Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om kompensation for merudgifter til kursskæring efter overflytning af realkreditlån med henvisning til aftale om vilkår for overflytningen

Sagsnummer: 536/2012
Dato: 27-02-2014
Ankenævn: Vibeke Rønne, Christian Bremer, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Karin Sønderbæk
Klageemne: Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Overførsel - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om kompensation for merudgifter til kursskæring efter overflytning af realkreditlån med henvisning til aftale om vilkår for overflytningen
Indklagede: Nordea Bank
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning

Sagen vedrører krav om kompensation for merudgifter til kursskæring efter overflytning af realkreditlån med henvisning til aftale om vilkår for overflytningen.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Bank.

Klageren havde et afdragsfrit F1 lån hos realkreditinstituttet R på 4,4 mio. kr. I februar 2011 drøftede klageren og banken overflytning af lånet til Nordea Kredit. Klageren har oplyst, at drøftelsen fandt sted på bankens initiativ, og at banken opfordrede ham til at flytte lånet. I e-mail af 9. februar 2011 tilbød banken følgende vilkår:

”… Så længe […’s] bidragssats er lavere end i Nordea Kredit, godtgør vi differencen mellem bidraget. Godtgørelsen vil være i form af kurtage ultimo hvert år, svarende til 2.700 kr. netto i 2011. …

Der vil ikke være omkostninger forbundet ved denne ene konvertering. …”

Klageren svarede i e-mail af 21. februar 2011:

”… Som jeg ser det er forskellen i bidrag kr. 3920 pr. år hvilket bør være det beløb der kompenseres for i kurtage eller andre gebyrer …”

I e-mail af 22. februar 2011 anførte banken:

”… I og med lånet opsiges til termin, burde der ikke være omkostninger ved dette. …”

I e-mail af 25. februar 2011 anførte banken:

”Efter aftale med … sender jeg en oversigt over hvad vi kan tilbyde dig/jer:

  • Overtagelse af kreditforeningslån i [R]. Lånet skal opsiges til termin i [R] …
  • Du har ingen omkostninger forbundet med konverteringen.
  • Din investeringskredit flyttes fra Erhverv til Privat regi. og nedskrives til 1.000.000 kr.
  • Renten på investeringskreditten sænkes tilsvarende nettoværdien af den forøgede bidragssats …”

Klagerens F1 lån blev herefter overflyttet til Nordea Kredit.

Bidragssatsen på klagerens realkreditlån steg efterfølgende mere end bidragssatsen på et tilsvarende lån hos R.

I 2012 nedsatte banken renten på klagerens kredit i banken som følge af de fra 2012 gældende bidragsforhøjelser. Fra år 2013 steg bidragssatserne yderligere, uden at klageren og banken kunne nå til enighed om kompensation herfor.

Det er oplyst, at kursskæringen, som anvendes af Nordea Kredit i forbindelse med rentetilpasning og refinansiering af lån, efter flytningen af klagerens lån er steget fra 0,1 til 0,2 kurspoint, og at den tilsvarende kursskæring hos R fortsat er på 0,1 kurspoint. Ved brev af 24. september 2013 varslede banken, at kursskæringen for klagerens lån ville stige yderligere fra 0,2 til 0,3 kurspoint pr. 1. januar 2014.

Klageren og banken er under klagesagen nået til enighed om vilkårene for kompensation til klageren for merudgift vedrørende bidrag fra og med år 2013, herunder i tilfælde af, at klageren omlægger lånet til en anden lånetype. Der er herefter alene tvist mellem parterne om, hvorvidt klageren har krav på kompensation for stigningen i kursskæring.

Parternes påstande

Den 12. november 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal kompensere ham for den forøgede bidragssats samt for forøgede udgifter til kursskæring for perioden fra 2013 og fremefter.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han alene flyttede lånet efter opfordring fra banken, mod at banken dækkede hans meromkostninger/ekstra omkostninger. Han havde ingen fordel ved at flytte lånet, men samtykkede i flytningen mod, at banken dækkede de totale meromkostninger i forhold til at beholde lånet hos R. Af e-mailkorrespondancen fremgår, at parterne var enige om, at meromkostninger skulle kompenseres, og at parterne drøftede, hvordan dette bedst kunne ske. Alle typer af meromkostninger og kompensation herfor blev drøftet. På det tidspunkt var det bidrag og gebyrer ved flytningen, der udgjorde omkostningerne. Den eneste grund til, at kursskæring ikke blev drøftet var, at Nordea og R på dette tidspunkt havde samme kursskæring på 0,1 kurspoint.

Efter flytningen har Nordea Kredit hævet kursskæringen med 200 % fra 0,1 til 0,3 kurspoint. Samtidig er kursskæringen uændret på det tilsvarende lån i R. Han anmoder alene om at få kompensation for Nordeas ensidige forhøjelser, så han ikke lider et tab på bankens rådgivning om at flytte lånet.

Det var umuligt for ham som forbruger at forudse, endsige have fantasi til at forestille sig, at andre gebyrer pludselig ensidigt blev forhøjet hos Nordea Kredit i forhold til hos R. Den forøgede kursskæring er en prisstigning. Det er ikke afgørende, hvad prisstigningen kaldes. Set fra hans synspunkt er en forhøjet kursskæring det samme som et forhøjet bidrag, nemlig en marginal, der har samme effekt som en bidragsforhøjelse, men som blot er skjult i kursen og dermed i renten.

Det strider mod grundlaget for aftalen og aftalens logik, at han ikke skulle kompenseres for eventuelle stigninger i lige præcis denne ene omkostningstype. Han ville ikke have accepteret flytningen, hvis banken ikke skulle holde ham omkostningsneutral, herunder for omkostninger, som kaldes noget andet end bidrag. Banken har også ved overførslen af lånet dækket andre meromkostninger.

Rådgivningen og aftalen med banken foregik primært mundtligt, og e-mailkor-respondancen underbygger blot, men sammenfatter ikke endeligt aftalerne. Det bør ikke komme ham til skade, at banken ikke sørgede for, at aftalen forelå skriftligt.

Han har ingen muligheder for selv at nedbringe omkostningerne, da lånet ikke kan flyttes tilbage.

Nordea Bank har blandt andet anført, at banken gav klageren tilsagn om, at banken ville kompensere klageren for differencen mellem bidragssatserne, så længe bidragssatsen på klagerens tidligere lån hos R var lavere end bidragssatsen på det lån, som klageren optog hos Nordea Kredit ved overflytningen af lånet.

Der er ikke holdepunkter i aftalen for, at klageren skal kompenseres for ”den totale meromkostning”. Af aftalen fremgår alene, at klageren skal kompenseres for en eventuel forskel mellem bidragssatserne. Aftalen er udtømmende og regulerer nøje, hvordan kompensationen af klageren skal finde sted.

Kursskæring og bidrag er to forskellige ting. Et bidrag er den procentdel, som realkreditinstituttet beregner sig for at administrere et lån. Kursskæringen er et tillæg eller fradrag til obligationskursen, som et realkreditinstitut beregner sig, når realkreditinstituttet handler obligationer, det vil sige et bidrag, som realkreditinstituttet pålægger kunden ved kundens refinansiering af lån, da der er større risiko ved lån, der skal refinansieres ofte. Ved kursskæring søger realkreditinstituttet at skabe et incitament til at vælge et fastforrentet lån eller et lån med mindre hyppig refinansiering. Konsekvensen af kursskæring er, at renten bliver højere, dog afhængig af lånetypen og det enkelte realkreditinstitut.

Klageren søger at få indfortolket et meget vidtgående kompensationsgrundlag, som der ikke er grundlag for i aftalen. Hvis denne fortolkning anerkendes, kan klageren senere kræve yderligere forhold kompenseret, hvilket ikke var hensigten med aftalen.

Ankenævnets bemærkninger

Primo 2011 overflyttede klageren sit F1 lån fra R til Nordea Kredit. Klageren har oplyst, at overflytningen fandt sted på Nordeas initiativ og opfordring. Af den forudgående e-mailkorrespondance mellem parterne fremgik, at banken gav klageren tilsagn om at godtgøre klageren differencen mellem klagerens fremtidige bidrag til Nordea Kredit og en eventuel lavere bidragssats for et tilsvarende lån hos R. Af e-mailkorrespondancen fremgik endvidere, at der ikke ville være omkostninger forbundet med konverteringen.

Ankenævnet bemærker, at klageren og banken under klagesagen er nået til enighed om vilkårene for kompensation til klageren for merudgiften vedrørende bidrag, herunder i tilfælde af, at klageren omlægger lånet til en anden lånetype.

Klageren har anført, at det var en forudsætning for ham, at der ikke ville være meromkostninger af nogen art ved overflytningen af lånet i forhold til at beholde lånet hos R.

Efter ordlyden af bankens mail af 25. februar 2011 sammenholdt med den forudgående mailkorrespondance finder Ankenævnet, at merudgiften til kursskæringen efter overflytningen må sidestilles med en omkostning forbundet med konverteringen, som banken skal dække.

Ankenævnet finder herefter, at banken bør kompensere klageren for de forøgede udgifter til kursskæring, idet Ankenævnet bemærker, at parterne er enige om den talmæssige opgørelse af kravet.

Ankenævnets afgørelse

Nordea Bank skal anerkende, at banken skal kompensere klageren for de forøgede udgifter til kursskæring.

Klageren får klagegebyret tilbage.