Indsigelse mod overførsler til konti i udlandet trods advarsler om kærligheds- og investeringssvindel samt krav om erstatning.
| Sagsnummer: | 156/2026 |
| Dato: | 04-09-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Majken Christoffersen, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel til udlandet - øvrige spørgsmål
Indlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod overførsler til konti i udlandet trods advarsler om kærligheds- og investeringssvindel samt krav om erstatning. |
| Indklagede: | AL Sydbank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod overførsler til konti i udlandet trods advarsler om kærligheds- og investeringssvindel samt krav om erstatning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i AL Sydbank A/S, hvor han blandt andet havde en konto -219.
Klageren havde derudover en konto i pengeinstitut P samt konti i to udenlandske pengeinstitutter A og B.
Klageren har oplyst, at han medio september 2025 blev kontaktet af en person S, der udgav sig for at være finansiel rådgiver fra virksomhed C. Han fik at vide, at han havde to bitcoins til en værdi af mere end 2 mio. kr. Han havde daglig kontakt med person S via en besked- og opkaldsapp. Han blev af sine pårørende advaret om, at der sandsynligvis var tale om svindel.
I perioden fra den 16. september til den 29. september 2025 foretog han via pengeinstitut P tre overførsler til udenlandsk pengeinstitut B. Hans konto i pengeinstitut P blev suspenderet den 1. oktober 2025. Han modtog samme dag en besked fra pengeinstitut P, hvoraf blandt andet fremgår:
”Din konto er suspenderet af sikkerhedsmæssige årsager.
Det fremgår, at du tidligere har overført 5.466,24, 799,78 og 10.331,69 EUR, men der står 0 EUR på kontoen. Hvad er årsagen til dette?
Du bedes også uddybe, hvorfor disse overførsler skal foretages via [pengeinstitut P] og ikke din primære bank?
Hvorfor skal [pengeinstitut P] bruges som mellemled i disse overførsler?”
Banken har oplyst, at klageren mødte op i bankens filial og anmodede om en overførsel til sin konto i udlandet. Af overførselsanmodning af 7. oktober 2025 fremgår blandt andet:
”Bestilling af overførsel til udlandet
Ordre, der ønskes ekspederet samme dag, skal indleveres inden kl. 13.00.
|
Valuta og beløb: 50.000 EURO … |
… X Hasteoverførsel |
|
Modtagers navn og adresse: [Klageren] |
… |
|
Modtagers IBAN-/kontonummer: [-430] |
… |
|
… |
… |
|
Ordregivers navn og adresse: [Klageren] |
Hæves på konto: [-219] … |
|
Underskrift: [Klageren] |
|
7-10-25 [Klageren] Dato … Forpligtende underskrift … |
…”
Banken har oplyst, at klageren få minutter efter, han forlod filialen, telefonisk ændrede overførselsbeløbet til 70.000 EUR.
Banken har oplyst, at den spurgte klageren om formålet med overførslen. Klageren forklarede, at han havde undersøgt virksomhed D og en investeringscase. Klageren insisterede på, at overførslen skulle finde sted.
Herefter blev der fra klagerens konto -219 den 7. oktober 2025 overført 70.000 EUR til klagerens konto i udenlandsk pengeinstitut A. Afregningsbeløbet var 524.440 DKK.
Banken har oplyst, at klagerens datter den 9. oktober 2025 kontaktede banken telefonisk. Hun udtrykte bekymring for, at klageren blev svindlet, hvilket hun gentog den 10. oktober 2025.
Klageren kontaktede senere samme dag banken med henblik på at lave en ny overførsel. Det blev aftalt, at klageren skulle underskrive en overførselsanmodning i en af bankens filialer.
Banken har oplyst, at klageren mødte op i bankens filial og anmodede om en overførsel til sin konto i udlandet. Klageren oplyste, at formålet med overførslen var investering. Banken har oplyst, at dialogen med klageren ikke gav banken anledning til at tvivle på, om klageren var fuldt bevidst om, hvad han foretog sig, og at det var efter hans eget ønske, at der skulle gennemføres en overførsel til hans egen konto i udlandet. Af overførselsanmodning af 10. oktober 2025 fremgår blandt andet:
”Bestilling af overførsel til udlandet
Ordre, der ønskes ekspederet samme dag, skal indleveres inden kl. 13.00.
|
Valuta og beløb: 70.000 EURO … |
… X Hasteoverførsel |
|
Modtagers navn og adresse: [Klageren] |
… |
|
Modtagers IBAN-/kontonummer: [-892] |
… |
|
… |
… |
|
Ordregivers navn og adresse: [Klageren] |
Hæves på konto: [-219] … |
|
Underskrift: [Klageren] |
|
10-10-25 [Klageren] Dato … Forpligtende underskrift … |
…”
Herefter blev der fra klagerens konto -219 den 10. oktober 2025 overført 70.000 EUR til klagerens konto i udenlandsk pengeinstitut B. Afregningsbeløbet var 524.524.
Samme dag blev der fra klagerens konto i udenlandsk pengeinstitut A overført 64.162,46 EUR til klagerens konto -219 i banken. Afregningsbeløbet var 477.920,50 DKK.
Banken har oplyst, at klageren den 17. oktober 2025 mødte op i bankens filial og anmodede om en overførsel til sin konto i udlandet. Klageren oplyste, at formålet med overførslen var investering. Banken har oplyst, at dialogen med klageren ikke gav banken anledning til at tvivle på, om klageren var fuldt bevidst om, hvad han foretog sig, og at det var efter hans eget ønske, at der skulle gennemføres en overførsel til hans egen konto i udlandet. Af overførselsanmodning af 17. oktober 2025 fremgår blandt andet:
”Bestilling af overførsel til udlandet
Ordre, der ønskes ekspederet samme dag, skal indleveres inden kl. 13.00.
|
Valuta og beløb: 100.000 EURO … |
… X Hasteoverførsel |
|
Modtagers navn og adresse: [Klageren] |
… |
|
Modtagers IBAN-/kontonummer: [-892] |
… |
|
… |
… |
|
Ordregivers navn og adresse: [Klageren] |
Hæves på konto: [-219] … |
|
Underskrift: [Klageren] |
|
17-10-25 [Klageren] Dato … Forpligtende underskrift … |
…”
Herefter blev der fra klagerens konto -219 den 17. oktober 2025 overført 100.000 EUR til klagerens konto i udenlandsk pengeinstitut B. Afregningsbeløbet var 749.305 DKK.
Samme dag blev der fra klagerens konto i udenlandsk pengeinstitut A overført 1.980,65 EUR til klagerens konto -219 i banken. Afregningsbeløbet var 14.756,63 DKK.
Banken har oplyst, at banken den 23. oktober 2025 blev kontaktet af klagerens søn, som var bekymret for, at klageren blev svindlet. Herefter kom banken efter flere forsøg i kontakt med klageren, der endnu engang forklarede, at formålet med overførslerne var investering, og at han var sikker på, at han ikke var udsat for svindel. Klageren forklarede samtidig, at han var vant til at foretage investeringer både fra sin tid som forretningsmand og efterfølgende som privatinvestor. Banken aftalte med klageren, at der ikke blev overført flere penge til hans udenlandske konti, før der var større sikkerhed for, at klageren ikke blev snydt.
Banken har oplyst, at klageren den 24. oktober 2025 bad banken om at hjælpe ham med at tilbageføre sine penge fra hans konti i udlandet. Banken sendte herefter en anmodning herom til udenlandsk pengeinstitut B. Klageren bad den 27. oktober 2025 banken om at annullere tilbagekaldelserne.
Klageren har oplyst, at hans datter samme dag sendte en e-mail, hvoraf blandt andet fremgår:
”Bekymringshenvendelse - Vigtigt!
…
Jeg skriver til jer fordi jeg er oprigtigt bekymret for min fars mentale tilstand. Han har fuldstændigt mistet overblikket. Igennem den sidste 1,5 måned, eller længere, har han været udsat for massiv manipulation (i form af hybrid svindel) og har gentagne gange overført store beløb til udlandet fra sin konto i [banken].
Jeg rettede mine første bekymrings henvendelser til jeres afdeling d. 9 og 10 oktober, telefonisk. Fik desværre ikke noteret navnet på personen jeg talte med d. 9. okt, men husker at jeg talte med [navn] d. 10. okt,. Begge de unge herrer jeg talte med lovede at referere mine bekymringer videre i systemet, og først og fremmest til min fars rådgiver.
Siden har jeg været, og er fortsat i rigtig god kontakt med jeres indsigelses-afdeling, [navn], med på CC i denne mail.
Som sagt er jeg meget bekymret, specielt fordi jeg har begrundet mistanke om at min far slet ikke er færdig med at overføre store pengebeløb til udlandet. Det næste store pengebeløb han agter at overføre er måske i omegnen af EUR 95.000, svarende til ca DKK 710.000. Hvilket er et beløb jeg har hørt ham nævne, når han indimellem taler over sig overfor mig. Min far forstår ikke at han er udsat for svindel og dele er et stort fupnummer. Han stoler blindt på denne her kvinde, der udgiver sig som lige dele finansiel rådgiver og kærlighedsrelation.
Min far fortalte mig i dag, at han i morgen, tirsdag, vil tage ned forbi direktøren i jeres filial, og gennemtvinge sin ret til fortsat at kunne overføre penge til udlandet. Lykkedes det ikke for ham, så vil han skifte bank.
Jeg vil på det kraftigste advare jer imod at [banken] fortsat lader min fars transaktioner gå igennem. Det skal ikke være sådan at fordi filialen på [sted] ikke tillader, så kan min far bare tage ud til jeres filial på [sted] og gennemføre sine transaktioner dér, hvilket han er lykkedes med tidligere.
Jeg tænker at min fars meget ændrede handlemønster hvad angår hans bank-adfærd ringer mange alarmklokker og mistanken om at min far er udsat for manipulation og svindel er meget stor, at det vil være at betragte som værende i ond tro af banken fortsat at tillade hans transaktioner at blive gennemført.
I håbet om forståelse af alvoren bag min henvendelse til jer, og mit ønske om hjælp fra jer til at få svindlen og min fars risiko for at miste endnu flere penge stoppet.”
Af besked af 29. oktober 2025 fra udenlandsk pengeinstitut B til banken fremgår blandt andet:
”RE your recall request of Payment Ref [-643], please be advised that our customer has rejected the recall request due to CUST.”
Af besked af 30. oktober 2025 fra udenlandsk pengeinstitut B til banken fremgår blandt andet:
”RE your recall request of Payment Ref [-841], please be advised that our customer has rejected the recall request due to AM04.”
Banken har oplyst, at det fremgår af beskederne fra udenlandsk pengeinstitut B, at overførslen den 10. oktober 2025 ikke kunne tilbageføres, da midlerne var væk. Derudover afslog udenlandsk pengeinstitut B at tilbageføre overførslen af 17. oktober 2025, da klageren havde afvist, at overførslen skulle tilbageføres.
Af e-mail af 10. december 2025 fra klagerens pårørende på vegne af klageren til banken fremgår blandt andet:
”Vi henvender os vedrørende 3 udenlandske overførsler på mere end 1,3 mio., foretaget af vores far, … 87 år. De modtagne banker er placeret i Malta ([udenlandsk pengeinstitut C]) og Luxembourg. Banker i disse lande, er kendt for at være anvendt i forbindelse med hvidvask og økonomisk svindel.
Vi har skrevet til bankerne, for at søge beløbene tilbageført, men har intet hørt. Sagen er også meldt til Politiet.
Det er vores opfattelse, at der er tale om svindel, hvor modtagerne er lykkedes med at lokke vores far til at overføre betydelige beløb. Vores fars adfærd afviger en hel del fra hans historiske transaktionsmønster, hvilket burde have udløst jeres interne overvågnings- og kontrolsystemer i henhold til hvidvaskloven og bankens compliance-regel.
Vi stiller følgende spørgsmål:
- Hvordan kunne vores far på 87 år, få lov til at overføre så store beløb uden yderligere kontrol eller verificering?
- Hvilke procedurer har I fulgt for at sikre, at disse transaktioner ikke var led i svindel eller hvidvask?
- Hvorfor blev der ikke reageret på den åbenlyse risiko og det atypiske mønster?
Vi anser banken for at have udvist grov uagtsomhed ved ikke at forhindre disse overførsler. Banken har dermed ikke levet op til sit ansvar for at beskytte kunden og overholde gældende lovgivning.
Vi kræver en fuldstændig redegørelse for forløbet samt en plan for, hvordan [banken] vil kompensere for det økonomiske tab, der er opstået som følge af jeres manglende handling.”
Af e-mail af 20. januar 2026 fra banken til klagerens pårørende fremgår blandt andet:
”Tak for jeres henvendelse af 10. december 2025 vedrørende række overførsler til jeres fars konti i udlandet.
…
I alt drejer sagen således om kr. 1.798.185,00 kr., hvoraf 477.920,50 kr. blev returneret til jeres fars konto i [banken] den 10. oktober 2025.
På baggrund af jeres henvendelse har vi gennemgået hændelsesforløbet, og selvom vi naturligvis har forståelse for, at der er tale om en ærgerlig situation, hvis jeres far er blevet snydt og har mistet et så betydeligt pengebeløb, er det vores konklusion, at vi ikke kan imødekommes jeres krav om kompensation / erstatning.
Det, som vi i den forbindelse har lagt særligt vægt på, er, at vi på det foreliggende grundlag, herunder den løbende dialog vi havde med jeres far i ovennævnte periode, må konkludere, at alle overførsler blev gennemført efter ønsker fra ham og med hans viden og samtykke. Der er derfor ikke tale om tredjemandsmisbrug i betalingslovens forstand, som banker i visse tilfælde skal dække.
Vi må samtidig klart afvise, at vi på andet grundlag skulle have handlet ansvarspådragende.
Det forhold, at jeres far er 87 år, ændrer ikke ved, at man som bankkunde som det helt klare udgangspunkt har fri råderet over sine egne midler, og ønsker en kunde at flytte sine midler til en af sine egne konti i et andet pengeinstitut, har vi som bank ikke hjemmel til at forhindre dette.
Hvis der efterfølgende er foretaget dispositioner på hans konti i de andre banker, som har medført tab for jeres far, ligger dette uden for [bankens] ansvarsområde og derfor ikke noget, [banken] kan drages til ansvar for.
Alle overførslerne blev således som nævnt gennemført efter jeres fars klare ønske, og vi som hans bank havde ikke grundlag for at forhindre ham i at råde over sine egne midler.”
I perioden fra den til den 20. januar til den 3. februar 2026 korresponderede klagerens pårørende og banken om sagen. Ved e-mail af 3. februar 2026 fra banken til klagerens pårørende fastholdt banken, at den ikke var erstatningsansvarlig for de eventuelle tab, som klageren måtte have lidt som følge af de investeringer eller overførsler, der var foretaget fra klagerens konti i udlandet.
Parternes påstande
Den 23. februar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank A/S helt eller delvist skal erstatte hans tab på 1.320.264,50 kr.
AL Sydbank A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han klager over bankens håndtering af en sag om økonomisk svindel begået mod ham i perioden september til oktober 2025.
Han blev udsat for et omfattende investeringssvindelnummer, som er politianmeldt. I en længere periode blev han udsat for intensiv påvirkning fra personer, der udgav sig for at være investeringsrådgivere. Han modtog dagligt talrige telefonopkald, hvor han løbende blev instrueret og vejledt om, hvilke handlinger han skulle foretage. Flere af hans pårørende advarede ham om, at der sandsynligvis var tale om svindel. Han var særligt sårbar over for manipulation og økonomisk svindel, da han var 87 år og nyligt enkemand efter 68 års samliv. Kort tid efter hændelserne blev han henvist til en hukommelsesklinik. Han er efterfølgende påbegyndt demensudredning, og han er flyttet på plejehjem. Han kan ikke redegøre for, hvordan hans konti i udlandet blev oprettet. Det er muligt, at han som led i svindelforløbet fremsendte personlige oplysninger og dokumentation til tredjemand, fordi han fik at vide, at det var nødvendigt for at foretage de påståede investeringer.
I september 2025 overførte han som led i de påståede investeringer betydelige beløb fra sin konto i banken til pengeinstitut P. Han har dokumenteret, at pengeinstitut P efter en række udenlandske overførsler suspenderede hans konto af sikkerhedsmæssige årsager. Samtidig anmodede pengeinstitut P om en nærmere redegørelse for hans transaktioner. Pengeinstitut P fandt således anledning til at reagere på hans transaktionsmønster for at foretage en nærmere undersøgelse af hans dispositioner.
Hans resterende midler i pengeinstitut P blev tilbageført til hans konto i banken, hvorfor banken allerede på det tidspunkt havde indsigt i det usædvanlige og omfattende transaktionsforløb, som dannede baggrund for hans efterfølgende dispositioner. Banken burde derfor have foretaget nærmere undersøgelser og udvist skærpet agtpågivenhed, da han foretog overførslerne via banken. Overførslerne skete ved personligt fremmøde i banken, hvilket gav banken direkte mulighed for dialog og indgriben.
Hans datter og søn blev omkring den 8. oktober 2025 bekendt med, at han var ved at gennemføre større overførsler til udlandet. Hans datter advarede gentagne gange banken om alvorlig mistanke om svindel og manipulation. Hun fik at vide, at hendes bekymringer blev videregivet i systemet og til hans rådgiver. Alligevel gennemførte banken efter advarslerne yderligere overførsler til udlandet, selvom banken havde konkret anledning til at sammenholde oplysningerne fra hans pårørende med bankens egne observationer af klageren og de dispositioner, der blev gennemført.
Banken undlod at gribe ind i et åbenlyst svindelforløb. Bankens tavshedspligt fritog ikke banken for at forholde sig til de oplysninger, som banken modtog fra hans pårørende. Banken reagerede ikke tilstrækkeligt på de konkrete oplysninger om mulig svindel, som den blev gjort bekendt med. Banken indførte først et midlertidigt stop for at foretage udenlandske overførsler, da hans datter kontaktede bankens svindelafdeling. Hun sendte tillige en skriftlig advarsel om svindlen til banken. På dette tidspunkt var hovedparten af tabet allerede realiseret.
Han autoriserede overførslerne, men det udelukker ikke, at banken efter de foreliggende omstændigheder handlede ansvarspådragende ved at undlade at udvise den nødvendige omhu og agtpågivenhed. Det var ansvarspådragende, at banken ikke reagerede tilstrækkeligt på de konkrete faresignaler, som banken modtog.
Hans transaktionsmønster var klart atypisk og risikobetonet. Banken var forud for og under overførslerne bekendt med, at han var i kontakt med en ukendt tredjepart, der instruerede ham i investeringer og overførsler. Hans pårørende advarede gentagne gange banken telefonisk om alvorlig mistanke om svindel. Overførslerne var usædvanlige i størrelse, hyppighed og karakter. Overførslerne blev gennemført ved personligt fremmøde, hvilket gav banken direkte mulighed for dialog og indgriben. Hans midler blev overført til finansielle platforme anvendt i et kendt svindelmønster, hvorefter midlerne hurtigt blev videreført. Det er karakteristisk for investerings- og kryptosvindel. Det burde have givet anledning til øget agtpågivenhed hos banken.
Banken tilsidesatte god skik for finansielle virksomheder, sin omsorgspligt, og sin pligt til at reagere på åbenbare advarselssignaler om økonomisk misbrug. Den undlod at gribe rettidigt ind over for et åbenlyst svindelforløb, selvom hans pårørende gentagne gange advarede banken. Banken foretog hverken effektiv indgriben, rådgivning eller midlertidig spærring, før størstedelen af beløbet allerede var overført.
Hurtigere indgriben ville have forhindret eller begrænset tabet væsentligt. Havde banken reageret effektivt ved de første advarsler tilbage i september 2025, hvor han overførte store beløb til og fra pengeinstitut P, eller den 9. eller 10. oktober 2025, hvor hans datter ringede og advarede banken gentagne gange, var yderligere overførsler blevet forhindret eller væsentligt begrænset.
Bankens passivitet har derfor medvirket til tabets størrelse. Bankens håndtering af de mistænkelige overførsler var kritisabel. Banken er derfor helt eller delvist erstatningsansvarlig for hans tab på samlet cirka 1,3 mio. kr.
Sagen er egnet til behandling ved Ankenævnet, da der i det væsentligste er enighed om sagens faktiske omstændigheder. Sagen skal ikke afvises efter Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
AL Sydbank A/S har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at overførslerne var korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Derudover skete de omhandlede betalingstransaktioner med klagerens viden og samtykke. Klageren kan derfor ikke påberåbe sig hæftelsesbegrænsningerne i betalingslovens § 100.
Betalingslovens § 112 finder heller ikke anvendelse, da klageren ved de to overførsler fik den ydelse, han betalte for.
I forhold til klagerens påstand om, at banken er erstatningsansvarlig overfor klagerens påståede tab, bestrides dette i det hele.
Klageren har ikke dokumenteret at have lidt et tab, og det kan under alle omstændigheder konstateres, at der i hvert fald ikke er lidt noget tab i forbindelse med overførslerne fra banken til klagerens egne konti i udlandet. De i sagen omhandlede overførsler skete således til konti, som klageren selv ejede og kontrollerede, og banken kan ikke gøres ansvarlig for de efterfølgende dispositioner, som klageren måtte have foretaget fra hans konti i udlandet.
I forhold til det konkrete forløb havde banken hverken en aftaleretlig, lovbestemt eller anden forpligtelse til at rådgive om eller advare imod klagerens eventuelle investeringsplaner. I dialogerne med klageren sikrede banken sig dog, at overførslerne skete efter klagerens eget ønske. Klageren fastholdt selv meget klart, at han disponerede i overensstemmelse med egne formål og efter egne ønsker.
Det er væsentligt at understrege, at banken ikke har hjemmel til at forhindre en kunde i at disponere over sine egne midler. Dette gælder også ved overførsler til kundens egne konti i andre finansielle virksomheder, uanset om disse er beliggende i udlandet.
I forhold til klagerens krav om erstatning skal det understreges, at dette ikke kan tilskrives bankens ageren, men derimod klagerens egne forhold.
Sammenfattende kan det således konkluderes, at der hverken er et ansvarsgrundlag, et dokumenteret tab, årsagsforbindelse eller den nødvendige adækvans. Klagerens erstatningskrav må derfor klart afvises
Klageren har under alle omstændigheder udvist en sådan grad af egen skyld, at klageren ikke kan gøre et erstatningskrav gældende overfor banken. Klageren har således over en længere periode ignoreret flere advarsler fra pårørende, ligesom klageren på trods af det længerevarende tidsforløb og dialogerne med banken ikke fandt anledning til at genoverveje eller stoppe med sine investeringer. Hvis klageren er blevet snydt og har lidt et tab, er klageren således nærmest til at bære et eventuelt tab.
Hvis klageren måtte have lidt et tab som følge af sine overførsler fra sine udenlandske konti hos udenlandsk pengeinstitut B, og hvis klageren i forlængelse heraf ønsker at gøre et erstatningskrav gældende i den anledning, må pengeinstitut B og ikke banken under alle omstændigheder være det rette sted at indgive et eventuelt erstatningskrav.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden blandt andet anført, at sagen må afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4. Afgørelsen af, om banken skulle have pådraget sig et erstatningsansvar, forudsætter en omfattende og detaljeret bevismæssig afklaring af et længerevarende og komplekst hændelsesforløb.
En vurdering af, hvad der præcist er sket, herunder baggrunden for klagerens dispositioner, klagerens kommunikation med tredjemænd samt de forhold, der har fundet sted efter overførslerne til klagerens egne konti i udlandet, vil nødvendiggøre egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer samt eventuel dokumentation fra udenlandske aktører.
Sagen er derfor ikke egnet til behandling ved Ankenævnet og bør i givet fald henvises til domstolene, hvor den nødvendige bevisførelse kan finde sted.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i AL Sydbank A/S, hvor han blandt andet havde en konto -219. Klageren havde derudover en konto i pengeinstitut P samt konti i to udenlandske pengeinstitutter A og B.
Klageren har oplyst, at han medio september blev kontaktet af en person S, der udgav sig for at være finansiel rådgiver fra virksomhed C. Han fik at vide, at han havde to bitcoins til en værdi af mere end 2 mio. kr. Han havde daglig kontakt med person S via en besked- og opkaldsapp. Han blev af sine pårørende advaret om, at der sandsynligvis var tale om svindel.
I perioden fra den 16. september til den 29. september 2025 foretog klageren via pengeinstitut P tre overførsler til udenlandsk pengeinstitut B. Hans konto i pengeinstitut P blev den 1. oktober 2025 suspenderet af sikkerhedsmæssige årsager.
Banken har oplyst, at klageren den 7. oktober 2025 mødte op i bankens filial og anmodede om en overførsel af 50.000 EUR til sin konto i udlandet, og at han få minutter efter, han forlod filialen, telefonisk ændrede overførselsbeløbet til 70.000 EUR.
Banken har oplyst, at den spurgte klageren om formålet med overførslen. Klageren forklarede, at han havde undersøgt virksomhed D og en investeringscase. Klageren insisterede på, at overførslen skulle finde sted.
Herefter blev der fra klagerens konto -219 den 7. oktober 2025 overført 70.000 EUR til klagerens konto i udenlandsk pengeinstitut A. Afregningsbeløbet var 524.440 DKK.
Banken har oplyst, at klagerens datter den 9. oktober 2025 kontaktede banken telefonisk. Hun udtrykte bekymring for, at klageren blev svindlet, hvilket hun gentog den 10. oktober 2025. Klageren kontaktede senere samme dag banken med henblik på at lave en ny overførsel. Det blev aftalt, at klageren skulle underskrive en overførselsanmodning i en af bankens filialer.
Banken har oplyst, at klageren den 10. oktober 2025 mødte op i bankens filial og anmodede om en overførsel på 70.000 EUR til sin konto i udlandet. Klageren oplyste, at formålet med overførslen var investering. Banken har oplyst, at dialogen med klageren ikke gav banken anledning til at tvivle på, om klageren var fuldt bevidst om, hvad han foretog sig, og at det var efter hans eget ønske, at der skulle gennemføres en overførsel til hans egen konto i udlandet. Herefter blev der fra klagerens konto -219 den 10. oktober 2025 overført 70.000 EUR til klagerens konto i udenlandsk pengeinstitut B. Afregningsbeløbet var 524.524.
Samme dag blev der fra klagerens konto i udenlandsk pengeinstitut A overført 64.162,46 EUR til klagerens konto -219 i banken. Afregningsbeløbet var 477.920,50 DKK.
Banken har oplyst, at klageren den 17. oktober 2025 mødte op i bankens filial og anmodede om en overførsel af 100.000 EUR til sin konto i udlandet. Klageren oplyste, at formålet med overførslen var investering. Banken har oplyst, at dialogen med klageren ikke gav banken anledning til at tvivle på, om klageren var fuldt bevidst om, hvad han foretog sig, og at det var efter hans eget ønske, at der skulle gennemføres en overførsel til hans egen konto i udlandet. Herefter blev der fra klagerens konto -219 den 17. oktober 2025 overført 100.000 EUR til klagerens konto i udenlandsk pengeinstitut B. Afregningsbeløbet var 749.305 DKK.
Samme dag blev der fra klagerens konto i udenlandsk pengeinstitut A overført 1.980,65 EUR til klagerens konto -219 i banken. Afregningsbeløbet var 14.756,63 DKK.
Banken har oplyst, at banken den 23. oktober 2025 blev kontaktet af klagerens søn, som var bekymret for, at klageren blev svindlet. Herefter kom banken efter flere forsøg i kontakt med klageren, der endnu engang forklarede, at formålet med overførslerne var investering, og at han var sikker på at han ikke var udsat for svindel. Klageren forklarede samtidig, at han var vant til at foretage investeringer både fra sin tid som forretningsmand og efterfølgende som privatinvestor. Banken aftalte med klageren, at der ikke blev overført flere penge til hans udenlandske konti, før der var større sikkerhed for, at klageren ikke blev snydt.
Banken har oplyst, at klageren den 24. oktober 2025 bad banken om at hjælpe ham med at tilbageføre sine penge fra hans konti i udlandet. Banken sendte herefter en anmodning herom til udenlandsk pengeinstitut B. Klageren bad den 27. oktober 2025 banken om at annullere tilbagekaldelserne
Klageren har oplyst, at hans datter samme dag sendte en e-mail, hvoraf blandt andet fremgår, at hun var oprigtigt bekymret for hans mentale tilstand, da han havde været udsat for massiv manipulation i form af hybrid svindel, og at banken ville være i ond tro om svindlen, hvis banken fortsat tillod ham at gennemføre transaktionerne.
Banken har oplyst, at den modtog beskeder fra pengeinstitut B den 29. og 30. oktober 2025 om, at overførslen den 10. oktober 2025 ikke kunne tilbageføres, da midlerne var væk samt at udenlandsk pengeinstitut B afslog at tilbageføre overførslen af 17. oktober 2025, da klageren havde afvist dette.
Ved e-mail af 10. december 2025 fra klagerens pårørende på vegne af klageren til banken fremgår blandt andet, at banken havde udvist grov uagtsomhed ved ikke at forhindre klagerens overførsler, og at klageren anmodede banken om kompensation.
Banken afslog ved e-mail af 20. januar 2026 at imødekomme klagerens krav om kompensation eller erstatning. I perioden fra den 20. januar til den 3. februar 2026 korresponderede klagerens pårørende og banken om sagen. Ved e-mail af 3. februar 2026 fra banken til klagerens pårørende fastholdt banken, at den ikke var erstatningsansvarlig for de eventuelle tab, som klageren måtte have lidt som følge af de investeringer eller overførsler, der var foretaget fra klagerens konti i udlandet.
Klageren disponerede som kontohaver over sine egne midler. Det er ubestridt, at klageren selv foretog transaktionerne til sine egne konti i udlandet. Ankenævnet finder på den baggrund, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82, og at der ikke er tale om et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100.
Herudover finder Ankenævnet, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, herunder i form af advarslerne fra klagerens pårørende, at banken af egen drift havde pligt til at spærre klagerens engagement i banken i forbindelse med klagerens transaktioner. Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren selv foretog overførslerne til sine egne konti i udlandet, at klageren ved fremmøde i bankens filialer kunne redegøre for formålet med overførslerne, og at klageren ikke har godtgjort, at der forelå omstændigheder, der gjorde, at banken indså eller burde have indset, at klageren på tidspunktet for overførslerne ikke var fuldt bevidst om, hvad han foretog sig.
Ankenævnet finder, at der heller ikke er godtgjort andre omstændigheder i sagen, der kan medføre, at banken skal pålægges at betale kompensation eller erstatning til klageren. Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.