Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.

Sagsnummer:	377 /2025
Dato:	23-02-2026
Ankenævn:	Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Janni Visted Hansen og Rolf Høymann Olsen.
Klageemne:	Udlån - hæftelse Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Indklagede:	Bank Norwegian
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1961, ansøgte om et lån i Bank Norwegian.

Banken har oplyst, at klageren ansøgte om et lån på 200.000 kr., og at banken efter en kreditværdighedsvurdering fremsatte et tilbud om et lån på 185.000 kr. Klageren accepterede tilbuddet og underskrev låneaftalen. Lånet blev bevilget i marts 2025.

Banken har oplyst, at den til brug for kreditværdighedsvurderingen indhentede oplysninger fra blandt andet eSkat, hvoraf følgende fremgår:

Årlige skatteoplysning løn indkomst beløb:	357.267 kr.
Årlige skatteoplysning pension dagpenge stipendie:	2.132 kr.
Årlige skatteoplysning udenlandsk pension beløb:	0 kr.
Årlige skatteoplysning indskud alderspension beløb	4.736 kr.
Årlige skatteoplysning indenlandsk gæld beløb	396.146 kr.
Årlige skatteoplysning gæld faktor	1,10 kr.
Årlige skatteoplysning realkreditinstitut renteudgift beløb	3.394 kr.
Årlige skatteoplysning indenlandsk pengeinstitut renteudgift beløb:	16.340 kr.
Årlig skatteoplysning indenlandsk renteudgift offentlig gæld beløb	0 kr.
Årlige skatteoplysning indenlandsk indestående pengeinstitut beløb	41.433 kr.
Årlige skatteoplysning indenlandsk ejendomsværdi beløb	212.000 kr.

Banken har endvidere oplyst, at låneformålet i ansøgningen blev angivet til at være udskiftning af oliefyr og diverse reparationer i klagerens bolig.

I forbindelse med indsendelsen af klageskemaet har klageren fremsendt et budget over de af klageren afholdte udgifter. Af budgettet fremgår blandt andet:

Norweigen lån	3.500 kr.
Løn pr. mdr.	18.500 kr.
Omkostninger pr. mdr.	17.262,67 kr.
Rådighedsbeløb pr, mdr.	1.237,33 kr.

Banken har oplyst, at klageren i ansøgningen havde angivet sin indtægt til 336.000 kr., og en ekstra månedlig indtægt til 10.000 kr. og samlede gæld til 406.764 kr. Yderligere havde klageren anført, at klageren er separeret, ejer bolig og er lønmodtager. Efter en gennemgang af det indhentede materiale lagde banken til grund, at klageren havde en årlig indtægt på 336.000 kr., en boliggæld på 406.764 kr., et billån på 75.000 kr. og usikret gæld på 100.000 kr. Banken havde ikke medtaget den ekstra indkomst på 10.000 kr., som klageren har oplyst om i låneansøgningen.

Banken har oplyst, at banken beregnede omkostningerne for den gæld, som klageren havde oplyst i låneansøgningen, og endvidere indsamlede oplysninger fra KreditStatus og indsendt dokumentation.

Banken har endvidere oplyst, at banken på baggrund af klagerens egne oplysninger, herunder en årlig indkomst på 336.000 kr. og en realkreditlån på 406.764 kr., beregnede et rådighedsbeløb på 5.118 kr. Efterfølgende genberegnede banken rådighedsbeløbet på baggrund af den årlige indkomst på 336.000 kr. og en samlet gæld på 581.764 kr. Banken beregnede herefter rådighedsbeløbet til 3.106 kr. på baggrund af klagerens oplysninger og indhentede eksterne oplysninger. På baggrund af denne genberegning fremsendte banken et tilbud til klageren om et lån på 185.000 kr.

Banken har anført, at klageren kun ejer 50 % af realkreditlånet, men har anvendt hele realkreditlånet i beregningen.

Ved e-mail af 1. juli 2025 skrev klagerens barn, B, til banken:

”… Jeg er ved at rydde op i min fars [klagerens] økonomi og kan i den forbindelse se, at han har oprettet et lån hos jer på 175.000 kr. Jeg er mildest talt i chok over at han overhovedet har kunnet oprette lånet hos jer, da han ikke kan låne i egen bank og ikke har et rådighedsbeløb der gør at han overhovedet er i stand til at tilbagebetale afdragene på lånet. Egen bank forstår ikke hvordan i har kunnet kreditvurdere ham både mht. rådighedsbeløb, som er ikke eksisterende og også med tanke på hans alder samt at i ingen værdi har for pengene, da det er et forbrugslån. Han bliver 64 i år.

Han står i den situation at han netop er blevet skilt og knap har råd til de faste udgifter og få mad på bordet. Dette kan han kun i skrivende stund, fordi ekskonen betaler halvdelen af udgifter til huset. Betaler han afdragene på dette lån, vil der intet være tilbage at leve for. Huset er til salg og der kommer han fra med gæld, hvis det overhovedet kan blive solgt. Vi vil gerne se jeres beregning på, hvordan i er kommet frem til at bevillige ham lånet. Det er helt uforståeligt set fra vores side. Han er sygemeldt lige pt og udsigten til at komme tilbage på fuld tid er urealistisk. Lige nu arbejdes der på at han skal have et flexjob, hvilket vil reducere indtægten yderligere.

Dermed vil lånet aldrig kunne tilbagebetales til jer. Der vil ikke betales nogen afdrag på lånet, da han ikke har mulighed for det. Vi sender denne som en klage og vil gå videre med dette, da i har bevilliget et lån til en kunde, der ikke er kreditværdig. …”

Ved e-mail af 2. juli 2025 svarede banken klageren. Af svaret fremgår blandt andet:

”… Tak for din e-mail angående din far.

Det er desværre begrænset, hvor meget vi kan oplyse, men på det tidspunkt, din far ansøgte om lånet, var han ifølge Eskat stadig i arbejde, hvilket vi derfor må gå ud fra, at han er.

Din far ansøgte om 200 tusinde, men efter genberegninger, hvor vi har medregnet hele boliglånet og billånet, blev der beregnet et rådighedsbeløb, hvor han kun kunne betjene et mindre lån end det, han ansøgte om, og der blev derfor sendt et tilbud på 185 tusinde over 10 år. …”

Ved e-mail af 2. juli 2025 skrev B til banken:

”… Har i ikke bedt om hans månedlige udgifter foruden hus og bil? Hvordan har i beregne det rådighedsbeløb? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Uanset hvad har han ikke til at betale lånet. Og i er forpligtigede til at lave en kreditvurdering inden I låner penge ud. Det her er ikke i orden. …”

Ved e-mail af 4. juli 2025 skrev B yderligere til banken:

”Jeg har klaget over lånet i af uforklarlige årsager har bevilliget min far på 185.000 kr.

I har bevilliget et lån til en mand på snart 64 år, som tjener 28.000 kr i måneden og hvor I kun beder om oplysninger på hus og bil inden i vælger at bevillige ham et lån på hele 185.000 kr. Det kan i da umuligt lave en kreditvurdering ud fra? Det kan da godt være at han ikke står i RKI, men i skal da stadig vurdere hans tilbagebetalingsevne og bede om et budget med hans faste og variable udgifter.

…

I har dog ikke medtaget hans faste udgifter i jeres beregning, udover billån og boliglån, hvorfor der ikke er tale om en reel rådighedsberegning i dette tilfælde. Som det ser ud nu har han kun lige til dagen og vejen og med jeres lån udhuler det fuldstændigt hans rådighedsbeløb. Han har ikke engang til at betale afdrag hver måned uden der kommer røde tal på kontoen. Jeg er målløs over hvor lidt informationer I beder om før i kan kreditvurdere jeres kunder. Stopper ekskonen med at betale til deres fælles hus, så har han intet at leve for heller. I har ikke handlet med den rette moral og etik i denne sag og det går vi videre med til det finansielle ankenævn, hvis ikke vi får en ordentlig forklaring fra jer. Som sagt vil der intet betales på det lån, da han på ingen måder har midlerne til det. I bør lave en ordentlig kreditvurdering inden i låner penge ud i den størrelsesorden. Pengene har han desværre ikke, da han har investeret dem i krypto valuta, som desværre viste sig at være svindlere. …”

Ved e-mail af 7. juli 2025 svarede banken klageren:

”… Jeg kan generelt sige, selvom min kollega ikke nævner det eksplicit, at der medregnes forventede udgifter til for eksempel "normale udgifter" som f.eks. mad, strøm, transport etc. i nogle generaliserede vendinger, baseret på blandt andet civilstand, hjemmegående børn, biler og alder. Vi spørger derfor aldrig hvor meget de bruger i måneden på mad, men vi har en generel model ud fra kundens demografiske oplysninger lavet nogle gennemsnitlige budgetter, som modregnes kundens indtægt for at finde frem til kundens rådighedsbeløb.

Dette tælles selvfølgelig sammen med de mere åbenlyse udgifter som blandt andet de tre lån han havde. Banker vil aldrig spørge nøjagtigt hvor meget man betaler til sin TV-pakke, mobilabonnement og lignende udgifter, så banker har generelt fået lovet til at lave nogle overslag som er rimelige, som skal beregnes mod kundens rådighedsbeløb. Disse opdateres jævnligt for at reflektere prisudviklingen i markedet jævnfør lovgivningen.

Jeg kan ikke garantere dig at kunne udlevere de nøjagtige værdier vi anvender, da dette kan være forretningshemmeligt, men jeg kan hjælpe med at give et mere reelt billede af hvor mange forskellige faktorer vi ser på, når et rådighedsbeløb udregnes. Jeg skriver kun dette på forhånd, da der grundet ferie, kan gå lidt ekstra dage inden jeg har alt informationen vi har brug for. …”

Ved e-mail af 18. juli 2025 skrev banken blandt andet:

”… Rådighedsbeløbet tager flere faktorer i betragtning, vigtigst af alt indtægt og gæld som ansøgeren både skal angive i ansøgningen, men også noget vi indhenter dokumentation på fra SKAT.

Derudover, så er der er en masse udgifter som man har ved siden af sin gæld, nævneværdigt er det leveomkostninger som alle har.

Danmark Statistik laver årligt en opgørelse over hvad den gennemsnitlige borger har af udgifter defineret ud fra forskellige demografier (alder, køn, antal børn, antal biler, hvor man bor i landet osv.) som banker anvender til at estimere et forventet forbrug.

Dette er ikke en udtømmende liste af udgifter der medregnes for at finde frem til rådighedsbeløbet, men er dem som har størst betydning:

General household expenses like food, drink, shoes and clothes etc.
Recreational activities (concerts, running shoes, membership fees)
Newspapers, books and magazines
Vacations
Other personal expenses, including smoking, hairdresser, medicine, etc.
Maintaining consumer durables
Replacement of mobile phone, PC, freezer, bicycles, etc.
Savings
Unforeseen charges
Insurance
Media
Other
Fixed costs like internet, Union dues, child care etc.

Det er ikke muligt for os at udregne et nøjagtigt rådighedsbeløb, når man laver denne slags generaliseringer på ansøgeren. Dette er et nødvendigt kompromis man har lavet, selvom det selvfølgelig kan svinge meget for den enkelte ansøger. Nogle bruger eksempelvis 0 kr. på cigaretter om måneden, mens andre bruger 2000 kr, som kan give en markant svingning i rådighedsbeløbet.

Derfor bruger man også flere forskellige datapunkter, da det vil øge sandsynligheden for at tingene jævner sig ud, da det er usandsynligt at en enkelt ansøger har højere end gennemsnitlig forbrug på et flertal af datapunkterne.

Min kollega sendte en dokument tidligere med en oversigt over de tal vi havde fået fra din far, samt indblik i de skatteoplysninger vi havde beregnet på, men ovenstående er et forsøg på at give lidt mere kontekst i hvilke datapunkter som også tages med i udregningen for at se om kunden kan betale det lån de er ved at søge om.”

Ved e-mail af 5. august svarede klageren banken:

”Vi er fortsat uforstående overfor jeres måde at beregne rådighedsbeløbet på. I skriver at banker ikke skal have et budget, hvor I ved præcist hvad folk giver for deres internet eksempelvis. Men det er ikke korrekt. Hver gang vi har lånt penge har vi afleveret et fyldestgørende budget over hvilke udgifter vi har haft før de har kunnet beregne et lån til os.

Man kan da ikke bruge en generaliserende statistisk beregning til at lave et lån ud fra? Mennesker er da vidt forskellige, så dermed kan man ikke sætte alle i samme boks, når i skal beregne et lån. I er da netop nødt til at tage stilling til hver enkelt person/personers økonomi før i kan lave en beregning på et lån og især i den størrelsesorden. Det er et forbrugslån på 185.000 kr. til en mand på snart 64 år? Det er dybt uforsvarligt. Igen er vi målløse over at I har kunnet kreditvurdere min far som har alderen i mod sig og ikke har et rådighedsbeløb der på nogen måde kan gøre at han er i stand til at tilbagebetale lånet. Vi må gå videre med dette til det finansielle ankenævn.”

Banken har oplyst, at klageren i maj, juni og august 2025 ansøgte om forhøjelse af lånet. Efter en gennemgang af ansøgningerne afslog banken forhøjelse af lånet.

Parternes påstande

Den 17. august 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Bank Norwegian skal fremlægge beregningerne, der ligger til grund for kreditværdighedsvurderingen, og slette lånet.

Bank Norwegian har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ikke har medtaget hans faktiske faste udgifter i beregningen, udover billån og boliglån, hvorfor der ikke er tale om en reel rådighedsberegning. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, har han kun lige råd til dagen og vejen, og lånet udhuler hans rådighedsbeløb. Han har ikke engang råd til at betale afdrag hver måned, uden der kommer røde tal på kontoen.

Banken har ikke lavet en decideret rådighedsberegning, hvor hans løn, lån og faste udgifter var fratrukket, og man derved kan se, hvordan banken er kommet frem til et rådighedsbeløb på lidt over 5.000 kr., som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Hans hus er til salg i et område, hvor liggetiden er op til 10 år og bliver solgt for langt under 500.000 kr. På nuværende tidspunkt er huset til salg til 445.000 kr., hvilket vil medføre, at han får en gæld ved salget. Huset var til salg på tidspunktet for optagelse af lånet.

Banken har pligt til at indhente information om indtægt ved pensionering. Lånet løber over 10 år, og han vil være pensioneret inden udgangen af periodens udløb. Det vil reducere hans indtægt væsentligt, men banken har ikke indhentet pensionsinforapport.

Han er ikke registreret i RKI, men banken skal stadig vurdere hans tilbagebetalingsevne og bede om et budget med hans faste og variable udgifter.

Det fremgår af kreditaftalelovens § 7c, stk. 1, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Det betyder jævnfør vejledning om kreditværdighed, at vurderingen af forbrugerens kreditværdighed skal ske med henblik på at vurdere, om forbrugeren er i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet. Det fremgår også udtrykkeligt af lovbemærkningerne, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger, der efter kredithaverens skøn kan indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, eksempelvis hos kreditoplysningsbureauer.

Det virker som om, banken tager udgangspunkt i tilfældige tal, som ikke tager højde for de faktiske indtægter og udgifter kunderne har. Det savnes, at banken beder om dokumentation for eventuelle udgifter og indtægter for at kunne lave en rådighedsberegning og dermed give kunden et lån.

Det er dybt problematisk og kritisabelt. Banken spiller hasard med folks økonomi, som medfører uoverskuelige økonomiske konsekvenser for kunderne.

Bank Norwegian har anført, at banken med rette har baseret kreditvurderingen på de oplysninger, der var indhentet om klageren. På baggrund af de oplyste informationer, ligningstal, modtaget dokumentation og kontrol af betalingsanmærkninger fandt banken ingen indikationer på, at klageren ikke burde være blevet vurderet som kreditværdig på det tidspunkt, hvor lånet blev bevilget.

Når en ansøger sender en ansøgning om lån til banken, kontrollerer banken betalingsevnen ud fra dens egne modeller og beregninger. Denne er baseret på den enkelte ansøgers økonomiske forhold. Det er nødvendigt for banken at vide, hvor meget af sin indkomst ansøgeren disponerer over efter fratræk af eksisterende og nye låneomkostninger, boligomkostninger, faste udgifter og rådighedsbeløb.

Ved hver beregning foretages en individuel vurdering, hvor der tages højde for en række udgiftsposter, herunder blandt andet antal personer i husstanden, civilstand, om personen ejer bil, eksisterende kreditter og lån og nye låneomkostninger. Banken stiller en række spørgsmål i låneansøgningen vedrørende ansøgerens familiesituation, levevilkår, boligforhold m.v.

For at verificere oplysningerne fra en uafhængig tredjepart indhentes en del af informationerne via opslag i offentlige registre. Hvis det ikke er muligt, anmodes ansøgeren om selv at afgive oplysningerne i ansøgningsskemaet.

På tidspunktet for udfyldelsen af ansøgningen blev der indhentet oplysninger, som viste, at ansøgeren ikke havde udestående usikret gæld. Der blev foretaget opslag i de registre, som banken havde adgang til, herunder KreditStatus og RKI. Opslagene viste, at der ikke var registreret noget negativt på klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren, der er født i 1961, ansøgte om et lån i Bank Norwegian.

Banken har anført, at klageren kun ejer 50 % af realkreditlånet, men har anvendt hele realkreditlånet i beregningen.

Efter kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, skal kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren, og hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger kreditgiveren skal indhente til brug for vurderingen af forbrugerens kreditværdighed i henhold til kreditaftalelovens § 7 c.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed, og at oplysningerne efter kreditgiverens skøn kan indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 91, side 51).

Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål i forbindelse med kreditaftalens ugyldighed.

Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.

Tre medlemmer – Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen og Janni Visted Hansen– udtaler:

En kreditgivers vurdering af en forbrugers kreditevne beror på et skøn, og det er derfor ikke ethvert svigt i denne vurdering, der kan føre til en tilsidesættelse af kreditaftalen som ugyldig. Det er i retspraksis lagt til grund, at der efter kreditaftalelovens § 7 c og forarbejderne hertil skal foreligge en vis grovere tilsidesættelse af pligten fra kreditgivers side til at foretage kreditvurdering, hvis en kreditaftale helt eller delvist skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Banken har oplyst, at den til brug for kreditværdighedsvurderingen blandt andet indhentede information om klagerens udgiftsposter, herunder antal personer i husstanden, civilstand, om klageren ejer bil, eksisterende kreditter og lån og nye låneomkostninger.

Oplysningerne om klagerens økonomi, herunder gæld, blev indhentet fra klageren og fra opslag i de registre, som banken havde adgang til, blandt andet KreditStatus, E-skat og RKI.

Vi lægger efter det oplyste til grund, at banken på grundlag heraf foretog kreditværdighedsvurdering af klageren.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, finder vi, at der ikke er godtgjort sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen kan tilsidesættes helt eller delvist som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

Et medlem – Rolf Høymann Olsen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16 er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg finder, at dokumentation for fyldestgørende kreditværdighedsvurdering påhviler långiver. Jeg finder ikke, at banken foretog fyldestgørende kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c. Jeg har herved navnlig lagt vægt på, at banken ikke indhentede de nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om låntagernes faktiske udgifter.

Jeg finder, at det er en forudsætning, at kreditgiver kender låneansøgers udgifter for at kunne foretage en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering. Det er ikke muligt at fastslå, om et lån kan tilbagebetales, uden at kende låntagers udgifter og indtægter, herunder låntagers udgifter til eksisterende låneforpligtelser.

Jeg finder, at det ikke er dokumenteret, at banken foretog en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c.

Jeg finder, at banken ved sin kreditvurdering skulle have taget højde for sandsynlige ændringer i forbrugerens indtægter og faste udgifter, herunder klagerens overgang til pensionsalderen. Banken burde i den forbindelse have indhentet klagerens pensionsoplysninger, herunder en pensionsinforapport.

Jeg finder endvidere, at banken ikke har udvist den fornødne forsigtighed ved opgørelsen af klagerens økonomiske forhold. Banken har i den forbindelse baseret sine vurderinger på grove og standardiserede estimater frem for en konkret og individuel vurdering.

Ud fra en samlet vurdering af klagerens økonomiske forhold, finder jeg, at låneaftalen skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftaleloven §§ 38 c, jf. 36, og at banken skal godskrive klageren renter, gebyrer og omkostninger på låneaftalen.

Sagen afgøres efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold.

Kontakt

Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.