Undladt spærring ved henvendelse til PBS.
| Sagsnummer: | 529/1994 |
| Dato: | 31-05-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst |
| Ledetekst: | Undladt spærring ved henvendelse til PBS. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Søndag den 30. januar 1994 mellem kl. 11.30 og 11.40 fik klageren frastjålet sit dankort.
Klageren har oplyst, at kortet blev stjålet fra hendes pung, der var anbragt i hendes taske, som blev opbevaret i hendes og ægtefællens aflåste bil. Denne var parkeret ved Haslevhallerne i Haslev, mens hun og ægtefællen afhentede deres søn, der havde været til sportsstævne. Fra Haslev skulle de videre til en familiesammenkomst i Hillerød. Her opdagede hun, at hun manglede sin pung, og hun ledte efter den i bilen samt hos det familiemedlem, som de besøgte. Endvidere ringede hun til en forretning, hvor hun ca. kl. 11.00 havde købt blomster. Hun var tilbage på sin bopæl i Ringsted ved ca. 19-tiden. Ved gennemgang af bilen med lommelygte ud- og indvendig opdagede hendes ægtefælle en mindre bule i dørpladen over dørhåndtaget på døren i bilens passagerside. Hun var herefter klar over, at der havde været indbrud, og omkring kl. 19.35 kontaktede hun telefonisk politiet i Ringsted og forklarede om dankortets bortkomst. Samme aften blev hun ringet op af en person, som i Haslev havde fundet hendes pung uden dankortet. Hun forsøgte at ringe til indklagede, men en telefonsvarer oplyste alene om indklagedes åbningstider.
Klageren rettede den følgende dag kl. 9.30 henvendelse til indklagede, hvorefter kortet spærredes.
Det viste sig, at klagerens dankort under anvendelse af korrekt PIN-kode var blevet misbrugt ved 9 transaktioner for et samlet beløb af i alt 7.081,49 kr., hvoraf en transaktion på 731,49 kr. er tilbageført betalingsmodtageren. Transaktionerne er i øvrigt foretaget på følgende tidspunkter:
30. januar 1994: kl. 11.51 2.000 kr. Pengeautomat kl. 16.14 250 kr. Benzinstation kl. 16.30 500 kr. Benzinstation kl. 17.56 500 kr. Benzinstation kl. 18.08 300 kr. Benzinstation kl. 18.22 500 kr. Benzinstation 31. januar 1994: kl. 06.41 2.000 kr. Pengeautomat kl. 07.07 300 kr. Benzinstation
Af sagen fremgår, at klageren den 25. maj 1992 ved underskrift på et bestillingskort har bekræftet, at hun "har modtaget og erklæret mig indforstået med de regler, der gælder for kortet." Af indklagedes regler for dankort, som var gældende til november 1992, fremgår:
"1. Kortets anvendelsesmuligheder.
1. Kortindehaver kan bruge pengeinstituttets Dankort (i det følgende benævnt kort)
a. som hævekort:
1. ........
2. ........
- til udbetaling fra pengeautomater mærket
"KONTANTEN".
For pkt. 2 gælder, at der kan udbetales p.t. 2.000 kr. pr. dag.
.............
2. Vilkår der er knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet.
.............
2. Hvis kortet mistes, eller nogen anden får kendskab til den personlige kode, eller hvis kortindehaver får mistanke om, at kortet vil blive misbrugt, skal kortindehaver snarest muligt underrette den afdeling, der har udleveret den afdeling, der har udleveret kortet. Underretning kan også ske til nærmeste afdeling af pengeinstituttet. Uden for afdelingens åbningstid skal der gives underretning til PBS, Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S på telefon 44 89 29 29, der svarer døgnet rundt. Ved henvendelsen til PBS skal kortindehaver oplyse navn og adresse, i hvilken afdeling kontoen føres samt kortnummer og/eller kontonummer."
Indklagede meddelte efterfølgende klageren, at man fandt, at hun i medfør af betalingskortlovens regler måtte hæfte for det skete misbrug på 6.350 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for det fulde misbrug.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ikke mener at have udvist groft uforsvarlig adfærd i forbindelse med dankortets bortkomst. Hun bestrider, at oplysninger om PIN-koden var opbevaret i pungen. Hun bestrider at have modtaget indklagedes regler for dankort, idet disse regler så ville have været opbevaret sammen med andre personlige papirer, idet hun altid gemmer brugsanvisninger o.lign. Hun var derfor ikke klar over muligheden for telefonisk henvendelse til PBS uden for indklagedes åbningstid. Hun forsøgte at kontakte indklagede søndag aften, men indklagedes telefonsvarer oplyste ikke om muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS. Hun mener at have anmeldt kortets bortkomst til indklagede tilstrækkeligt hurtigt. Indklagedes regler bør endvidere fortolkes således, at der maximalt kan hæves op til 2.000 kr. pr. døgn.
Indklagede har anført, at man meddelte klageren, at man fandt, hun hæftede for det skete misbrug, hvilket klageren herefter accepterede. Klageren har efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2, udvist groft uforsvarlig adfærd, idet hun må antages at have opbevaret PIN-koden sammen med kortet, idet alle hævninger er sket ved anvendelse af PIN-kode. Finder Ankenævnet ikke grundlag herfor, bør klageren i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3 hæfte for en del af misbruget som følge af, at hun først mandag den 31. januar anmeldte kortets bortkomst, uagtet hun allerede om søndagen kunne have meldt kortet spærret over for PBS. Tabet kunne herved have været begrænset fra det tidspunkt, hvor klageren konstaterede tyveriet. Der er alene hævet 2.000 kr. om søndagen og 2.000 kr. om mandagen, idet de øvrige transaktioner er betalingstransaktioner, og hævebegrænsningsbeløbet er således ikke overskredet.
Ankenævnets bemærkninger:
Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren på bindende måde har accepteret, at hun selv skal bære det fulde tab på 6.350 kr., som opstod ved misbruget af hendes dankort.
Det må lægges til grund, at den bil, fra hvilken klagerens pung indeholdende dankortet blev stjålet søndag den 30. januar 1994, var aflåst. Klageren findes herefter ikke at have udvist en groft uforsvarlig adfærd, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2. Dette gælder, selv om hun måtte have opbevaret en seddel med PIN-koden sammen med kortet.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren vel under sit ophold i Hillerød om eftermiddagen opdagede, at hun manglede sin pung, men at hun først efter hjemkomsten om aftenen ved 19-tiden blev klar over, at pungen tidligere på dagen var blevet stjålet fra bilen. Klageren har derfor først fra dette tidspunkt haft pligt til snarest muligt at underrette kortudstederen om kortets bortkomst, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3.
3 medlemmer - Peter Blok, Jørn Rytter Andersen og Niels Bolt Jørgensen - udtaler herefter:
Da klageren har kvitteret for modtagelse af indklagedes regler for dankort, må det lægges til grund, at klageren har fået udleveret disse regler. Det fremgår heraf, at der uden for indklagedes åbningstid skal gives underrretning til PBS, hvis telefonnummer er oplyst. Vi finder på denne baggrund, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS, og at hun ved at undlade at gøre dette i løbet af aftenen den 30. januar 1994, har udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af den nævnte bestemmelse hæfter for det tab på 2.300 kr., som opstod ved misbrugene af dankortet den følgende dage.
Vi finder ikke, at indklagedes oplysninger om kortets anvendelsesmuligheder kan fortolkes således, at det anførte maksimale hævebeløb på 2.000 kr. pr. dag angiver en begrænsning af kortindehaverens hæftelse ved misbrug af kortet. I øvrigt er det nævnte maksimale beløb ved anvendelse af kortet som hævekort ikke overskredet i det foreliggende tilfælde.
Vi stemmer herefter for, at indklagede skal godtgøre klageren 4.050 kr. af det lidte tab ved kreditering af klagerens konto med valør den 30. januar 1994.
2 medlemmer - Ole Just og Lars Pedersen - udtaler:
Oplysningen om, at dankortet uden for indklagedes åbningstid kan spærres ved telefonisk henvendelse til PBS, burde have været fremhævet på iøjnefaldende måde i indklagedes brochure eller være givet ved særskilt meddelelse, hvis denne oplysning skal tjene som grundlag for en forpligtelse for kortindehaverne. På denne baggrund finder vi det betænkeligt at fastslå, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS. Vi finder derfor ikke, at klageren i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter for tabet ved de misbrug, der fandt sted den 31. januar 1994 før indklagedes åbning. Da klageren efter lovens § 21, stk. 1, hæfter for 1.200 kr. af tabet, stemmer vi herefter for at pålægge indklagede at godtgøre klageren 5.150 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger indsætte 4.050 kr. på klagerens konto med valør den 30. januar 1994. Klagegebyret tilbagebetales klageren.