Krav om tilbageførsel af kontooverførsel til klagerens udenlandske konto. Indsigelse om svindel.
| Sagsnummer: | 284/2026 |
| Dato: | 04-09-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe, Iben Leisner, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel til udlandet - gennemførelse
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål Indlån - øvrige spørgsmål Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kontooverførsel til klagerens udenlandske konto. Indsigelse om svindel. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsel til klagerens udenlandske konto. Indsigelse om svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto -169 samt netbankadgang.
Den 27. april 2023 forsøgte klageren at gennemføre en overførsel på 22.800 EUR svarende til 170.459,64 DKK fra sin konto -169 til en konto i et udenlandsk pengeinstitut, pengeinstitut A.
Banken har oplyst, at banken samme dag kontaktede klageren vedrørende transaktionen, da den blev udtrukket til kontrol. Under samtalen spurgte banken, hvorvidt det var klageren selv, der havde iværksat overførslen, samt hvor pengene skulle overføres til. Klageren meddelte, at det var ham selv, der foretog overførslen, og at beløbet skulle overføres til hans egen konto i pengeinstitut A med henblik på at undersøge eventuelle investeringsmuligheder. Klageren oplyste, at han var utilfreds med den forrentning og det afkast, som banken hidtil havde kunnet tilbyde, og at han derfor ønskede at undersøge, hvordan han kunne investere pengene. Afslutningsvist bekræftede klageren over for banken, at han ønskede overførslen gennemført. Overførslen blev herefter frigivet fra kontrollen og gennemført.
Banken har endvidere oplyst, at overførslen på 170.459,64 DKK blev gennemført og godkendt ved brug af klagerens personlige MitID-oplysninger.
Den 21. november 2023 fremsatte klageren indsigelse mod transaktioner over for banken. Af indsigelsen fremgår:
”Dette er en indsigelse over den rådgivning jeg har modtaget fra DB i april og maj måned angående udenlandske overførsler, jf jeres eget svar 15/5/23. Indsigelsen dækker derfor over mit samlede tab for jeres rådgivning på næsten 200 t.kr. Tabet består især af transaktionen 27/4/23 på 170.460 kr (22.800 Euro).”
Ved brev af 12. januar 2024 afviste banken indsigelsen.
Parternes påstande
Den 15. april 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal tilbageføre et beløb til ham.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at hans tab især udgøres af transaktionen af 27. april 2023 på 22.800 EUR samt en til tre andre transaktioner, hvorfor hans tab udgør i alt cirka 200.000 DKK.
Banken bør svare på, hvornår han har modtaget rådgivning fra banken om investeringer i udlandet. Svaret er, at det har han aldrig modtaget. Banken bør også svare på, hvornår banken har ydet rådgivning i denne sag, hvor mere end 200.000 DKK er tabt i udlandet på grund af svindel.
Banken var fuldt ud bekendt med risiciene ved hans udenlandske transaktioner. Han blev kunde i banken i 1993 og har aldrig foretaget lignende transaktioner.
I 2026 læste han i avisen, at banken har reduceret sin bemanding i Fraud Management. Dette på trods af en betydelig stigning i de bedragerier, der er foregået på bankkonti siden 2023. Banken viser hermed, at fokus i højere grad er på aktionærer end på kunder.
Af avisartiklen fremgår blandt andet, at der er 150 ansatte i banken, der afværger svindel og mindsker kunders risiko for, at svindel sker igen. Kunden skal kontaktes telefonisk af et andet led i bankens afdeling for at finde ud af, om der er tale om svindel. Nogle kunder forstår med det samme, at vedkommende er udsat for svindel. Banken anerkender, at den har et ansvar.
I maj 2023 tilbød han banken en løsning på sagen. Bankens svar var alene formelt. Banken ønsker ingen løsning.
Han har anmeldt forholdet til politiet. Han henvendte sig til Forbrugerombudsmanden vedrørende sagen, der henviste ham til Ankenævnet.
Danske Bank har anført, at en autoriseret betalingstransaktion er kendetegnet ved, at klageren som betaler har godkendt og givet samtykke til gennemførelse af transaktionen. En godkendelse af en kontooverførsel kan foreligge i form af indtastning af korrekte betalingsoplysninger samt godkendelse ved brug af personlige MitID-oplysninger. Overførslen på 170.459,64 DKK blev gennemført og godkendt ved brug af klagerens personlige MitID-oplysninger og skal derfor anses som autoriseret af klageren.
Klageren bekræftede under den efterfølgende telefoniske dialog med banken, at han ønskede overførslen gennemført.
Den omtvistede betaling var korrekt gennemført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Banken begik ikke fejl eller handlede ansvarspådragende under forløbet og dialogen med klageren.
Klageren har ikke lidt et tab ved den omtalte transaktion, da der er tale om en kontooverførsel til klagerens egen konto i et andet pengeinstitut.
Såfremt klageren mener at have lidt et tab som følge af efterfølgende transaktioner fra klagerens konto hos pengeinstitut A, er dette banken uvedkommende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto -169 samt netbankadgang.
Den 27. april 2023 forsøgte klageren at gennemføre en overførsel på 22.800 EUR svarende til 170.459,64 DKK fra sin konto -169 til en konto i pengeinstitut A.
Overførslen blev gennemført samme dag, efter banken rettede telefonisk henvendelse til klageren, der bekræftede, at overførslen skulle gennemføres, og at betalingsmodtageren var hans egen konto i pengeinstitut A.
Ankenævnet finder, at overførslen af 27. april 2023 blev autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82.
Ankenævnet finder, at der ikke er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken er forpligtet til at godtgøre klageren et beløb.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.