Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 1/2026 |
| Dato: | 20-05-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Ringkjøbing Landbobank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -718. Af en udskrift fra MitID-portalen fremgår, at MitID -598 den 28. juni 2025 blev aktiveret på en iPhone 11.
Klageren har fremlagt en e-mail af 27. november 2025, der fremstår som at være fra Matas og med e-mailafsenderen ”notification@notificationsrv.com”, hvoraf fremgår, at Matas havde modtaget klagerens ordre. Produktet, som var en parfume, var reserveret til klageren, og hun ville få besked, når pakken blev sendt. For at få parfumen skulle klageren betale en fragtudgift til GLS på 24 kr.
Den 27. november 2025 kl. 09:07 blev der foretaget en kortbetaling på 20.996 kr. med klagerens betalingskort -718 til betalingsmodtager C, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har anført, at hun godkendte betalingen af 24 kr. i forbindelse med en påstået undersøgelse fra Matas, og at der i godkendelsesproceduren aldrig fremgik et andet beløb end 24 kr. Hun havde ikke købt en vare hos betalingsmodtager C eller godkendt en betaling på 20.996 kr.
Banken har anført, at klageren godkendte kortbetalingen i MitID -598. Banken har fremlagt en e-mail fra Nets, hvoraf fremgår, at betalingens ”Approved method” var mitid.code_app. Herudover fremgår teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik:
”Betal 20996,00 DKK til [betalingsmodtager C] fra kort [-718]”
Af en udskrift fra MitID-portalen af den 27. november 2025 kl. 09:07 fremgår:
”…
27-11-2025 09:07:05 […] App - autentificering lykkedes
…
MitID identifikationsmiddel-ID [-598]
…”
Banken har herudover fremlagt en udskrift af transaktionsdetaljer for betalingen, hvoraf fremgår blandt andet, at betalingen var godkendt, og at input method var 3-D Secure.
Banken har oplyst, at betalingen var korrekt registreret og bogført og ikke var fejlbehæftet.
Klageren gjorde indsigelse mod betalingen ved indsigelsesblanket ”Indsigelse Q&A”. Klageren anførte, at der var hævet et beløb i en butik, som hun aldrig havde besøgt, at det kun var hende, der havde adgang til sit betalingskort, og at hun ikke på noget tidspunkt var blevet kontaktet og bedt om at give oplysninger om sit betalingskort eller personlige oplysninger.
Banken godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 kr.
Den 4. december 2025 gjorde klageren indsigelse mod bankens afgørelse.
Den 18. december 2025 fastholdt banken sin afgørelse om at godtgøre klagerens tab med fradrag af 8.000 kr.
Parternes påstande
Den 2. januar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal godtgøre hende hele tabet.
Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun ikke har bestilt en vare hos betalingsmodtager C eller godkendt et beløb på 20.996 kr.
Banken anerkendte, at hendes betalingskort var blevet misbrugt, men pålagde hende alligevel at hæfte for 8.000 kr. af tabet, da banken mener, at hun via MitID har godkendt beløbet. Hvis banken har ret i dette, skulle hun to gange have overset beløbet på 20.996 kr. og navnet på betalingsmodtageren. Det er meget urealistisk. Det er urealistisk, at hun har forvekslet et beløb på 24 kr. til Matas med et beløb på 20.996 kr. til betalingsmodtager C. Svindlerne har formået at lægge et ekstra lag over MitID-skærmbilledet, så hun ikke på nogen måde kunne se, hvilket beløb, der reelt blev trukket fra hendes konto.
Hun har alene godkendt betalingen af 24 kr. i forbindelse med den påståede undersøgelse fra Matas. Hun kan dog ikke dokumentere, at hun alene godkendte et beløb på 24 kr.
Banken og Nets er ansvarlige for at tilvejebringe en betalingsløsning, der ikke kan svindles med. Dette har de ikke gjort.
Hun har ikke udvist groft uforsvarlig adfærd. Bedrageren har foretaget uberettiget anvendelse af hendes betalingstjeneste ved at lægge et digitalt slør over, hvilket beløb hun reelt godkendte.
Ringkjøbing Landbobank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der den 27. november 2025 kl. 09:07 blev anvendt stærk kundeautentifikation ved brug af klagerens MitID -598 i forbindelse med godkendelsen af den transaktion, som klageren har gjort indsigelse mod.
Godkendelsesanmodningen blev sendt til en enhed, hvor klagerens MitID -598 var installeret, hvorfor det kun kan være klageren selv, der har foretaget en fysisk swipe-bevægelse ved godkendelsen af transaktionen. Inden godkendelsen fremgik teksten: ”Betal 20996,00 DKK til [betalingsmodtager C] fra kort [-718]” i klagerens MitID -598.
Klageren har anført, at hun godkendte et beløb på 24 kr. til Matas med sit MitID -598. Der er ingen sammenhæng mellem beløbet, som blev godkendt i MitID -598, og som klageren oplyser at have godkendt.
Ved godkendelsen af transaktionen udviste klageren en adfærd, som kan betegnes som groft uforsvarlig, og som medførte gennemførsel af den transaktion, som klageren har gjort indsigelse mod. Klageren hæfter derfor for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at behandlingen af klagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -718. Af en udskrift fra MitID-portalen fremgår, at MitID -598 den 28. juni 2025 blev aktiveret på en iPhone 11.
Klageren har fremlagt en e-mail af 27. november 2025, der fremstår som at være fra Matas og med e-mailafsenderen ”notification@notificationsrv.com”, hvoraf fremgår, at Matas havde modtaget klagerens ordre. Produktet, som var en parfume, var reserveret til klageren, og hun ville få besked, når pakken blev sendt. For at få parfumen skulle klageren betale en fragtudgift til GLS på 24 kr.
Den 27. november 2025 kl. 09:07 blev der foretaget en kortbetaling på 20.996 kr. med klagerens betalingskort -718 til betalingsmodtager C, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har anført, at hun godkendte betalingen af 24 kr. i forbindelse med en påstået undersøgelse fra Matas, og at der i godkendelsesproceduren aldrig fremgik et andet beløb end 24 kr. Hun havde ikke købt en vare hos betalingsmodtager C eller godkendt en betaling på 20.996 kr.
Banken har anført, at klageren godkendte kortbetalingen i MitID -598. Banken har fremlagt en e-mail fra Nets, hvoraf fremgår, at betalingens ”Approved method” var mitid.code_app. Herudover fremgår teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik: ”Betal 20996,00 DKK til [betalingsmodtager C] fra kort [-718]”.
Klageren gjorde indsigelse mod betalingen ved indsigelsesblanket ”Indsigelse Q&A”. Banken godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 kr.
Den 4. december 2025 gjorde klageren indsigelse mod bankens afgørelse.
Den 18. december 2025 fastholdt banken sin afgørelse om at godtgøre klagerens tab med fradrag af 8.000 kr.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Tre medlemmer – Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:
Efter de foreliggende oplysninger finder vi det godtgjort, at klageren må have godkendt betalingen på 20.996 kr. med sit MitID.
Vi finder, at banken har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da hun burde have reageret på teksten i MitID, hvor hun fik oplysninger om beløbet på 20.996 kr. og beløbsmodtager C, og at klageren som følge heraf hæfter med 8.000 kr.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Ann-Mari Faldt Agerlin – udtaler:
Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Vi finder, at der er tale om organiseret professionel svindel.
Forbrugere har forskellige forudsætninger for at gennemskue professionel svindel. Det må aldrig blive utrygt for den almindelige forbruger at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.
Vi finder derfor ikke, at klageren, ved at blive snydt af en professionel svindler, har udvist groft uforsvarlig adfærd. Det må forudsættes, at såfremt klageren havde forudsætninger for at gennemskue svindlen, ville klageren ikke have godkendt transaktionen.
Hertil bemærkes et generelt forbehold for så vidt angår systemfejl. Det kan ikke udelukkes, at der i sager med phishing, er tale om raffineret systemteknisk misbrug, hvor svindleren er lykkedes med at udvikle tekniske løsninger, som muliggjorde svindlen.
Vi finder ikke, at banken har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt.
Vi finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, forbrugerne anvender, er tilstrækkelig sikkert og tydeligt til at hindre svindel.
Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.
Vi stemmer derfor for, at banken skal tilbageføre 7.625 kr. til klageren.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.