blev der overført 150.143,75 kr. fra et forsikringsselskab til fælleskonto -221. Teksten ved overførslen var "Vedr. ménerstatning Skade [-061]”.
Samme dag overførte klageren via mobilbanken 90.000 kr. fra konto -221 til sin konto -530. Banken har oplyst, at konto -530 havde karakter af en opsparingskonto. Før overførslen var der et indestående på denne konto på 27.703,52 kr., og efter overførslen var indeståendet på kontoen 117.703,52 kr. Efter overførslen skete der løbende ind- og udbetalinger på kontoen.
Den 13. maj 2025 foretog banken modregning i 30.000 kr. på konto -530 til delvis dækning af den ubetalte gæld hidrørende fra tvangsauktionen. Før modregningen var der et indestående på konto -530 på 32.647,71 kr., og efter modregningen var der et indestående på 2.647,71 kr. på kontoen.
Bankens inkassoafdeling besluttede den 20. maj 2025 at tilbageføre 2.500 kr. til konto -530 på baggrund af en henvendelse fra klageren. Banken har oplyst, at dette skete på baggrund af en konkret vurdering af klagerens og hans ægtefælles sædvanlige rådighedsbeløb. Husstandens samlede indkomst ultimo april 2025 var 29.126 kr., klageren og hans ægtefælle overførte fast 11.000 kr. til deres fælles budgetkonto hver måned, og husstandens rådighedsbeløb var derfor 18.126 kr.
Banken har endvidere oplyst, at klageren og hans ægtefælle ved modregningen den 13. maj 2025 og den efterfølgende tilbageførsel havde 10.125,81 kr. til rådighed til dækning af deres almindelige leveomkostninger den resterende del af måneden. Det oversteg deres sædvanlige rådighedsbeløb for 17 dage på 9.940,06 kr. (18.126 kr./ 31 dage x 17 dage), og det oversteg også det forholdsmæssige rådighedsbeløb for 17 dage på 7.008,38 kr. (12.780 kr. /31 dage x 17 dage) i henhold til gældssaneringsbekendtgørelsen § 11.
Ankenævnet lægger til grund, at banken havde et forfaldent, retskraftigt krav mod klageren, der oversteg modregningsbeløbet på 27.500 kr., og Ankenævnet finder, at banken derfor som udgangspunkt var berettiget til at foretage modregning som sket.
Ankenævnet finder ikke, at banken foretog modregning i kreditorbeskyttede midler. Da erstatningen blev sammenblandet med klagerens og hans ægtefælles øvrige formue ved overførslen til konto -221 og den senere overførsel af 90.000 kr. til konto -530, og dermed ikke blev holdt klart adskilt fra den øvrige formue, var erstatningen ikke beskyttet mod kreditorforfølgning efter reglerne i retsplejelovens § 513.
Ankenævnet finder ikke, at banken har tilsidesat nogen rådgivningsforpligtelse i relation til den udbetalte forsikring, da klageren ikke kontaktede banken, hverken inden eller efter udbetalingen af erstatningen. Banken havde således ikke anledning til at rådgive om oprettelsen af en særskilt konto.
Ankenævnet lægger i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at klageren og hans ægtefælle ved bankens modregning den 13. maj 2025 samt den efterfølgende tilbageførsel havde 10.125,81 kr. til rådighed til dækning af deres nødvendige leveomkostninger til resten af måneden, hvilket nogenlunde svarede til deres sædvanlige rådighedsbeløb for 17 dage på 9.940,06 kr. Ankenævnet finder herefter, at banken overholdt sin forpligtelse til at sikre sig, at der efter modregningen var tilstrækkelige midler til dækning af nødvendige leveomkostninger for klageren, jævnfør princippet i retsplejeloven § 509 om trangsbeneficiet og punkt 12 i bankens "Almindelige forretningsbetingelser - privatkunder".
Klageren får herefter ikke medhold i punkt 1 i klagen.
Klagerens krav om en undskyldning og om, at banken skal pålægges at give tydelig information til sine kunder om kreditorbeskyttede konti, udgør ikke et konkret økonomisk mellemværende. Ankenævnet afviser derfor behandlingen af punkt 2 og 3 i klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnets afgørelese:
Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører klagerens krav om en undskyldning og om, at banken skal give tydelig information til sine kunder om kreditorbeskyttede konti.
Klageren får ikke medhold i den øvrige del af klagen.