Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler og kortbetaling i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel.
| Sagsnummer: | 664/2023 |
| Dato: | 31-01-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler og kortbetaling i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler og kortbetaling i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde en konto, et Visa Debit kort og netbankadgang.
Den 20. juli 2022 blev der foretaget en kortbetaling på 265,89 EUR, svarende til 2.009,55 DKK, med klagerens Visa Debit kort til betalingsmodtager R. Klageren har oplyst, at han troede, at han købte bitcoins for beløbet hos firmaet R, som ifølge sin hjemmeside var hjemmehørende i England. Beløbet figurerede på hans ”konto" hos firma R og voksede på seks til syv måneder til næsten 10.000 EUR. Banken har oplyst, at kortbetalingen blev godkendt i klagerens MitID-app -3619, der var aktiveret den 6. april 2022.
Den 8. og den 14. februar 2023 foretog klageren to netbankoverførsler på henholdsvis 161.000 DKK og 205.000 DKK til to konti i modtagerbankerne P1 og P2.
Banken har oplyst, at overførslerne blev godkendt af klageren med MitID-app -4283, der var aktiveret den 7. august 2022 og med en ekstra godkendelses-SMS med kode fra banken, som blev sendt til klagerens telefonnummer for hver af transaktionerne umiddelbart efter godkendelsen i MitID. SMS’erne havde følgende ordlyd:
”Koden må aldrig udleveres til andre heller ikke medarbejdere i banken. Indtast SMS-kode [ ] i Netbanken for at godkende betalingen på DKK [beløb] til konto […]. (Bestillingsnummer [ ]). Er denne betaling ikke oprettet af dig, kontakt straks Jyske Bank på telefon 89892800.”
Banken har fremlagt udskrifter fra sine systemer vedrørende tidspunkt for bestilling af koderne, afsendelse af SMS’er, indholdet af SMS’er og indtastning af koderne.
Klageren har fremlagt et brev fra ham til banken dateret 24. maj 2023 og en e-mail fra ham til banken dateret 6. juni 2023 vedrørende indsigelse mod de to netbankoverførsler og kortbetalingen. Banken har oplyst, at klageren ved e-mail af 7. juni 2023 henvendte sig til banken og oplyste, at han havde været udsat for svindel.
Banken har oplyst, at den kontaktede modtagerbankerne P1 og P2 ved e-mail af 12. juni 2023.
Ved e-mail af 14. juni 2023 til klageren afviste banken indsigelsen og anførte:
”… Du har oplyst, at du selv har overført 2 større beløb til investering i Crypto valuta samt lavet en kortbetaling på 265,59 Euro. Du har efterfølgende kontaktet et firma kaldet "[A] Refund", som du fortæller vil hjælpe med at finde frem til pengene.
Det er derfor vores vurdering, at du selv har godkendt flg. overførsler i din netbank:
08.02.2023 … XXX32 -161.000kr.
14.02.2023 … XX50 -205.000kr.
De gennemførte overførsler beløber sig samlet til: 366.000kr.
Idet betalingerne er gennemført af dig selv, er Jyske Bank ikke forpligtet til at godtgøre dit tab. Vi har dog rettet henvendelse til modtagende pengeinstitutter, i et forsøg på at få pengene retur.
Vi kender ikke firmaet "[A] Refund", men vi har før oplevet, at sådanne firmaer kan være en del af svindlen, hvorfor vi anbefaler, at du er opmærksom på ikke at blive bedraget af firmaet "[A] Refund". Se under "foranstaltninger".” …”
Banken har oplyst, at den modtog besked den 23. juni 2023 fra modtagerbank P2 om, at modtagerbank P2 ikke forventede en returnering af betalingen på 205.0000 DKK. Den 7. juli 2023 modtog banken besked fra modtagerbank P1 om, at modtagerbank P1 ikke refunderede betalingen på 161.000 DKK, da modtagerbank P1’s kunde ikke ville bekræfte nogen refusion på daværende tidspunkt.
Klageren har fremlagt udskrifter fra internettet vedrørende advarsler mod firma R.
Parternes påstande
Den 10. november 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbageføre 366.000 DKK og 265,89 EUR til ham.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han skal have de pågældende beløb tilbageført.
Han blev udsat for svindel fra firma R, som fik ham til at overføre sine opsparede midler gennem banken. Firma R garanterede fortjeneste og profitvækst. Han blev foranlediget til at tro, at han investerede de overførte midler. Firma R havde ikke de fornødne tilladelser og er muligvis involveret i hvidvask og skatteunddragelse. Det er uvist, om pengene gik til firma R eller til terrorfinansiering eller andre kriminelle aktiviteter.
Banken gjorde absolut ingenting for at undersøge sagen eller få tilbageført midlerne.
Banken har ikke iagttaget sine forpligtelser efter hvidvasklovgivningen.
Banken er ansvarlig for hans tab og skal tilbageføre 366.000 DKK og 265,89 EUR til ham.
Banken skal forbedre sin kundeservice og -håndtering.
Han er enig i bankens redegørelse om forløbet vedrørende kortbetalingen. Han troede, at han købte bitcoins for beløbet af firma R, som ifølge hjemmesiden var hjemmehørende i England. Beløbet figurerede på hans ”konto" hos firma R og voksede på seks til syv måneder til næsten 10.000 EUR. Det viste sig efterfølgende, at beløbet var sendt til en konto på Malta. Det vides ikke, hvem der modtog beløbet. Beløbet figurerede på hans ”konto" hos firma R i England og voksede på seks til syv måneder til næsten 10.000 EUR, hvilket fik ham til at sende de langt større beløb samme vej, men så forsvandt alt som bekendt.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende netbankoverførslerne anført, at klageren selv har meddelt samtykke til at gennemføre transaktionerne, jf. betalingslovens § 82. Der er dermed tale om betalingstransaktioner autoriseret/godkendt af klageren. Hæftelsesreglerne i betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder ikke anvendelse. Dette gælder uanset, om klageren måtte være blevet narret til at gennemføre transaktionerne.
Klageren har selv godkendt og gennemført transaktionerne i sin netbank med sin MitID og med en ekstra kode fra en godkendelses-SMS fra banken umiddelbart efter godkendelsen i MitID. Klageren godkendte dermed transaktionerne ad to omgange og fik lejlighed til at tænke sig om en ekstra gang.
MitID er en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved betalingerne blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse, da der er tale om kontooverførsler i netbank.
Transaktionerne skete uden bankens medvirken, og banken har dermed ikke haft anledning til at drøfte baggrunden for betalingerne med klageren.
Banken kontaktede modtagerbankerne hurtigst muligt med henblik på returnering af beløbene fra modtagerkontiene. Det var imidlertid ikke muligt at returnere beløbene, da modtageren på kontoen i modtagerbank P1 på daværende tidspunkt ikke ville samtykke til en tilbageførsel, ligesom pengene ikke længere var i behold på kontoen i modtagerbank P2. Banken kan ikke pålægge modtagerbankerne at tilbageføre beløbet.
Vedrørende kortbetalingen har banken anført, at der på baggrund af klagerens oplysninger om, at han selv godkendte betalingen, er tale om en autoriseret betaling. Dette gælder uanset, om klageren troede, at kortbetalingen vedrørte investering i bitcoins.
Betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2 finder ikke anvendelse på kortbetalingen, da klageren – i forhold til banken – har modtaget den bestilte vare/tjenesteydelse, nemlig overførsel af beløbet til investeringskontoen hos firma R samt modtagelse af brugernavn og password til kontoen. Klageren har oplyst, at han købte bitcoins for beløbet af firma R, at han selv godkendte betalingen, og at beløbet figurerede på hans konto hos firma R og på 6-7 måneder voksede til næsten 10.000 EUR. Banken lægger på baggrund heraf til grund, at klageren modtog brugernavn og adgangskode til investeringskontoen hos firma R, hvoraf beløbet fremgik.
Klageren kan ikke gøre indsigelse mod betalingen efter Visas regler, da han har gjort banken opmærksom på kortbetalingen for sent. Ifølge Visas regler er der en indsigelsesfrist på 120 dage fra den forventede levering af varen. Banken lægger til grund, at klageren fik leveret varen (overførsel af beløbet til klagerens investeringskonto hos firma R) den 20. juli 2022. Klageren nævnte først betalingen i sin henvendelse til banken af den 7. juni 2023.
For det tilfælde, at Ankenævnet måtte vurdere, at der er tale om en uautoriseret betaling, så gøres det gældende, at klageren, ved først at have gjort banken opmærksom på betalingen ca. 11 måneder efter konstateringen af denne, har gjort indsigelse for sent, jf. betalingslovens § 97, stk. 1.
Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der foreligger en sådan usikkerhed om det i sagen passerede, at en afgørelse forudsætter en bevisvurdering i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen skal afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde en konto, et Visa Debit kort og netbankadgang.
Den 20. juli 2022 blev der foretaget en kortbetaling på 265,89 EUR, svarende til 2.009,55 DKK, med klagerens kort til betalingsmodtager R. Klageren har oplyst, at han troede, at han købte bitcoins for beløbet af firmaet R.
Den 8. og den 14. februar 2023 foretog klageren to netbankoverførsler på henholdsvis 161.000 DKK og 205.000 DKK til to konti i pengeinstitutterne P1 og P2.
Banken har oplyst, at klageren henvendte sig til banken den 7. juni 2023 og oplyste, at han havde været udsat for svindel, og at banken rettede henvendelse til modtagerbankerne den 12. juni 2023, men at det var ikke muligt at få beløbene retur.
Ud fra oplysninger i sagen om, at klageren selv foretog transaktionerne, finder Ankenævnet det godtgjort, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage de omtvistede transaktioner.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder, at betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse på de transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank.
Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at klageren havde adgang til en konto hos firma R, og at kortbetalingen blev indsat på denne konto hos firma R. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af kortbetalingen.
Ankenævnet finder, at der ikke er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren det påståede beløb.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.