Afgørelse

Indsigelse mod omkostninger i forbindelse med udtræden af en formueplejeaftale.

Sagsnummer:	651/2025
Dato:	30-09-2026
Ankenævn:	Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Værdipapirer - formuestyring
Ledetekst:	Indsigelse mod omkostninger i forbindelse med udtræden af en formueplejeaftale.
Indklagede:	Nykredit Bank / Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod omkostninger i forbindelse med udtræden af en formueplejeaftale.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun blandt andet havde en ratepensionskonto -549 med et tilhørende værdipapirdepot -587, der var investeret via bankens formueplejeprodukt ”Nykredit PensionsInvest”.

Den 30. august 2021 blev der afholdt et møde i banken mellem klageren, klagerens ægtefælle og tre medarbejdere i banken om klagerens og hendes ægtefælles køb af en ejendom og om investering.

Af bankens referat af mødet fremgik blandt andet:

” Investering – mødenotat

Vi drøftede jeres nuværende pensioner i Nykredit, herunder afkast ÅTD.

PT. er jeres aktieandel 28%, hvilket er lidt lavt jeres tidshorisont taget i betragtning.

Vi aftalte derfor at ændre risikoen til høj og dermed får I en aktieandel på 44,8% pt.

Vi drøftede investering af jeres selskabsmidler i Privat Portefølje som I tidligere har haft, I skulle dog lige træffe beslutning om hvordan jeres nye hus skal finansieres.

Jeg sender en oversigt over afkastet på en Privat portefølje på 35% til jer.”

Den 30. august 2021 fik klageren opdateret sin investeringsprofil i forbindelse med efterfølgende indgåelse af en fornyet aftale om Nykredit PensionsInvest. Banken har fremlagt det samlede aftalekompleks af 30. august 2021 (aftalegrundlaget) bestående af klagerens investeringsprofil (side 1-10) og aftale om Nykredit PensionsInvest (side 11-17).

Af investeringsprofilen i aftalegrundlaget fremgik, at Nykredit Bank anbefalede, at klageren investerede 1.950.596 kr. i Nykredit PensionsInvest, og at klageren valgte, at aktieandelen skulle udgøre 44,8 % (mod tidligere 28 %), og obligationsandelen skulle udgøre 50,8 % (mod tidligere 63 %). Det blev aftalt at placere investeringen med 80 % i investeringsbeviser i Investeringsforeningen Nykredit Invest Balance Moderat Porteføljepleje KL og 20 % i investeringsbeviser i Investeringsforeningen Nykredit Invest Lange obligationer KL.

Endvidere fremgik blandt andet følgende af side fem i investeringsprofilen i aftalegrundlaget:

”Omkostninger i alt på anbefaling (p.a.) 25.036 kr. (1,29 %)

Kurtage ved køb/salg: 0,00%
Omkostninger det første år: 1,29%

Her kan du få et overblik over de forventede omkostninger, der er forbundet med denne investeringsløsning.

Forventede administrationsomkostninger

Depotomkostninger	0,00 %	0 kr.
Honorar	0,23 %	4.401 kr.
Handelsomkostninger	0.00 %	0 kr.
Øvrige omkostninger	0,00 kr.	0 kr.
Forventede administrationsomkostninger i alt	0,23 %	4.401 kr.

Forventede værdipapiromkostninger

Maksimale ind- og udtrædelsesomk.*	0,14 %	2.699 kr.
Årlige handelsomkostninger	0.09 %	1.767 kr.
Løbende årlige omkostninger**	0,83 %	16.169 kr.
Årligt resultatbetinget honorar	0,00 %	0 kr.
Forventede værdipapiromkostninger i alt	1,06 %	20.635 kr.

*Fordelt over aftalens løbetid dog max 7 år. Forudsat at porteføljen omsættes 1 gang i aftalens løbetid eller 1 gang på 7 år.

**Heraf provision 0 kr. (0,00%)

Forventede omkostninger i alt

Omkostninger (total p.a.)

1,29 %

25.036 kr.

Vedr. beregningen: Procenter er afrundet til to betydende decimaler. Beløbene er afrundet til hele kroner.

Omkostningerne vil påvirke dit forventede afkast negativt med 1,29 % om året.”

Banken har oplyst, at klageren efterfølgende indgik aftale om PensionsInvest og underskrev aftalegrundlaget. Af aftalegrundlaget fremgik, at den af klageren valgte inveteringshorisont var november 2023, og at den af klageren valgte investeringsprofil var høj.

Banken har oplyst, at klageren valgte at udtræde af formueplejeaftalen i 2025. Den 5. september 2025 modtog banken en overførselsanmodning fra et andet institut, P. om overførsel af klagerens pensionsaftale, hvoraf blandt andet fremgik;

”Flg. konto ønskes overført: [-549] (bankregnr. – kontonummer)

Pensionstype: Kapital-, rate- eller aldersordning (afgiftsfri)

Kunden ønsker: Alt overført – evt. værdipapirer sælges

Skriftlig accept fra kunden: 03-09-2025”

Med baggrund i overførselsanmodningen solgte banken klagerens investeringsbeviser den 8. september 2025 og overførte derefter ordningen til institut P i overensstemmelse med overførselsanmodningen. Af handelsnotaerne af 8. september 2025 vedrørende salg af investeringsbeviserne fremgik kurtage på henholdsvis 5.981,27 kr. og 1.216,57 kr. og under forventede produktomkostninger fremgik maksimale udtrædelsesomkostninger på henholdsvis 0,17 % svarende til 2.030,01 kr. og 0,10 % svarende til 810,45 kr.

Klageren gjorde herefter over for banken indsigelse mod, at banken havde solgt investeringsbeviserne og mod den beregnede kurtage ved salget og mod de maksimale udtrædelsesomkostninger.

Den 16. december 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet og krævede i første omgang, at banken tilbagebetalte kurtage og udtrædelsesomkostninger på i alt 10.038,30 kr.

Under sagens forberedelse i Ankenævnet har banken oplyst, at den pr. kulance vil godtgøre klageren den beregnede kurtage på i alt 7.197,84 kr., når klageren oplyser kontooplysninger/hvortil beløbet skal overføres. Sagen vedrører herefter alene de maksimale udtrædelsesomkostninger på i alt 2.840,46 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Bank / Spar Nord Bank skal betale 2.840,46 kr.

Nykredit Bank / Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken har tilsidesat sin oplysningspligt, idet hun forud for dispositionens gennemførelse ikke blev konkret og individuelt oplyst om de faktiske omkostninger ved salget af værdipapirerne.

Hun har ikke afgivet en aktiv salgsordre eller fravalgt porteføljepleje. Salget skete som led i flytningen og den eksisterende forvaltningsaftale.

Banken har anført, at hun forud for dispositionen var blevet oplyst om “maksimale årlige ind- og udtrædelsesomkostninger”. Dette udgør ikke konkret forhåndsoplysning om, at udtrædelsen ville udløse omkostninger, om størrelsen af disse omkostninger eller om, at realisation i forbindelse med udtrædelse kunne udløse en højere sats end den i aftalegrundlaget oplyste maksimumsats.

De opkrævede udtrædelsesomkostninger overstiger den i aftalegrundlaget angivne maksimumsats, uden at banken har dokumenteret, at hun forud for dispositionen blev oplyst om, at realisation kunne udløse en højere sats.

Banken har anført, at hun burde rette et krav mod institut P. Dette er forkert. Når banken gennemfører salget, er modpart i handlen, opkræver kurtage og udtrædelsesomkostninger, påhviler oplysningspligten og ansvaret for korrekt prisoplysning banken.

Hun bestrider, at den ændrede investeringsprofil, herunder investeringsforslag samt omkostningsvisning kan have været genstand for drøftelserne på mødet den 30. august 2021, som anført af banken. Det er ubestridt, at der under mødet også blev drøftet investering. Mødereferatet omtaler derimod ikke den ændrede investeringsprofil af 30. august 2021, PensionsInvest-aftalen eller gennemgang af de omkostninger, som denne sag vedrører.

Den ændrede investeringsprofil i aftalegrundlaget, herunder investeringsforslag samt omkostningsvisning, kan imidlertid ikke have været genstand for drøftelserne på mødet den 30. august 2021, da beslutningen om omlægning af hendes investering først blev truffet på mødet, og den opdaterede version af investeringsprofilen derfor først kunne udarbejdes, efter at mødet var afsluttet og efter, at disse beslutninger var truffet. Bankens fremstilling forudsætter reelt, at den endelige version af investeringsprofilen i aftalegrundlaget eksisterede, før de beslutninger blev truffet, som dokumentet bygger på. Den kronologi hænger ikke sammen.

Nykredit Bank / Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at banken ikke har handlet erstatningspådragende.

Banken var berettiget til at sælge klagerens investeringsbeviser. Salget skete med baggrund i den modtagne overførselsanmodning, hvoraf fremgik, at klageren over for det modtagende institut P ønskede at værdipapirerne skulle sælges. Hvis klageren mener at investeringsbeviserne blev solgt i strid det aftalte mellem klageren og klagerens nye institut P, er dette et anliggende mellem klageren og institut P.

Klageren kontaktede i øvrigt ikke banken forud for den fremsendte overførselsanmodning, og klageren har ikke på anden vis efterspurgt omkostninger fra banken. Banken var forpligtet til at agere i overensstemmelse med overførselsanmodningen fra institut P.

Klageren har efterfølgende underskrevet aftalegrundlaget af 30. august 2021, hvor omkostningerne fremgår. Klageren modtog endvidere behørig rådgivning på mødet den 30. august 2021 og fik gennemgået omkostningerne.

Klageren har anført, at den ændrede investeringsprofil i aftalegrundlaget, herunder investeringsforslag samt omkostningsvisning ikke kan have været genstand for drøftelserne på mødet den 30. august 2021, da beslutningen om omlægning først blev truffet på mødet, og at oplysningerne derfor først er blevet fremlagt for klageren efter mødet. Dette bestrides.

Når banken yder rådgivning, herunder fremkommer med investeringsforslag, er banken generelt forpligtet til at give sine kunder en række oplysninger med afsæt i kundens investeringsprofil. Aftalegrundlaget består af henholdsvis "Investeringsprofil" (de første ti sider) og "Nykredit PensionsInvest" (de resterende syv sider). Bankens kunder i Pensionslnvest er blevet rådgivet via bankens profilsystem, som med baggrund i kunders risikotolerance, tidshorisont, præferencer m.m., danner investeringsforslag. De oplysninger som fremgår af investeringsprofilen i aftalegrundlaget er derfor samtidig udtryk for de oplysninger, som blev gennemgået sammen med klageren på mødet. Sådan har hele bankens proces været fastlagt, og uden samtidig anvendelse af profilsystemet og de fremkomne oplysninger i investeringsprofilen på mødet, ville banken ikke have forudsætninger for at vise et brugbart og konkret investeringsforslag til klageren. Banken fastholder derfor, at omkostninger, herunder værdipapiromkostningerne, blev oplyst og gennemgået på mødet. Dette er også baggrunden for, at der var flere rådgivere fra banken til stede på mødet, da rådgivning om investeringsløsninger kræver særlige forudsætninger og certificerede medarbejdere. Klageren er derfor, både mundtlig og på skrift, gjort bekendt med omkostningerne.

Klageren var i øvrigt bekendt med denne type omkostninger. Forud for indgåelsen af Pensionslnvest-aftalen i 2021 havde klageren indgået aftale om andre investeringer, der også medførte omkostninger. Klageren blev løbende orienteret om årlige investeringsomkostninger og blev i den forbindelse også oplyst om ind- og udtrædelsesomkostninger med uddybende vejledning og forklaring til omkostninger. Heraf fremgik eksempelvis af en omkostningsoversigt af 23. marts 2021 for året 2020 en forklaring af værdipapiromkostninger, som blev beskrevet som omkostninger, der typisk opkræves af investeringsforeninger og vedrører investeringer i investeringsbeviser, ETF'er eller lignende. Videre fremgik en forklaring af ind- og udtrædelsesomkostninger, som dækkede over tillæg/fradrag tillagt investeringsforeningens indre værdi, når investeringsbeviserne blev købt eller solgt.

I forbindelse med klagers indtrædelse i Pensionslnvest blev der også solgt investeringsbeviser i klagerens eksisterende beholdning, og der blev købt nye investeringsbeviser i overensstemmelse med det aftalte. Klageren modtog i den forbindelse handelsnotaer, hvor ind- og udtrædelsesomkostningerne fremgik, og omkostningerne gav ikke anledning til indsigelse fra klageren på daværende tidspunkt.

Med sin forudgående handelshistorik var eller burde klageren derfor være bekendt med ind- og udtrædelsesomkostninger, som opkræves af investeringsforeningerne og som fragår værdien i investeringsbeviserne og afspejles i kursen.

Klageren blev derfor gjort tydeligt opmærksom på omkostningerne i 2021, men klageren er ligeledes i årene forinden og efter, via årlige omkostningsoplysninger, blevet gjort tydeligt opmærksom på produktomkostningerne i fondene.

Udtrædelsesomkostningerne, som angivet på handelsnotaerne af 8. september 2025 på henholdsvis 2.030,01 kr. og 810,45 kr. fastsættes eller oppebæres ikke af banken, men derimod af investeringsforeningen og afspejlede sig i salgskursen. Banken har hverken helt eller delvist påtaget sig at dække disse omkostninger.

Bankens omkostningsvisning i klagerens investeringsprofil i aftalegrundlaget er sket i overensstemmelse med MiFID, herunder den delegerede forordning 2017/565 artikel 50 og i øvrigt efter sædvanlig branchestandard. De forventede maksimale ind- og udtrædelsesomkostninger var det maksimale emissionstillæg og indløsningsfradrag pr. år, fordelt over aftalens løbetid dog max. syv år. Udtrædelsesomkostningerne på henholdsvis 2.030,01 kr. og 810,45 kr. oversteg ikke det oplyste og var derfor heller ikke i strid med det oplyste ved klagerens indgåelse af formueplejeaftalen.

Ankenævnet har i en lignende sag, sag 179/2020, vurderet, om et pengeinstitut ydede fyldestgørende rådgivning, herunder om omkostninger forbundet med aftalen. Sagen vedrørte en særaftale vedrørte kurtage mellem kunden og pengeinstituttet. Ankenævnet fandt ikke, at pengeinstituttet skulle pålægges at betale indtrædelsesomkostningerne. Nærværende sag er direkte sammenlignelig med sag 179/2020, da banken på tilsvarende vis har oplyst klageren om de forventede maksimale ind- og udtrædelsesomkostninger.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at klageren og banken er uenige om de faktiske omstændigheder i sagen. Såfremt Ankenævnet vurderer, at det er af afgørende betydning, at de af klageren underskrevne aftaler med omkostningsvisning endvidere er præsenteret mundtligt for klageren, bør sagen afvises fra behandling i Ankenævnet, da sagen givet fald vil kræve bevisførelse form af vidneafhøring, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Banken har endvidere anført, at klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende og derfor bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, pkt. 2.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun blandt andet havde en ratepensionskon-to -549 med et tilhørende værdipapirdepot -587, der var investeret via bankens for-mueplejeprodukt ”Nykredit PensionsInvest”.

Efter afholdelse af et møde med banken den 30. august 2021 blandt andet om investering fik klageren opdateret sin investeringsprofil i forbindelse med efterfølgende indgåelse af en fornyet aftale om Nykredit PensionsInvest. Banken har fremlagt det samlede aftalekompleks oprettet den 30. august 2021 (aftalegrundlaget) bestående af klagerens investeringsprofil (side 1-10) og aftale om Nykredit PensionsInvest (side 11-17), som klageren efterfølgende underskrev.

Af side fem i investeringsprofilen i aftalegrundlaget fremgik en oversigt over de omkostninger, der var forbundet med investeringsløsningen, herunder maksimale ind- og udtrædelsesomkostninger på 0,14 % svarende til 2.699 kr. om året fordelt over aftalens løbetid, dog max. syv år.

Den 5. september 2025 modtog banken en overførselsanmodning fra et andet institut, P, om overførsel af klagerens pensionsaftale, hvoraf blandt andet fremgik, at klageren ønskede, at værdipapirerne skulle sælges.

Klageren gjorde herefter over for banken indsigelse mod, at banken havde solgt investeringsbeviserne og mod den beregnede kurtage ved salget og mod de maksimale udtrædelsesomkostninger.

Den 16. december 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet og krævede i første omgang, at banken tilbagebetalte kurtage og udtrædelsesomkostninger.

På baggrund af bankens beskrivelse af sin praksis om rådgivning af kunder i PensionsInvest via bankens profilsystem, finder Ankenævnet det godtgjort, at banken ydede fyldestgørende rådgivning til klageren om aftalen, herunder de omkostninger, der var forbundet med aftalen, som klageren også efterfølgende har tiltrådt ved sin underskrift af aftalegrundlaget oprettet den 30. august 2021.

Der er ikke grundlag for at pålægge banken at betale beløbet på 2.840,46 kr., som vedrører de maksimale udtrædelsesomkostninger, der ikke fastsættes eller oppebæres af banken, men af investeringsforeningen, og som afspejlede sig i salgskursen i forbindelse med, at investeringsbeviserne blev solgt.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.

Kontakt

Indsigelse mod omkostninger i forbindelse med udtræden af en formueplejeaftale.