Krav om tilbageførsel af transaktioner i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel.
| Sagsnummer: | 292/2025 |
| Dato: | 27-11-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af transaktioner i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel. |
| Indklagede: | Lunar Bank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af transaktioner i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor han havde en konto -1177 og et betalingskort -0872.
Den 25. marts 2025 blev der foretaget en netbankoverførsel på 10.000 DKK fra klagerens konto i pengeinstitut P til konto -1177.
Den 25. marts 2025 blev der foretaget en korttransaktion på 9.163,24 DKK med klagerens betalingskort -0872 til kryptobetalingsformidler S.
Banken har fremlagt en kvittering for korttransaktionen af 25. marts 2025 til kryptobetalingsformidler S, hvoraf det blandt andet fremgår, at korttransaktionen blev gennemført med betalingskort -0872 fra enheds-id -2D02. Banken har fremlagt en oversigt over indlogninger på klagerens konto, hvoraf det blandt andet fremgår, at enheds-id er en iPhone 15. Banken har oplyst, at enheds-id -2D02 tilhører klageren.
Banken har oplyst, at korttransaktionen blev godkendt med 3D-Secure, som udgør stærk kundeautentifikation, og er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1.
Den 25. marts 2025 modtog klageren en kvittering fra kryptobetalingsformidler S, hvoraf det det blandt andet fremgik, at klageren den 25. marts 2025 købte 0,01388948 Bitcoins for 9.163,24 DKK med betalingskort -0872. Bitcoinsene ville blive leveret til wallet adressen -1i8X. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvem der var indehaver af wallet adressen.
Banken har oplyst, at kryptobetalingsformidler S er en licenseret betalingsgateway, som håndterer betalinger med traditionelle valutaer for at købe kryptovaluta.
Den 28. marts 2025 henvendte klageren sig til banken og modtog en vejledning om, hvordan han oprettede en indsigelse mod det trukne beløb. Banken har oplyst, at den samme dag kontaktede klageren med blandt andet følgende spørgsmål:
” Har du svaret på en mail, hvor du skulle afgive dine kortoplysninger?
Har andre haft kendskab til dine kortoplysninger?
Har andre haft adgang til din telefon?
Har andre haft adgang til dit kort? ”
Klageren besvarede samtlige spørgsmål benægtende.
Den 28. marts 2025 modtog klageren en e-mail fra virksomhed B, hvori det blandt andet var anført, at klageren havde anmodet om en hævning på 170.000 EUR, og at det som en del af udbetalingsprocessen var det nødvendigt at gennemføre en lovbestemt likviditetskontrol. Likviditetskontrollen for klagerens hævning udgjorde 6.400 EUR, hvoraf 1.300 EUR var blevet betalt, hvilket efterlod et restbeløb på 5.100 EUR. Klageren ville få udbetalt det fulde beløb på 170.000 EUR til sin konto i Lunar Bank, når han havde indbetalt restbeløbet på 5.100 EUR.
Det fremgår blandt andet af bankens oversigt over indlogninger på klagerens konto, at der i perioden 7. marts 2025 til 28. marts 2025 kun blev logget på fra enheds-id -2D02. Banken har oplyst, at klagerens telefon ikke er meldt stjålet.
Den 28. marts 2025 oplyste banken klageren om, at den ikke kunne trække transaktionen tilbage.
Den 31. marts 2025 anmeldte klageren sagen til politiet.
Den 1. april 2025 modtog klageren en e-mail fra en person, som udgav sig for at være fra virksomhed C, hvori personen oplyste ham om, at hans penge stod på hans wallet-konto. Personen oplyste ham endvidere om, at han skulle overføre 5.100 euro til sin wallet-konto, hvis han ønskede at få udbetalt penge fra kontoen.
Den 9. april 2025 sendte klageren en e-mail til kryptobetalingsformidler S, hvori han anførte, at overførslen på 10.000 DKK var en fejl, og at han ønskede beløbet tilbageført til sin konto i pengeinstitut P.
Den 9. og 10. april 2025 anmodede banken klageren om at oplyse, om han selv havde foretaget korttransaktionen til kryptobetalingsformidler S, samt om andre havde haft adgang til hans konto. Den 10. april 2025 svarede klageren, at ingen andre havde haft adgang til hans konto i banken.
Den 10. april 2025 skrev Wallet-udbyder A til klageren, at den var en decentraliseret platform, og at den derfor ikke havde adgang til hans private informationer. Wallet-udbyder A bad derfor klageren om at sende flere oplysninger om hans wallet, så den kunne besvare hans forespørgsel.
Ved tro- og loveerklæring af 11. april 2025 gjorde klageren indsigelse mod overførslen på 9.163,24 DKK. Han gjorde derudover indsigelse mod overførslen på 10.000 DKK fra sin konto i pengeinstitut P til kontoen i Lunar Bank. Han anførte blandt andet, at han benyttede sin computer til bankens applikation, at han ikke havde foretaget korttransaktionen på 9.163,24 DKK, at kun han havde haft adgang til sin mobiltelefon og sit kort, og at han ikke havde videregivet sine kortoplysninger til andre. Klageren oplyste endvidere, at han havde sparet Bitcoins op i sin wallet, og at saldoen udgjorde 98.000 USD. Han havde overført 1.400 DKK til sin wallet fra sin konto i pengeinstitut P. Han var blevet blev ringet op af en mand, som udgav sig for at arbejde for virksomhed C. Personen oplyste klageren om, at han kunne få sine Bitcoins vekslet til euro, hvorefter han kontaktede banken og oplyste den om, at han ville overføre 50.000 USD til sin konto i banken, som siden skulle veksles til euro. Personen ringede til klageren over flere dage vedrørende en overførsel på 10.000 kr. til banken. Klageren anførte endvidere følgende:
”Jeg brugte et firma Any Desk, så [navn på medarbejder] kunne se mine Bitcoins i [Wallet-udbyder A]. Jeg havde fået koden af Any Desk, så ingen andre kunne komme ind på min PC, og når [navn på medarbejder] ville ind på min pc ville der komme en firkant op som gav [navn på medarbejder] tilladelse til at komme på min pc.”
Banken har oplyst, at klagerens konto i banken udelukkende var tilgængelig via mobilapplikationen på klagerens telefon. Fjernstyring af klagerens computer via AnyDesk muliggjorde således ikke direkte adgang til klagerens konto i banken.
Den 23. april 2025 bad banken klageren om at uploade en verificering i form af et billede af ham selv, hvor han holdt sit pas eller kørekort ved siden af sit ansigt samt om at udskifte sit MitID og få renset sin computer og telefon.
Den 30. april 2025 opsagde banken klagerens kundeforhold i banken, da den ikke havde modtaget de efterspurgte identifikationsoplysninger fra klageren.
Den 2. maj 2025 afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at andre ikke havde været logget ind på hans konto i banken, og at transaktionen var godkendt fra hans iPhone 15. Der var således ikke tale om en betaling omfattet af betalingslovens § 100.
Parternes påstande
Den 26. juni 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lunar Bank A/S skal erstatte ham 10.000 kr.
Lunar Bank A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken var klar over, at han var blevet snydt, da han udfyldte en tro- og love erklæring. Han stolede på, at banken sørgede for, at hans penge ikke blev tabt.
Banken understregede mundtligt, at han ikke skulle være bekymret for sine 10.000 kr., som han overførte til sin konto i banken.
Banken skulle have sat hans 10.000 kr. ind på hans konto i pengeinstitut P.
Banken har et ansvar over for sine kunder.
Han havde mange telefonsamtaler med banken, men blev hver gang serviceret af en ny bankrådgiver. Det er med vilje, at banken har kørt sagen helt ud i tovene.
Lunar Bank A/S har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at korttransaktionen på 9.163,24 kr. til kryptobetalingsformidler S blev autoriseret af klageren. Det fremgår således af bankens sikkerhedslogfiler, at der kun er blevet logget på klagens konto i banken med klagerens egen enhed.
Den transaktion, der hos banken er gjort indsigelse imod, udgør 9.163,24 kr. Det er således alene dette beløb, som klageren kan kræve godtgjort
Korttransaktionen blev godkendt med 3D-Secure via biometrisk autentifikation (ansigts- eller fingeraftryksgenkendelse), som er en stærk kundeautentifikationsmetode. Dette bekræfter, at betalingen blev autoriseret af klageren, og den er derfor ikke uautoriseret, jf. betalingslovens § 82. Indsigelsen kan derfor ikke imødekommes i henhold til betalingslovens § 100. Bankens data viser, at der ikke blev logget ind på klagerens konto fra andre enheder end klagerens enhed, og at korttransaktionen blev godkendt fra denne enhed.
Uagtet at klageren blev udsat for bedrageri, var selve betalingen ikke uautoriseret i betalingslovens forstand, idet klageren selv indtastede oplysninger eller godkendte transaktionen med sine personlige sikkerhedsforanstaltninger. Ansvaret for tab som følge af bedrageri, hvor betaleren selv har autoriseret betalingen ved anvendelse af stærk kundeautentifikation, påhviler i udgangspunktet betaleren.
Klageren har bekræftet, at det var ham selv, der foretog overførslen fra pengeinstitut P til banken, og at ingen andre har haft adgang til kontoen. Det viser, at klageren var bevidst om den indgående overførsel og dermed havde kontrol over midlerne på sin konto i banken, inden betalingen til kryptobetalingsformidler S blev gennemført.
Klageren handlede frivilligt, og det forhold, at han blev bedraget, fritager ham ikke for ansvar.
Klageren modtog en kvittering på betalingen til kryptobetalingsformidler S. Dette indikerer, at klageren har en konto eller en form for etableret relation hos kryptobetalingsformidler S. Modtagelsen af en direkte kvittering for en transaktion er typisk forbeholdt den part, der har initieret eller er modtager af den ydelse, der betales for. Dette understøtter yderligere argumentet om, at klageren var den aktive part i transaktionen og havde en direkte forbindelse til betalingsmodtageren, hvilket forstærker konklusionen om, at transaktionen var autoriseret af klageren selv.
Klageren har i tro- og loveerklæringen oplyst, at svindleren brugte AnyDesk, så han kunne få adgang til klagerens computer. Klageren har specifikt meddelt, at AnyDesk blev installeret på hans computer, og der er ikke oplysninger om, at programmet skulle være installeret på hans telefon. Kontoen i banken er udelukkende tilgængelig via mobilapplikationen på klagerens telefon, hvilket betyder, at fjernstyring af klagerens computer via AnyDesk ikke direkte muliggør adgang til klagerens konto i banken. Dette understøtter argumentet om, at en eventuel adgang via AnyDesk til computeren ikke kan have resulteret i en uautoriseret transaktion fra klagerens konto i banken. Der er altså ingen indikationer på, at klagerens telefon, som er nødvendig for at tilgå klagerens konto i banken, blev kompromitteret via AnyDesk.
Banken gennemførte betalingen i henhold til klagerens instruks, og den underliggende ydelse blev leveret, hvorfor betalingslovens § 112 ej heller finder anvendelse. Klageren modtog en kvittering fra kryptobetalingsformidler S, som bekræfter, at den betalte vare, Bitcoins, blev modtaget.
Der foreligger intet andet grundlag, hvorefter banken er forpligtet til at godtgøre eller tilbagelevere det påståede beløb til klageren.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en fastlæggelse af sagens faktiske omstændigheder, som har betydning for hæftelsesspørgsmålet, alene kan ske på baggrund af yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer. Denne bevisførelse kan ikke ske for Ankenævnet, men alene ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor han havde en konto -1177 og et betalingskort -0872.
Den 25. marts 2025 blev der foretaget en netbankoverførsel på 10.000 kr. fra klagerens konto i pengeinstitut P til konto -1177.
Den 25. marts 2025 blev der foretaget en korttransaktion på 9.163,24 kr. med klagerens betalingskort -0872 til kryptobetalingsformidler S.
Den 25. marts 2025 modtog klageren en kvittering fra kryptobetalingsformidler S, hvoraf det det blandt andet fremgik, at klageren den 25. marts 2025 købte 0,01388948 Bitcoins for 9.163,24 kr. med betalingskort -0872, som ville blive leveret til wallet-adressen -1i8X. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvem der var indehaver af wallet-adressen.
Ved tro- og loveerklæring af 11. april 2025 gjorde klageren indsigelse mod korttransaktionen på 9.163,24 DKK og overførslen på 10.000 DKK. Han anførte blandt andet, at han ikke havde foretaget korttransaktionen, at kun han havde haft adgang til sin mobiltelefon og sit kort, og at han ikke havde videregivet sine kortoplysninger til andre. Den 2. maj 2025 afviste banken indsigelsen.
Banken har oplyst, at korttransaktionen blev godkendt med 3D-Secure, som udgør stærk kundeautentifikation, og er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Banken har fremlagt en kvittering for korttransaktionen af 25. marts 2025 til kryptobe-talingsformidler S, hvoraf det blandt andet fremgår, at korttransaktionen blev gennemført med betalingskort -0872 fra enheds-id -2D02. Banken har oplyst, at enheds-id -2D02 tilhører klageren.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at tilbageføre eller godtgøre klageren overførslen på 10.000 DKK. Klageren foretog selv overførslen fra sin konto i pengeinstitut P til sin konto i banken.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren selv foretog korttransaktionen til kryptobetalingsformidler S, og at transaktionen dermed skete med klagerens samtykke. Ankenævnet har lagt vægt på kvitteringen af 25. marts 2025 til klageren fra kryptobetalingsformidler S, samt klagerens oplysning om, at kun han havde haft adgang til sit kort, og at han ikke havde videregivet sine kortoplysninger. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.
Ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument, skal betalerens udbyder, hvis debitering er sket, straks kreditere betalerens konto, hvis betaleren gør indsigelse mod, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, jf. betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at kryptobetalingsformidler S leverede den aftalte vare i form af Bitcoins til wallet-adressen -1i8X. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af korttransaktionen.
Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.