Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 458/2026 |
| Dato: | 30-10-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Majken Christoffersen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Dragsholm Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Dragsholm Sparekasse, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -8484.
Den 28. maj 2026 blev der med klagerens betalingskort -8484 gennemført en kortbetaling på 8.237,63 kr. til betalingsmodtageren B i Letland, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at hun aldrig har handlet i Riga og aldrig for så stort et beløb i udlandet.
Sparekassen har oplyst, at kortbetalingen blev godkendt ved stærk kundeautentifikation ved brug af klagerens MitID-app nr. -2925, som blev aktiveret den 18. april 2023 på en iPhone 11,8.
Sparekassen har fremlagt klagerens MitID-log, der viser, at klageren den 28. maj 2026 havde tre aktive MitID-apps (MitID-app. nr. -2925 på iPhone 11,8, MitID-app nr. -7345 aktiveret den 20. april 2026 på en iPad 6,7 og MitID-app nr. -5283 aktiveret den 14. april 2026 på en iPad 12,1). Det fremgår endvidere af MitID-loggen, at den omtvistede kortbetaling blev godkendt den 28. maj 2026 kl. 11:02:51 CEST fra klagerens MitID-app nr. -2925.
Sparekassen har fremlagt en e-mail fra Nets, hvori er beskrevet den tekst, der blev sendt til klagerens MitID-app i forbindelse med kortbetalingen:
”Betal 8237,63 DKK til [B] fra kort xx8484”
Sparekassen har oplyst, at kortbetalingen er korrekt registreret og bogført, og at der ikke foreligger oplysninger om tekniske fejl i sparekassens systemer ved registreringen eller bogføringen.
Ved tro- og loveerklæring af 3. juni 2026 gjorde klageren indsigelse mod kortbetalingen til sparekassen. Klageren oplyste heri, at hun havde kortet i sin besiddelse på tidspunktet for transaktionen, og:
”Jeg, [klageren], bekræfter at jeg ikke har godkendt eller deltaget i transaktionen(erne) ovenfor.”
Den 9. juni 2026 besvarede sparekassen klagerens indsigelse. Sparekassen henviste til, at kortbetalingen var godkendt med MitID, og at klageren derfor selv hæftede med en selvrisiko på 8.000 kr., hvorfor sparekassen tilbageførte 237,63 kr. på klagerens konto.
Den 23. juni 2026 kontaktede klageren sparekassen for at få en skriftlig begrundelse, og ved e-mail af samme dag genfremsendte sparekassen sin e-mail af 9. juni 2026.
Sparekassen har oplyst, at klageren ikke har indgivet en klage til sparekassens klageansvarlige inden indbringelsen af klagen for Ankenævnet.
Parternes påstande
Den 25. juni 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået hendes påstand således, at Dragsholm Sparekasse skal tilbageføre 8.000 kr. til hende.
Dragsholm Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der er trukket 8.237,63 kr. på hendes konto af et firma i Riga, som sælger IT-løsninger som f.eks. hjemmesider, hvilket hun ikke har brug for.
Hun har aldrig handlet i Riga og aldrig for så stort et beløb i udlandet.
Hun har ikke set den besked fra det lettiske firma før. Havde hun fået den besked om at betale over 8.000 kr., havde hun straks annulleret transaktionen.
Sparekassen skriver, at hun måske er kommet til at strejfe noget, som ikke var meningen. Hun kan ikke se, at hun kan være ansvarlig.
Dragsholm Sparekasse har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at kortbetalingen er korrekt registreret og bogført, og at der ikke foreligger tekniske svigt eller andre fejl.
Kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app, der var installeret på klagerens mobiltelefon, der var i klagerens besiddelse på tidspunktet for godkendelsen af betalingen. Betalingen må anses for autoriseret med klagerens MitID-app. Det fremgår af loggen, at autentificeringen lykkedes den 28. maj 2026 kl. 11:02:56 CET, og at godkendelsen skete ved en MitID-løsning, der var knyttet til klageren.
Godkendelsesteksten, der blev præsenteret for klageren i MitID-appen, angav tydeligt både beløb, betalingsmodtager og kort. Klageren burde have reageret på godkendelsesteksten, navnlig fordi beløbet var betydeligt, og fordi betalingsmodtageren B efter klagerens egen forklaring var ukendt for hende. Betalingen blev godkendt ved at swipe på klagerens mobiltelefon og kan ikke være sket fra distance. Klageren har været i besiddelse af sin mobiltelefon på tidspunktet for godkendelse af betalingen.
Ved at gennemføre MitID-godkendelsen har klageren ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort den uberettigede anvendelse, hvorfor hun hæfter med 8.000 kr. efter betalingslovens § 100, stk. 4.
Sparekassens tilbageførsel på 237,63 kr. er korrekt opgjort som det ikke-vedkendte beløb på 8.237,63 kr. fratrukket klagerens hæftelse på 8.000 kr.
Ankenævnets praksis støtter, at sager, hvor kunden ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, ved ikke at reagere på teksten i MitID, hvor kunden har fået oplysning om både beløb, beløbsmodtager og kort til betaling, hæfter efter betalingslovens § 100, stk. 4, jf. blandt andet ankenævnssagerne 12/2026, 71/2026, 162/2026 og 191/2026.
Dragsholm Sparekasse har til støtte for afvisningspåstanden anført, at hvis Ankenævnet måtte finde, at der er en reel uafklaret bevistvivl om, hvad klageren konkret så, gjorde eller forstod i forbindelse med MitID-godkendelsen, vil sagen nødvendiggøre parts- og/eller vidneforklaringer.
At en sådan bevisførelse kan ikke gennemføres for Ankenævnet, hvorfor sagen i givet fald bør afvises fra realitetsbehandling efter Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Dragsholm Sparekasse, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -8484.
Den 28. maj 2026 blev der med klagerens betalingskort -8484 gennemført en kortbetaling på 8.237,63 kr. til betalingsmodtageren B i Letland, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at hun aldrig har handlet i Riga og aldrig for så stort et beløb i udlandet.
Sparekassen har oplyst, at kortbetalingen blev godkendt ved stærk kundeautentifikation ved brug af klagerens MitID-app nr. -2925, som blev aktiveret den 18. april 2023 på en iPhone 11,8.
Sparekassen har fremlagt klagerens MitID-log, der viser, at klageren den 28. maj 2026 havde tre aktive MitID-apps (MitID-app. nr. -2925 på iPhone 11,8, MitID-app nr. -7345 aktiveret den 20. april 2026 på en iPad 6,7 og MitID-app nr. -5283 aktiveret den 14. april 2026 på en iPad 12,1). Det fremgår endvidere af MitID-loggen, at den omtvistede kortbetaling blev godkendt den 28. maj 2026 kl. 11:02:51 CEST fra klagerens MitID-app nr. -2925.
Sparekassen har fremlagt den tekst, der blev sendt til klagerens MitID-app i forbindelse med kortbetalingen: ”Betal 8237,63 DKK til [B] fra kort xx8484”.
Klageren har anført, at hun ikke har set den besked fra det lettiske firma før. Havde hun fået den besked om at betale over 8.000 kr., havde hun straks annulleret transaktionen.
Klageren gjorde indsigelse mod kortbetalingen, og den 9. juni 2026 godtgjorde sparekassen klagerens tab med fradrag af 8.000 kr., hvorfor den tilbageførte 237,63 kr. til klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionerne, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.