Indsigelse mod manglende båndlæggelse af myndigt barns konto, hvorpå der blev indsat gavebeløb, samt hævninger fra kontoen, der ikke blev anvendt i overensstemmelse med gavegivers hensigt.
| Sagsnummer: | 608 /2024 |
| Dato: | 12-05-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Karin Sønderbæk, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Båndlæggelse
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod manglende båndlæggelse af myndigt barns konto, hvorpå der blev indsat gavebeløb, samt hævninger fra kontoen, der ikke blev anvendt i overensstemmelse med gavegivers hensigt. |
| Indklagede: | Middelfart Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod manglende båndlæggelse af myndigt barns konto, hvorpå der blev indsat gavebeløb, samt hævninger fra kontoen, der ikke blev anvendt i overensstemmelse med gavegivers hensigt.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H var kunder i Middelfart Sparekasse.
Ved aftale af 23. november 2020 oprettede klagernes datter, B, der er født i 1979, en opsparing i sparekassen.
Sparekassen har oplyst, at den i et internt notat havde noteret følgende i relation til aftalen:
”B modtager her i slutningen af 2020 samt starten af 2021 65.000 kr. fra hendes mor, som er gavebeløb. Moren har arvet pengene efter mormoren.”
Den 5. december 2020 underskrev H og B et gavebrev pålydende 65.000 kr.
Den 16. februar 2021 underskrev H og B et gavebrev pålydende 87.500 kr.
Af begge gavebreve fremgår blandt andet.
”…
5.1. Gaven er båndlagt til køb af ejendom, og kan frigives med giverens tilladelse.
…”
Klagerne har oplyst, at gavebeløbene løbende var blevet hævet fra kontoen.
Ved e-mail af 18. november 2024 til sparekassen klagede M og H og forlangte en redegørelse. Af e-mailen fremgår:
”…
Vi skal hermed gøre opmærksom på, at vi er ret utilfredse med den rådgivning, vi har fået ifm oprettelse af konto med tilhørende gavebrev.
I december 2020 oprettede vi en konto til [B] og tilsendte samtidig en kopi af det gavebrev, som understøttede kontoen. Som det ses, er det både som særeje og spærret ifm udbetaling. Vi var tillige i telefonisk kontakt med rådgiveren, hvor det blev forklaret med hvilket formål kontoen skulle oprettes. Vi hørte ikke yderligere, og gik selvfølgelig ud fra, at alting gik efter vores ønske. Vi sendte yderligere gavebrev i feb. 2021, og kan fremsende dette igen, hvis det ønskes.
Vi har nu erfaret, at vi ikke kan spærre sådan en konto, MEN DET FIK VI IKKE AT VIDE VED OPRETTELSEN. Så havde vi selvfølgelig oprettet den i vores egen bank.
Pengene er ”smuldret” i løbet af de fire år, uden vores vidende.
I det øjeblik, der bliver anmodet om udbetaling fra kontoen, burde rådgiveren reagere ved at spørge, om der er givet tilladelse, jf. gavebrevet, der er tilknyttet, men det er ikke sket!
Vi påstår, at Middelfarts Sparekasse har tilsidesat deres rådgiveransvar, og forlanger en redegørelse, da vi vil rådføre os om sagens videre forløb.
…”
Sparekassen har oplyst, at klagerne sammen med henvendelsen fremlagde en kopi af gavebrevet af 5. december 2020.
Ved brev af 22. november 2024 til klagerne svarede sparekassen:
”…
Sparekassen kan oplyse, at vi i november 2020 internt har noteret, at [B] i slutning af 2020 samt i starten af 2021 ville modtage 65.000 kr. fra hendes mor som gavebeløb og at pengene stammer fra arv efter [B’s] mormor.
Sparekassens rådgiver husker, at der i den forbindelse blev oprettet en konto til modtagelsen af gavebeløb. Sparekassens rådgiver husker dog ikke, at Sparekassen modtog selve gavebrevet i forbindelse med oprettelsen af kontoen, ligesom gavebrevet eller anden korrespondance ej heller fremgår af Sparekassens dokumentarkiv.
Sparekassen har fundet den indlånsaftale vedrørende en opsparingskonto der blev oprettet den 23. november 2020 med henblik på modtagelse af gavebeløbet. Dog kan det konstateres, at indlånsaftalen ikke indeholder særlige vilkår, hverken om spærring eller båndlæggelse, men at der er tale om en ganske almindelig opsparingskonto.
Sparekassen stiller sig således uforstående i forhold til, at vi skulle have modtaget kopi af gavebreve, herunder at skulle være bekendt med et ønske om, at kontoen skulle spærres og/eller båndlægges.
Det fremgår af gavebrevet som, I vedhæfter jeres nuværende mail, at de forpligtende parter er [B], som gavemodtager og [H] gavegiver. Sparekassen ser derfor ikke sig selv for omfattet af denne aftale eller vilkårene heri.
Hvis I er af en anden opfattelse, beder Sparekassen om at der fremsendes dokumentation herfor, gerne suppleret med korrespondance fra dengang.
…”
Den 22. november 2024 gjorde klagerne indsigelse over for banken.
Parternes påstande
Den 8. december 2024 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået påstanden således, at Middelfart Sparekasse skal indsætte to gavebeløb på hver 65.000 kr. og 87.500 kr. på B’s opsparingskonto og sikre, at gavebeløbene anvendes i overensstemmelse med det i gavebrevene anførte.
Middelfart Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at sparekassen har handlet ansvarspådragende.
Sparekassen anfører, at ”den ikke kan huske”, og at ”oplysningerne ikke findes” i dens arkiv. De kan tydeligt huske samtalerne med sparekassens rådgiver angående kontoens spærring og ikke mindst formålet med spærringen. Det var ikke kun én samtale. På tidspunktet var der ikke problemer med at administrere spærringen, da der blot er tale om en spærrekode i systemet.
De gjorde telefonisk rådgiveren opmærksom på, hvad formået var med gaven, og at gavebrevet ville blive eftersendt. De har desværre ikke en kopi af e-mailen fra 2020, men hvis det var blevet sendt med almindelig post, havde de været i samme situation.
Sparekassen kan åbenbart ikke oprette konti med spærrekode til myndige personer. Det kan de i deres eget pengeinstitut.
Middelfart Sparekasse har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at opsparingskontoen blev oprettet den 23. november 2020, og at det første af de to gavebreve blev signeret den 5. december 2020. Det ville have været naturligt for klagerne at afvente et signeret gavebrev, så sparekassen kunne forholde sig til gavebrevets ordlyd, herunder vurdere om den ønskede at være bundet af en sådan aftale.
Sparekassen stiller sig således uforstående i forhold til, at sparekassen skulle have modtaget kopi af gavebreve, herunder at sparekassen skulle være bekendt med et ønske om, at kontoen skulle spærres og/eller båndlægges.
Kravet i gavebrevene om at pengene kun må anvendes til køb af fast ejendom, samt at sparekassen skulle føre tilsyn hermed, herunder være forpligtet til at kontakte gavegiver i forbindelse med frigivelse, ville ikke være et krav, som sparekassen ønskede at administrere. Dette bestyrker sparekassen i, at den ikke tidligere har været bekendt med gavegivers ønske.
Det fremgår af gavebrevene, at de forpligtende parter er gavegiver H og gavemodtager B. Sparekassen anser sig derfor ikke for omfattet af gavebrevene eller disses vilkår. Hvorvidt gavebeløbende er anvendt af gavemodtager i overensstemmelse med gavegivers ønske er en sag mellem de forpligtende parter, hvorfor sparekassen ikke skal involveres heri.
Gavebrevene indeholder ikke nogen konkret instruks til sparekassen, ligesom intet tyder på, at sparekassen på noget tidspunkt har haft kendskab til gavebrevenes indhold, herunder accepteret at være bundet heraf.
B er født i 1979. B var myndig på tidspunktet for kontooprettelsen, hvor hun var fyldt 40 år. Sparekassen har ikke mulighed for at oprette konti med spærring til myndige personer.
Der er ikke nogen, der har lidt et tab.
Sparekassen har til støtte for afvisningspåstanden anført, at gavemodtager spiller en væsentlig rolle i sagens forløb. Hændelsesforløbet er så uklart, at en yderligere afdækning heraf vil kræve parts- og vidneforklaring, hvilket ikke er muligt ved Ankenævnet. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne M og H var kunder i Middelfart Sparekasse.
Ved aftale af 23. november 2020 oprettede klagernes datter, B, der er født i 1979, en opsparing i sparekassen.
Sparekassen har oplyst, at den i et internt notat i relation til aftalen har noteret, at B i 2020-2021 ville modtage beløb fra sin mor som en gave.
Den 5. december 2020 underskrev H og B et gavebrev pålydende 65.000 kr. Den 16. februar 2021 underskrev H og B et gavebrev pålydende 87.500 kr. Af begge gavebreve fremgår, at gaven var båndlagt til køb af ejendom og kunne frigives ved giverens tilladelse.
I november 2024 klagede M og H til sparekassen over dens rådgivning i forbindelse med oprettelsen af B’s konto samt over B’s hævninger på kontoen, da gavebeløbene ikke var blevet anvendt som anført i gavebrevene.
Ankenævnet finder, at det ikke kan anses for godtgjort, at sparekassen har ydet mangelfuld rådgivning til klagerne. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at sparekassen fik besked om klagernes ønske om båndlæggelse af gavebeløbene. Ankenævnet har endvidere lagt vægt på det af sparekassen oplyste om, at sparekassen ikke tilbyder en spærret konto til myndige personer.
Ankenævnet finder det i øvrigt ikke godtgjort, at sparekassen har handlet ansvarspådragende.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.