Sagsnummer: | 672/2009 |
Dato: | 10-05-2010 |
Ankenævn: | John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk. |
Klageemne: | Rådgivning - investering Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
Ledetekst: | Rådgivning om køb af Scandinotes III Mezzanine 2010/2015 obligationer i 2005. |
Indklagede: | Spar Nord Bank |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører Spar Nord Banks rådgivning af klageren i forbindelse med dennes køb af Scandinotes III Mezzanine 2010/2015 obligationer i 2005.
Sagens omstændigheder.
I 2005 blev klageren kunde i Spar Nord Bank, hvor hun blev tilknyttet en bankrådgiver, der i forvejen kendte klageren og klagerens økonomi via et andet pengeinstitut.
Pr. den 16. november 2005 havde klageren et åbent værdipapirdepot, der indeholdt aktie- og investeringsbeviser for ca. 1,2 mio. kr. og realkreditobligationer for ca. 1,8 mio. kr., i alt ca. 3 mio. kr. Endvidere havde klageren kontante indeståender i banken på i alt ca. 1,1 mio. kr.
Den 17. november 2005 gennemførte banken klagerens køb af 2 % Scandinotes III Mezzanine til en kursværdi på 897.497 kr. (kurs 90,85).
Klageren har oplyst, at hun i efteråret 2005 fyldte 70 år. I den forbindelse kom en kapitalpension til udbetaling med et provenu efter afgift på ca. 2,5 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. blev indsat på en konto, 600.000 kr. blev placeret i realkreditobligationer og 900.000 kr. blev placeret i 2 % Scandinotes III Mezzanine.
Spar Nord Bank har oplyst, at ophævelsen af klagerens kapitalpension skete i klagerens tidligere pengeinstitut.
I foråret 2009 henvendte klageren sig til banken vedrørende Scandinotes obligationerne, som var faldet væsentligt i værdi. Banken afviste et eventuelt erstatningskrav.
Parternes påstande.
Den 23. juni 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal holde hende skadesløs for tabet på Scandinotes III Mezzanine 2010/2015.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun blev rådet til at placere en væsentlig del af kapitalpensionsmidlerne i 2 % Scandinotes Mezzanine obligationer. Hun fulgte rådet, fordi hun forstod, at det var sikre banker, der stod bag. Obligationer anses normalt for sikre papirer. Hun havde tillid til bankrådgiveren.
Efter det oplyste skulle hun få investeringen retur i november 2010. Hun er derfor uforstående overfor det angivne udløb i 2015.
Da hun i foråret 2008 forgæves forsøgte at sælge obligationerne, meddelte banken, at obligationerne var sikre nok.
Værdien af obligationerne var i foråret 2009 faldet til ca. kurs 16.
Obligationerne var beregnet til sofistikerede investorer og burde ikke have været tilbudt til hende som pensionist.
Spar Nord Bank bør i lighed med andre pengeinstitutter og i overensstemmelse med Ankenævnets praksis yde erstatning for tab på Scandinotes obligationer.
Spar Nord Bank har anført, at man ikke har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab på Scandinotes III Mezzanine. Obligationerne var ikke stridende mod hverken klagerens investeringsprofil, hendes økonomiske situation eller investeringshorisont.
Klageren havde på investeringstidspunktet et stort kendskab til investering i aktier og obligationer, idet hun havde foretaget investeringer gennem flere år. Klagerens risikoprofil var mindst mellem.
Der blev drøftet forskellige investeringsmuligheder, herunder skibskreditobligationer, hvilket understøttes af bankens notater. Klageren betalte topskat og ønskede derfor, at en del af afkastet skulle bestå af en skattefri kursgevinst. Klageren fik forklaret, at Scandinotes obligationerne var virksomhedsobligationer, og at risikoen var bankers konkurs. Opdelingen i trancher og forskellen mellem trancherne blev gennemgået. I fællesskab vurderede man, at afkastet i Junior tranchen ikke var stort nok i forhold til risikoen, hvorefter klageren besluttede at købe Mezzanine tranchen.
Banken vurderede værdipapiret som et mellemrisikopapir, idet konkurs af flere banker i denne gruppe og dermed tab på værdipapirer ikke forekom sandsynligt.
Klageren havde på investeringstidspunktet en større formue, der ud over engagementet i Spar Nord Bank på ca. 4,1 mio. kr. bestod af en betydelig friværdi i en andelsbolig og yderligere pensionsordninger i hendes tidligere pengeinstitut samt i forsikringsselskaber.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det oplyste om drøftelserne mellem klageren og Spar Nord Bank forud for, at banken den 17. november 2005 gennemførte klagerens køb af Scandinotes III Mezzanine 2010/2015 obligationer findes det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at banken ydede mangelfuld rådgivning.
Ankenævnet har herved lagt vægt på det af banken anførte om, at en alternativ investering i skibskreditobligationer blev drøftet, at klageren fik oplyst at Scandinotes var virksomhedsobligationer og at opdelingen af obligationen i trancher blev gennemgået. Ankenævnet finder i øvrigt ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse rådgivningen som mangelfuld efter det oplyste om klagerens risikoprofil som mellemrisiko og risikospredning.
Som følge af det anførte træffes følgende
a f g ø r e l s e :
Klagen tages ikke til følge.