Indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner foretaget i hæveautomater. Bortkommet kort.
| Sagsnummer: | 95/2025 |
| Dato: | 15-08-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Signe Vejen Hansen, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner foretaget i hæveautomater. Bortkommet kort. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner foretaget i hæveautomater. Bortkommet kort.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt havde en konto med et tilknyttet Nordea Pay visa-debetkort -699.
Den 3. februar 2025 kl. 23.56 blev der foretaget en kontanthævning på 5.000 kr. i en hæveautomat med klagerens chip og pinkode.
Den 4. februar 2025 kl. 01:09 blev der foretaget en kontanthævning på 5.000 kr. i en hæveautomat med klagerens chip og pinkode.
Klageren har oplyst, at nogen har hævet kontanter med hans betalingskort.
Den 4. februar klokken 10:01 gjorde klageren indsigelse mod kontanthævningerne. Af klagerens indsigelsesblanket fremgik blandt andet:
”…
Grounds of dispute
|
Reason |
Card is lost or stolen |
|
Describe course of events |
Har miste mit kort |
|
Date when the card was stolen or lost |
2025-02-03 |
|
Where was the card stolen or lost |
Det ved jeg ikke |
|
How was the card kept prior to being stolen or lost |
Tror i starten at hele min pung var væk men kun finde min pung så har kun miste min hævekort |
|
How was the PIN code kept prior to card being stolen or lost |
Det ligger i pungen men de har ikke haft adgang til det |
|
Has anyone access to PIN? Who has access to PIN? |
Nej |
|
Police report |
[…] |
|
Police notification ID |
[…] |
|
Was PIN kept together with card |
Nej |
|
Was PIN kept together with card |
Nej |
|
Last time card was used |
2025-02-03 |
|
Are you disputing transactions from other Nordea cards connected to the same case? |
Nej |
…”
Banken har oplyst, at klageren overfor Politiet har oplyst, at tyveriet blev begået mellem den 3. februar 2025 kl. 16.00 og den 4. februar kl. 01.44 fra kiosk L. Klageren har herudover telefonisk oplyst banken, at pinkoden til betalingskortet blev opbevaret i klagerens pung i hans aflåste bil, hvorfor ingen havde adgang til pinkoden.
Banken har fremlagt en transaktionsliste fra NETS, hvoraf blandt andet fremgår, at der blev gennemført en transaktion med chip og pinkode på 1.552,32 kr. den 2. februar 2025, en transaktion med chip og pinkode på 5.000 kr. den 3. februar 2025 og en transaktion med chip og pinkode på 5.000 kr. den 4. februar 2025.
Banken har oplyst, at kontanthævningerne blev foretaget med klagerens fysiske betalingskort, at chippen blev læst, og at den korrekte pinkode blev indtastet.
Banken afviste den 14. februar 2025 klagerens indsigelse. Af bankens afvisningsbrev fremgik blandt andet:
”Vi skriver, fordi vi har behandlet din indsigelse mod 2 betalinger på i alt 10.000,00 kr.
Vi kan konstatere, at betalingerne, som du gør indsigelse mod, blev korrekt registreret og hævet og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Betalingen er desuden gennemført med chip og pinkode, hvilket betyder, at det ægte kort blev brugt.
Du har ikke beskrevet forhold, som underbygger et tyveri af dit kort.
Kun du kendte PIN-koden og havde den kunden opbevaret i din pung, som var opbevaret i din aflåste bil. Op til tidspunktet for transaktionerne var der ikke mulighed for at aflure PIN-koden.
Ud fra ovenstående anser vi det ikke sandsynligt, at en tredjemand stjal kortet og herefter misbrugte det.
Vi må derfor kunne lægge til grund, at enten blev transaktionerne foretaget af en person, som du bemyndigede hertil, eller også foretog du selv de transaktioner, som du nu ikke vil vedkende dig.
Vi afviser derfor sagen.
…”.
Parternes påstande
Den 10. marts 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal godkende hans indsigelse og erstatte hans tab.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han fik stjålet sit betalingskort. Nogen har hævet kontanter med hans kort, men banken vil ikke acceptere hans indsigelse. Da han ikke ved hvordan eller hvornår, tyven har afluret hans pinkode, har banken afvist indsigelsen.
Han er meget uenig med banken. Banken må ikke afgøre sagen ud fra sandsynlighedsberegninger. Banken burde fokusere på, hvad der faktisk skete. Den kunne for eksempel tjekke sine overvågningskameraer, herunder undersøge om den kunne se nogle biler eller andet. Banken kunne dermed finde frem til de personer, som hævede penge med hans betalingskort.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv foretog kontanthævningerne og ikke blev udsat for tredjemandsmisbrug.
Banken har konstateret, at kontanthævningen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Kontanthævningerne blev gennemført ved, at kortet var fysisk til stede. Et tredjemandsmisbrug forudsætter, at tredjemand har været i besiddelse af både klagerens kort og pinkode, selvom klageren oplyser, at kun han var bekendt med pinkoden.
Den sidste transaktion, hvor klageren benyttede sit fysiske betalingskort og chip, var den 2. februar 2025 kl.13:35 hos virksomhed D i bydel B. Den første kontanthævning, som der gøres indsigelse mod, skete den 3. februar kl. 22:56.
En tredjemand skulle derfor aflure klagerens kode senest den 2. februar 2025 kl. 13:35, men først stjæle kortet i perioden mellem den 3. februar 2025 kl. 16.00 og den 4. februar kl. 01.44 ved kiosk L i centrum af by V.
Banken finder det ikke sandsynliggjort, at en eventuel tredjemand aflurede klagerens pinkode i bydel B, men først 27 timer senere stjal betalingskortet i centrum af by V, og foretog de to kontanthævninger. Det forstærker bankens afvisning af klagen.
Klageren har ikke modbevist, at han ikke var til stede ved den omtalte hæveautomat, eller at han reelt havde bemyndiget en tredjemand til at foretage hævningerne, som han efterfølgende ikke vil vedkende sig.
Der kan derfor ikke være tvivl om, at kontanthævningen er autoriseret, og at banken på den baggrund ikke er forpligtet til at godtgøre klageren den omhandlede kontanthævning, jf. betalingsloven § 98.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en endelig stillingtagen til sagen vil forudsætte yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt havde en konto med et tilknyttet Nordea Pay visa-debetkort -699.
Den 3. februar 2025 kl. 23.56 blev der foretaget en kontanthævning på 5.000 kr. i en hæveautomat med klagerens chip og pinkode. Den 4. februar 2025 kl. 01:09 blev der foretaget en kontanthævning på 5.000 kr. i en hæveautomat med klagerens chip og pinkode.
Klageren har oplyst, at nogen har hævet kontanter med hans betalingskort.
Den 4. februar 2025 klokken 10:01 gjorde klageren indsigelse mod kontanthævningerne og oplyste, at betalingskortet enten var blevet tabt eller stjålet, samt at ingen havde kendskab til betalingskortets pinkode.
Banken afviste klagerens indsigelse, da kontanthævningerne var foretaget med klagerens fysiske betalingskort, hvor chippen var blevet læst og pinkoden indtastet. Banken fandt det ikke sandsynliggjort, at en tredjemand havde stjålet kortet og herefter misbrugt det, når kun klageren var bekendt med pinkoden.
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.