Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på restaurationer i en by i udlandet.
| Sagsnummer: | 95/2024 |
| Dato: | 06-11-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på restaurationer i en by i udlandet. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på restaurationer i en by i udlandet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde et Visa Debit-betalingskort -411.
Den 23. og 24. september 2023 blev der foretaget tre korttransaktioner på hhv. 3.000 RON (rumænske leu), 4.000 RON og 1.000 RON svarende til 12.091,34 DKK til betalingsmodtager W, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har fremlagt en transaktionsoversigt, hvoraf blandt andet fremgår, at der i perioden 23.-25. september 2023 var yderligere transaktioner, som blev forsøgt gennemført, men at disse blev afvist grundet manglende dækning. Herudover fremgår, at der blev gennemført tre transaktioner på i alt 130 RON og 10 EUR.
Klageren har oplyst, at han var på weekendtur med nogle venner i en by i udlandet i et område, hvor der var mange restauranter og barer. Han og vennerne tog på en lokal bar, hvor de mødte to kvinder. Kvinderne og klageren tog sammen på en anden bar, hvor klageren blev tilbudt en blommelikør. Klageren har oplyst, at han efter indtagelsen af blommelikøren blev meget sløv, og at han kun kunne huske fragmenter fra resten af aftenen. Klageren har oplyst, at klagerens venner ikke kunne få kontakt til ham, da de fandt ham senere på aftenen, idet han var sløv og fraværende. Klageren har oplyst, at hans venner undrede sig over, at hans mobiltelefon, pung og kreditkort lå fremme på bordet, da de fandt ham. Klageren har anført, at han var blevet ”drugged”, og at han havde fået misbrugt sit betalingskort til at foretage de ikke-vedkendte betalinger på i alt 12.091,34 DKK.
Klageren har oplyst, at han den 24. september 2023 informerede receptionen på sit hotel om hændelsen, og at en receptionist kontaktede den lokale politistation. Da der først dagen efter ville være nogen på politistationen, der kunne tale engelsk, havde han ikke mulighed for at aflægge rapport til det lokale politi, idet han skulle flyve hjem om middagen dagen efter.
Den 26. september 2023 anmeldte han misbruget til banken, som straks spærrede hans betalingskort.
Ved indsigelsesblanket af 4. oktober 2023 gjorde klageren indsigelse mod betalingerne på hhv. 3.000 RON, 4.000 RON og 1.000 RON. Af indsigelsesblanketten fremgår blandt andet, at han ikke havde lånt sit betalingskort ud til nogen på noget tidspunkt, at betalingskortet var i hans besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner, at han hverken havde deltaget i eller godkendt de omstridte transaktioner, og at han havde mistanke om, at to kvinder han mødte i byen, var ansvarlige for misbruget.
Den 19. oktober 2023 afviste banken klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 12. februar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal godtgøre ham 12.091,34 DKK.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han på groveste vis er blevet ”drugged” og udsat for livsfare af de to kvinder, han mødte, og at det er disse kvinder, der misbrugte hans betalingskort.
Der er mange beskrivelser på internettet af lignende episoder fra den pågældende by, han var på weekendtur i.
Banken kan se på hans kontoudskrifter, at han generelt har et meget lille og sparsommeligt forbrug, hvor der ikke på noget tidspunkt bliver brugt mange penge. Faktisk er det yderst sjældent, at han bruger flere hundrede kroner på én transaktion. Dette understreger, at han ikke har været ved bevidsthed, da de ikke-vedkendte korttransaktioner fandt sted.
Det kan bevidnes af hans venner, at han ikke var ved bevidsthed, da de fandt ham. Hans venner var grundet hans tilstand nødsaget til at tilkalde en taxa og få ham tilbage på hotellet. Han kunne ikke huske noget fra det tidspunkt, han drak blommelikøren, som kvinderne tilbød ham. Han følte sig omtåget og havde det dårligt mentalt.
Hans betalingskort var forsøgt misbrugt syv gange udover de betalinger, han har gjort indsigelse mod. Beløbenes størrelse og omfang beviser, at han ikke var vidende omkring betalingerne.
Han har grundet bankens dårlige behandling af ham skiftet til et andet pengeinstitut, pengeinstitut P. Han er en lovlydig og ustraffet borger. Det var krænkende, at banken ikke troede på ham.
Spar Nord Bank har anført, at de omstridte transaktioner er gennemført med klagerens medvirken og samtykke og derfor er autoriserede af klager, jf. betalingslovens § 82, stk. 1, hvorfor betalingslovens § 100 finder ikke anvendelse.
Det er klagerens bevisbyrde, at transaktionerne er sket som følge af en uberettiget brug af betalingskortet. Den er ikke løftet, blot fordi der er tale om større transaktioner, og at klageren efter egne oplysninger var blevet narret til at indtage stoffer.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for eller sandsynliggjort, at han skulle være påvirket af stoffer eller at dette i givet fald skulle være sket ved tredjemands foranstaltning mod hans vilje.
Betalingskortet har hele tiden været i klagerens besiddelse, også efter at han var kommet hjem, og den personlige sikkerhedsforanstaltning/pinkode er anvendt ved de omstridte transaktioner.
Klageren befandt sig i en by i udlandet i knap 1,5 døgn efter det påståede misbrug uden at kontakte politiet og uden at kontakte banken. Det er først tirsdag formiddag, at kortet spærres, dvs. knap 2,5 dage efter hændelsen.
Det er usandsynligt, at der er tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde et Visa Debit-betalingskort -411.
Den 23. og 24. september 2023 blev der foretaget tre korttransaktioner på hhv. 3.000 RON (rumænske leu), 4.000 RON og 1.000 RON svarende til 12.091,34 DKK til betalingsmodtager W, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at han var på weekendtur med nogle venner i en by i udlandet i et område, hvor der var mange restauranter og barer. Han og vennerne tog på en lokal bar, hvor de mødte to kvinder. Kvinderne og klageren tog sammen på en anden bar, hvor klageren blev tilbudt en blommelikør. Klageren har oplyst, at han efter indtagelsen af blommelikøren blev meget sløv, og at han kun kunne huske fragmenter fra resten af aftenen. Klageren har oplyst, at klagerens venner ikke kunne få kontakt til ham, da de fandt ham senere på aftenen, idet han var sløv og fraværende. Klageren har oplyst, at hans venner undrede sig over, at hans mobiltelefon, pung og kreditkort lå fremme på bordet, hvor de fandt ham. Klageren har anført, at han var blevet ”drugged” og at han havde fået misbrugt sit betalingskort til gennemførslen af betalingerne på i alt 12.091,34 DKK.
Banken har anført, at det er usandsynligt, at der var tale om tredjemandsmisbrug, da de omstridte transaktioner er gennemført med klagerens medvirken og samtykke og derfor er autoriserede af klager, jf. betalingsloven § 82, stk. 1, hvorfor betalingslovens § 100 finder ikke anvendelse.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registrerede og bogførte.
Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingsloven § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.