Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til spilvirksomhed, der tilbød online spil.

Sagsnummer: 2/2026
Dato: 14-08-2026
Ankenævn: Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen.
Klageemne: Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til spilvirksomhed, der tilbød online spil.
Indklagede: Lunar Bank A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger til spilvirksomhed, der tilbød online spil.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visakort.

Klageren har fremlagt kontoudskrifter fra sin konto i banken, hvoraf fremgår, at der i perioden fra den 20. september til den 19. november 2025 blev foretaget transaktioner for i alt 9.239,45 kr. til spiludbyderne W og P. Derudover fremgår, at der var reserveret 7.516,19 kr. til en spiludbyder C og 2.263,92 kr. til spiludbyder W.

Klageren har oplyst, at han igennem halvandet år har foretaget betalinger med sit Visakort i banken til en spiludbyder B’ hjemmeside, der drives af en virksomhed D.

Den 19. december 2025 afviste banken en anmodning fra klageren om få tilbageført en række kortbetalinger til spiludbydere med henvisning til, at klageren havde autoriseret transaktionerne, og at der var sket levering.

Parternes påstande

Den 3. januar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lunar Bank A/S skal medvirke til at få de omhandlede beløb tilbageført, herunder søge beløbene tilbageført via chargeback hos Visa.

Lunar Bank A/S har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han over en periode på mere end halvandet år har foretaget en række betalinger med sit Visakort i banken til onlinecasino B, der drives af virksomhed D. Betalingerne er ikke registreret under én entydig betalingsmodtager, men fremgår på hans kontoudtog under flere forskellige merchantnavne.

Betalingerne blev foretaget af ham, og klagen er derfor ikke baseret på, at der skulle være tale om uautoriserede transaktioner efter betalingslovens § 100. Klagen vedrører heller ikke manglende levering efter betalingslovens § 112.

Klagen vedrører betalingsforløbet og merchantadfærden, herunder brugen af flere forskellige merchantnavne og manglende gennemsigtighed i forhold til betalingsmodtageren. Som forbruger har han ikke haft mulighed for at identificere den reelle modpart i transaktionerne, og betalingsforløbet fremstår fragmenteret og uigennemsigtigt. Dette adskiller sig væsentligt fra et almindeligt kortkøb og rejser spørgsmål om korrekt merchantidentifikation og betalingsstruktur.

Banken burde have foretaget en nærmere vurdering af betalingsforløbet og mulighederne for chargeback efter kortordningernes regler, herunder Visa’s chargeback-regler om blandt andet misvisende merchantidentifikation og brug af tredjeparts betalingsprocessorer. I praksis håndterer banker indsigelser via kortordningernes regler, herunder Visa’s chargeback-system, som netop tager højde for situationer, hvor transaktioner fremstår misvisende eller utilstrækkeligt identificerede. Banken har ikke foretaget en sådan vurdering, ligesom sagen ikke er blevet behandlet via kortordningen.

Han henvendte sig til en merchant, som skriftligt meddelte, at hans konto var lukket, og at der ikke ville blive ydet nogen form for tilbagebetaling, og at sagen var afsluttet fra deres side.

Lunar Bank A/S har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren i sit klageskema har anført, at sagen hverken vedrører uautoriserede transaktioner eller manglende levering af den købte ydelse. Sagen er dermed ikke omfattet af hverken betalingslovens §§ 100 eller 112.

Klagen er baseret på en generel utilfredshed med merchantnavne. Klageren har ikke på noget tidspunkt specificeret nogle konkrete transaktioner eller opgjort et faktisk økonomisk tab. Det forhold, at de anvendte merchants benytter navne, som klageren finder uigennemskuelige, ændrer ikke på, at der er sket levering af den aftalte ydelse.

Der foreligger dermed ikke en økonomisk tvist, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren har oplyst, at han har foretaget samtlige transaktioner. Transaktionerne er derfor autoriserede, jf. betalingslovens § 82. Sagen vedrører hverken uautoriserede transaktioner eller manglende levering af den købte ydelse, og sagen er dermed ikke omfattet af betalingslovens §§ 100 eller 112.

Bankens forpligtelse til at foretage chargeback følger af betalingslovens bestemmelser. Da transaktionerne falder uden for anvendelsesområdet for betalingslovens § 112, har banken hverken ret eller pligt til at søge beløbene tilbageført via chargeback hos Visa.

Banken har hverken handlet ansvarspådragende eller på anden måde udvist forhold, der kan medføre hæftelse for det tab, klageren måtte have lidt.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet betalingskort.

Klageren har fremlagt kontoudskrifter fra sin konto i banken, hvoraf fremgår, at der i perioden fra den 20. september til den 19. november 2025 blev foretaget transaktioner for i alt 9.239,45 kr. til spiludbyderne W og P. Derudover fremgår, at der var reserveret 7.516,19 kr. til en spiludbyder C og 2.263,92 kr. til spiludbyder W.

Klageren har oplyst, at han igennem halvandet år har foretaget betalinger med sit Visakort i banken til en spiludbyder B’ hjemmeside, der drives af en virksomhed D.

Klageren har oplyst, at de omtvistede transaktioner blev foretaget af ham. Ankenævnet finder på den baggrund, at betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger ikke finder anvendelse. Det forhold, at betalingsmodtageren ikke fremgik entydigt på klagerens kontoudtog, men med flere forretningsnavne, medfører ikke, at kortbetalingerne var uautoriserede.

Det følger af betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2 og 3, at banken ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg skal kreditere betalerens konto, hvis betaleren gør gældende, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, eller betaleren udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret, før der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen.

Klageren har oplyst, at betalingerne gik ind på hans konto hos spiludbyderne. Ankenævnet finder på den baggrund, at der blev leveret en ydelse, og at banken således ikke i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til af opfylde klagerens krav om tilbageførsel af transaktionerne.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at søge beløbene tilbageført via chargeback hos Visa.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.