| Sagsnummer: | 429/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor hun havde en konto -778 og netbankadgang.
Den 14. juni 2024 blev der foretaget en netbankoverførsel på 40.000 DKK fra klagerens konto i sparekassen til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, P.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at hun modtog en SMS, der så ud til at komme fra politiet. Hun klikkede på et link i SMS’en og indtastede nogle oplysninger. Derefter blev hun ringet op af en person, der udgav sig for at være fra sparekassen. Klageren overførte 40.000 DKK til en sikkerhedskonto.
Sparekassen har oplyst, at overførslen blev foretaget via klagerens netbank ved brug af klagerens MitID og ved godkendelse med brugernavn og adgangskode samt klagerens MitID.
Sparekassen har fremlagt en udskrift, hvoraf fremgår, at der inden overførslen blev sendt en SMS med følgende tekst til klagerens telefonnummer:
”Udlevér aldrig denne kode til andre – heller ikke til dit eget pengeinstitut. Du skal godkende din overførsel på 40.000,00 DKK til konto [-863]. Indtast engangskode [XXXXXX] i Netbank for at godkende oprettelsen. Er du ikke i gang med at oprette en overførsel, så spær straks dit MitID på www.mitid.dk og kontakt dit pengeinstitut eller netbank support.”
Sparekassen har oplyst, at overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Den 17. juni 2024 indgav klageren indsigelse til sparekassen.
Sparekassen rettede henvendelse til P med henblik på at få pengene tilbageført. Det lykkedes ikke.
Sparekassen afviste klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 23. august 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal tilbageføre 40.000 DKK til hende.
Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun blev udsat for svindel i form af en SMS, der så ud til at komme fra politiet. Hun troede, at hun ugen forinden var blevet taget i en fotofælde. Hun klikkede derfor på linket i SMS’en. Via linket forsøgte hun at logge ind med MitID. Svindlerne havde fået siden til at ligne appen på en prik. Idet hun trykkede videre og ville gå ud af appen, så hun, at hun ikke havde været inde i appen.
Hun modtog derefter et opkald fra en person, der påstod at ringe fra sparekassens hovedkontor. Hun slog telefonnummeret op på Krak og så, at sparekassens hovedkontor med korrekte kontaktinformationer og links til sparekassens hjemmeside var anført.
Svindleren var troværdig og vidste, hvem hendes rådgiver var. Hun handlede i god tro.
Svindleren påstod, at der var blevet forsøgt trukket penge på hendes konto, men at det var stoppet. Hun tænkte straks, at de oplysninger, hun havde nået at indtaste, var blevet brugt til svindel. Desuden var der blevet betalt for nogle telefoner, idet de havde fået adgang til hendes netbank. Disse transaktioner kunne tilbageføres, hvis hun accepterede tilbageførslerne med MitID.
Hun overførte 40.000 DKK til, hvad svindleren påstod var en sikkerhedskonto, og resten overførte hun til sin veninde. Svindleren blev ved med at sige, at uvedkommende havde fået adgang til hendes netbank, så da pengene var overført og MitID-anmodningerne godkendt, skulle hun lukke sit MitID og dankort.
Svindleren foregav derefter at booke et møde med sparekassen og sagde, at hendes egen rådgiver først havde tid om eftermiddagen den følgende mandag. Da hun mødte op i sparekassen, gik det op for hende, at pengene var væk.
Hun har kigget flere sager igennem, der ligner hendes. Her er udfaldet, at sparekassen dækker det tabte.
Sparekassen Kronjylland har anført, at overførslen ikke skyldes tredjemands misbrug af klagerens netbank.
Overførslen er korrekt registreret og bogført i sparekassens IT-system.
Det forhold at klageren telefonisk blev overtalt til at gennemføre transaktionen medfører ikke, at overførslen må anses som uautoriseret efter betalingsloven.
Klageren har selv iværksat og godkendt den pågældende transaktion, der dermed er en autoriseret transaktion, jf. betalingsloven § 82.
Sparekassen har fremlagt dokumentation på, at klageren selv godkendte transaktionen.
Den af sparekassen fremsendte SMS-tekst til klageren var meget tydelig omkring, hvad det omhandlede, og at med indtastning af engangskoden godkendte klageren gennemførslen af transaktionen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor hun havde en konto -778 og netbankadgang.
Den 14. juni 2024 blev der foretaget en netbankoverførsel på 40.000 DKK fra klagerens konto i sparekassen til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, P.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at hun modtog en SMS, der så ud til at komme fra politiet. Hun klikkede på et link i SMS’en og indtastede nogle oplysninger. Derefter blev hun ringet op af en person, der udgav sig for at være fra sparekassen. Klageren overførte 40.000 DKK til en sikkerhedskonto.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Bjarke Levinsky Svejstrup og Mette Lindekvist Højsgaard – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som sparekassen hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at sparekassen på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng– udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 DKK, ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 32.000 DKK tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.