Afgørelse

Indsigelse mod korttransaktion godkendt med Mi-tID og mobilbank-/netbankoverførsler foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Sagsnummer:	147/2026
Dato:	29-10-2026
Ankenævn:	Katrine Waagepetersen, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Martin Hare Hansen
Klageemne:	Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst:	Indsigelse mod korttransaktion godkendt med Mi-tID og mobilbank-/netbankoverførsler foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen omhandler indsigelse mod korttransaktion godkendt med MitID og mobilbankoverførsler foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun blandt andet havde to konti -016 og -779 og et betalingskort -589 og netbankadgang.

Den 18. august 2025 blev der gennemført to kortbetalinger på henholdsvis 7.402,99 DKK og 6.993,99 DKK med klagerens betalingskort -589 til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager X, som klageren ikke kan vedkende sig.

Banken har anført, at kortbetalingerne blev godkendt med klagerens eget MitID og beløb og beløbsmodtager var synlig for klageren ved godkendelsen i MitID-appen. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingerne. Af teksterne fremgik:

”Betal 7402,99 DKK til [betalingsmodtager X] fra kort [-589]

(…)

Betal 6993,99 DKK til [betalingsmodtager X] fra kort [-589]”

Banken har oplyst, at den har godtgjort klageren beløbet på kortbetalingerne fratrukket klagerens egen hæftelse på 8.000 DKK.

Den 18. og 19. august 2025 blev der foretaget 11 mobilbankoverførsler på i alt 110.831 DKK fra klagerens konti i banken til tredjemands konti i et andet pengeinstitut, P. Banken har i den forbindelse fremlagt et oversigt over beløbene:

Dato	Tidspunkt	Beløb	Afsenderkonto	Modtagerkonto
18.08.2025	16:34	12.150 DKK	[-016]	[-231]
18.08.2025	16:45	11.277 DKK	[-779]	[-231]
18.08.2025	18:06	12.619 DKK	[-016]	[-834]
18.08.2025	21:30	8.400 DKK	[-016]	[-678]
18.08.2025	21:42	8.200 DKK	[-016]	[-678]
18.08.2025	21:46	9.600 DKK	[-016]	[-678]
18.08.2025	23:03	6.000 DKK	[-016]	[-678]
19.08.2025	13:55	11.207 DKK	[-779]	[-425]
19.08.2025	14:04	10.529 DKK	[-779]	[-425]
19.08.2025	15:48	8.500 DKK	[-779]	[-863]
19.08.2025	19:50	12.349 DKK	[-779]	[-845]

Banken har oplyst, at banken den 19. august 2025 spærrede klagerens Visa/Dankort.

Banken har endvidere oplyst, at klageren foretog tre overførsler med MobilePay på 10.378,77 DKK.

Klageren har oplyst, at hun overførte 56.635,54 DKK fra sin konto i et andet pengeinstitut, pengeinstituttet L.

Om baggrunden for transaktionerne den 18. og 19. august 2025 har klageren oplyst, at hun blev ringet op af en svindler, som på professionel vis udgav sig for at være en bankmedarbejder. Svindleren manipulerede klageren til at tro, at hendes konti var blevet hacket, og at ”bankmedarbejderen” ringede for at guide og hjælpe hende med at overføre pengene til nogle såkaldte sikre konti. Klageren foretog disse handlinger under enormt pres, utryghed og frygt for hendes økonomiske situation. Svindleren ringede bl.a. fra et nummer, som på telefondisplayet stod anført som værende fra Danske Bank.

Banken har oplyst, at overførslerne blev foretaget via klagerens mobilbank ved brug af klagerens MitID og ved godkendelse med klagerens MitID. Banken har fremlagt hændelseslog for klagerens MitID.

Banken har oplyst, at transaktionerne var korrekt registreret og bogført.

Den 31. august 2025 indgav klageren indsigelse til banken vedrørende kontooverførslerne. I indsigelsesblanketten oplyste klageren blandt andet:

”Mandag d 18/8 blev jeg ringet op af en der kaldte sig [M] fra danske bank [by]. Der var logo på opkaldet. Han kunne se jeg var forsøgt hacket 2 gange tidligere. Første gang blev mit kort nulstillet og anden gang fik jeg et nye kort. Han overbeviste mig om at det skulle vi have gjort noget ved og ville hjælpe med at få pengene over på en beskyttet konto så jeg ikke mistede mine penge. Han bad mig åbne for min konto i danske bank. Jeg fattede ingen mistanke desværre. Vi var i tlf kontakt hele tiden. Vi skulle hjælpe hinanden med at flytte penge rundt blandt mine kontorer. Kunne se han var på min konto. Flyttede frem og tilbage. Skulle på et tidspunkt flytte penge til nogle af hans kollegaer. En [M]. Hendes konto var på en [pengeinstitut N] konto. Sagde hun var fra en anden bank hvorefter han sagde at de samarbejde i sådanne situationer. Han forsikrede mig om at mine penge var sikret. Derefter skulle vi have penge over til en [M] og en [M] og en [M]. Nogle blev sat over via MobilePay. Dette over 2 dage da der igen om aftenen var en fra danske bank som ringede og sagde at jeg var blevet hacket og min konto var blevet lukket. Ringede straks til [pengeinstitut L] og den blev så også lukket. Jeg lider i øvrigt af hjernerystelse, koncentrationsbesvær og hukommelsestab.”

I forbindelse med indsigelsen svarede klageren yderligere følgende:

Hvem foretog benævnte overførsel/overførsler ud af kontoen? (…)

Jeg har selv foretaget overførslerne, men blev blev manipuleret til. (…)

Er du blevet kontaktet af nogen der bad bekræfte dine bankoplysninger? (…)

Ja devsærre (…) Personen der ringede, [M], bad mig verificere kortnummeret og bekræftelseskode. Han sagde de 4 første

Har du sendt et billede af dit NemID eller MitID nøglekort til nogen?

Nej

Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet.

Banken har oplyst, at det lykkedes banken at stoppe og returnere i alt 59.944,50 DKK til klageren. Herefter er tabet på klagerens konti 50.886,50 DKK i forbindelse med kontooverførslerne.

Banken afviste klagerens indsigelse den 26. januar 2026.

Parternes påstande

Den 21. februar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre det fulde tab, subsidiært tilbagebetale et beløb, hvor hun har en egenhæftelse på 8.000 DKK.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun har været kunde i banken i over 30 år. Hun er en ældre enlig kvinde på 58 år, der bor alene i en lejet lejlighed. Hun er en sårbar kunde, der ikke har meget digital erfaring. Hun har flere svækkelser og lidelser, herunder bl.a. hjernetræthed og gigt og er i øjeblikket i et forløb ved kommunen om mulig tildeling af førtidspension.

Det bestrides, at de omhandlede overførsler kan anses som autoriserede i betalingslovens forstand, jf. betalingslovens § 97. Den svig og manipulation, som hun har været udsat for, udelukker at overførslerne kan anses som autoriseret.

Autorisation i betalingslovens forstand kræver en informeret og frivillig godkendelse.

Der forelå ikke en reel, frivillig viljeserklæring fra hendes side, men derimod en manipulation fremkaldt ved svig. Hendes handlinger har ikke været udtryk for hendes reelle og frivillig vilje.

Bankens løsning for indrullering og autentifikation levede ikke op til kravene om stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens §§ 81-82, og banken kan derfor ikke løfte bevisbyrden for, at betalingerne var behørigt godkendt.

Der bør ikke være en forskel i, om klageren selv trykker “godkend”, eller om svindleren gør det, idet svindlen reelt er den samme.

Subsidiært gøres det gældende, at hæftelsen må begrænses til 8.000 DKK., jf. betalingslovens § 100, stk. 4, analogt.

Banken burde have haft opsat flere sikkerhedsforanstaltninger, der modvirker svindelnumre, som hun har været udsat for. I den forbindelse skal der lægges særligt vægt på, at banken er bekendt med, eller har haft mulighed for at gøre sig bekendt med, en stor del af hendes personlige forhold, der har gjort hende særlig sårbar over for den pågældende svindel.

Banken opfordres til at oplyse, om dens interne kontroller konkret har været tilstrækkelige, og om banken anser hendes transaktioner for at være i overensstemmelse med hendes normale transaktionsmønstre.

Banken bør bære risikoen for de svagheder, der er i bankens autentifikations- og sikkerhedssetup - og ikke hende.

Banken har haft flere muligheder for at opdage og stoppe usædvanlige transaktioner, idet der er tale om store overførsler til private og udenlandske konti inden for ganske kort tid. Der er tale om et atypisk mønster, som banken havde tid til og burde have reageret på.

Bankens manglende (utilstrækkelige) overvågning og advarsler danner efter hendes opfattelse et selvstændigt grundlag for ansvar.

Danske Bank har anført, at klageren, for så vidt angår de to kortbetalinger på 7.402,99 DKK og 6.993,99 DKK (i alt 14.396,98 DKK) har handlet groft uforsvarligt, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3, da klageren har godkendt betalingerne i sin MitID-app, hvor beløb og beløbsmodtager var synligt.

Transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Klageren hæfter med op til 8.000 DKK, og klageren skal derfor ikke godtgøres mere end de 6.396,98 DKK, som banken allerede har godtgjort hende.

De omtvistede kontooverførsler er autoriserede betalingstransaktioner i henhold til betalingslovens § 82, idet klageren selv loggede ind i mobilbanken og foretog samtlige overførsler og godkendte disse, herunder med sin MitID-app installeret på klagerens telefon, der var i klagerens besiddelse på tidspunktet for godkendelserne.

Det er ubestridt, at det var klageren selv, der foretog og godkendte de omhandlede kontooverførsler, og at der ikke foreligger tredjemandsmisbrug af klagerens betalingstjenester, idet ingen tredjemand loggede ind på klagerens mobilbank eller misbrugte klagerens MitID uden klagerens deltagelse.

Ankenævnets faste og konsistente flertalspraksis fastslår, at transaktioner foretaget af klageren selv er autoriserede, uanset at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald, jf. eksempelvis Ankenævnets afgørelser i sagerne 39/2025, 529/2024 og 232/2025.

I sag 39/2025 fandt Ankenævnet, at transaktionen var autoriseret, uanset at klageren modtog et opkald fra et nummer, der fremstod som bankens hovednummer.

I sag 529/2024 fandt Ankenævnet, at transaktionerne var autoriserede, uanset om der var tale om et forløb med massivt psykisk pres, og at banken heller ikke på andet grundlag kunne gøres ansvarlig, at ankenævnet heller ikke i nærværende sag kan gøre banken ansvarlig på andet grundlag, herunder ikke på baggrund af et argument om manglende overvågning, da bankens forpligtelse for autoriserede transaktioner alene er at sikre korrekt og rettidig gennemførelse,

De påberåbte afgørelser 598/2023 og 487/2023 er ikke relevante for nærværende sag, idet disse sager omhandlede uautoriserede transaktioner, hvor klagerens betalingskort var indrulleret på en tredjemands enhed og misbrugt af en tredjemand — hvilket adskiller sig afgørende fra nærværende sag, hvori ingen tredjemand foretog en overførsel og der ikke er tale om nye indrulleringer af betalingskort,

Banken er ikke rette indklagede for så vidt angår overførslerne via MobilePay og pengeinstitut L.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun blandt andet havde to konti -016 og -779 og et betalingskort -589 og netbankadgang.

Den 18. august 2025 blev der gennemført to kortbetalinger på henholdsvis 7.402,99 DKK og 6.993,99 DKK, i alt 14.396,98 DKK, med klagerens betalingskort -589 til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager X, som klageren ikke kan vedkende sig.

Banken har oplyst, at den har godtgjort klageren beløbet på kortbetalingerne fratrukket klagerens egen hæftelse på 8.000 DKK.

Den 18. og 19. august 2025 blev der foretaget 11 mobilbankoverførsler på i alt 110.831 DKK fra klagerens konti i banken til tredjemands konti i et andet pengeinstitut, P.

Banken har oplyst, at banken den 19. august 2025 spærrede klagerens Visa/Dankort.

Banken har oplyst, at klageren har foretaget tre overførsler med MobilePay på 10.378,77 DKK.

Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at hun blev ringet op af en svindler, som på professionel vis udgav sig for at være en bankmedarbejder. Svindleren manipulerede klageren til at tro, at hendes konti var blevet hacket, og at ”bankmedarbejderen” ringede for at guide og hjælpe hende med at overføre pengene til nogle såkaldte ”sikre konti”. Klageren foretog disse handlinger under enormt pres, utryghed og frygt for sin økonomiske situation. Svindleren ringede bl.a. fra et nummer, som på telefondisplayet stod anført som værende fra Danske Bank.

Banken har oplyst, at overførslerne blev foretaget via klagerens mobilbank ved brug af klagerens MitID og ved godkendelse med klagerens MitID. Banken har fremlagt hændelseslog for klagerens MitID.

Banken har oplyst, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført.

Den 31. august 2025 indgav klageren indsigelse til banken vedrørende kontooverførslerne.

Banken har oplyst, at det lykkedes banken at stoppe og returnere i alt 59.944,50 DKK til klageren. Herefter kan tabet på klagerens konti opgøres til 50.886,50 DKK i forbindelse med kontooverførslerne.

Banken afviste klagerens indsigelse den 26. januar 2026.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.

Ankenævnet finder, at korttransaktionerne skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionerne blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.

Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5 (§ 100, stk. 4, nr. 2), eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse (§ 100, stk. 4, nr. 3).

Ankenævnet lægger til grund, i overensstemmelse med det af klageren anførte, at hun selv foretog mobilbankoverførslerne.

To medlemmer – Katrine Waagepetersen og Signe Kjørup Carlsson, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16 er tillagt to stemmer – udtaler:

Vedrørende kortbetalingerne

Efter de foreliggende oplysninger finder vi det godtgjort, at klageren må have godkendt betalingerne på 7.402,99 DKK og 6.993,99 DKK med sit MitID.

Vi finder, at banken har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da hun burde have reageret på teksten i MitID, hvor hun fik oplysninger om beløbet på 14.396,98 DKK og beløbsmodtageren, og at klageren som følge heraf hæfter med op til 8.000 DKK.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i denne del af klagen.

Vedrørende kontooverførslerne

Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Vi finder heller ikke, at Danske Bank på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i denne del af klagen.

To medlemmer – Tina Thygesen og Martin Hare Hanen – udtaler:

Vedrørende kortbetalingerne

Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at transaktionerne skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

På baggrund af MitID-partnerskabets forsikring om, at det ikke er muligt gennem tekniske løsninger at ændre teksten i MitID, herunder skjule, ændre eller maskere beløbet, finder vi efter de foreliggende oplysninger, at klageren må have godkendt ”Betal 7402,99 DKK til [betalingsmodtager X] fra kort [-589]” og ”Betal 6993,99 DKK til [betalingsmodtager X] fra kort [-589]”.

Vi finder, at der er tale om organiseret og professionel svindel.

Den professionelle svindel har kvalitetsmæssigt nået et niveau, hvor selv den agtpågivende forbruger let kan forveksle svindlen med henvendelser fra legitime erhvervsdrivende eller myndigheder. Det må aldrig blive utrygt for forbrugerne at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.

Omfanget af digital kriminalitet stiller derimod store krav til udbyderne af digitale sikkerhedsløsninger samt betalingsinfrastrukturen, således at forbrugerne sikres bedst muligt. Dette gælder også i forhold til simpel fejlhåndtering, hvilket er helt almindelig praksis inden for forbrugerbeskyttelse ved andre produkter.

Vi finder derfor ikke, at klagerens fejlhåndtering af sikkerhedsløsningen, i en situation, hvor denne udsættes for professionel, organiseret kriminalitet, udgør groft uforsvarlig adfærd.

Vi finder ikke, at banken har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt. I vurderingen har vi lagt vægt på, at bestemmelsen stiller krav om en groft uforsvarlig adfærd, førend betaleren kan pålægges at hæfte. Henset til sagens omstændigheder, finder vi samlet set, at flertallets afgørelse er udtryk for en for skærpet ansvarsnorm, der ikke tager behørigt hensyn til svindlens kvalitetsmæssige niveau og professionelle karakter.

Vi finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, som forbrugerne anvender, er tilstrækkeligt sikkert til at hindre kriminelles misbrug heraf.

Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.

Vi stemmer derfor for, at banken skal tilbageføre 14.021,98 DKK til klageren.

Vedrørende kontooverførslerne

Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.

Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.

Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 DKK, ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 42.886,50 DKK tilbage.

Sagen afgøres efter stemmeflertallet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod korttransaktion godkendt med Mi-tID og mobilbank-/netbankoverførsler foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.