Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 553/2026 |
| Dato: | 30-10-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarne Levinsky Svejstrup, Majken Christoffersen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | AL Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i AL Sydbank.
Banken har oplyst, at der den 22. juni 2025 blev gennemført en kortbetaling på 26.523,88 TRY (tyrkiske lira) svarende til 4.448,83 DKK med klagerens betalingskort til en udenlandsk online rejseplatform A.
Den 23. juni 2025 blev beløbet hævet på klagerens konto.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at han modtog en e-mail, der så ud til at være fra Sygeforsikring Danmark. Han blev bedt om at indtaste sine kortoplysninger, hvorefter der dukkede et MitID-vindue op, som han godkendte i den tro, at det vedrørte hans sygeforsikring. Han kontaktede banken straks efter, han havde trykket OK i MitID.
Banken har oplyst, at tredjemand anvendte klagerens oplysninger til at oprette en betaling ved forretning A, og at betalingen skulle godkendes med MitID, inden den kunne gennemføres.
Banken har endvidere oplyst, at klageren godkendte betalingen ved at acceptere følgende tekst i sit MitID: ”Betal 26523,88 TRY til [online rejseplatform A] fra kort xx2356”. Banken har oplyst, at banken ikke længere kan tilgå MitID-teksten i Nets’ system, fordi betalingen blev gennemført den 22. juni 2025.
Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf fremgår blandt andet, at MitID -6124 blev aktiveret den 26. april 2025.
Banken har endvidere fremlagt et skærmprint fra MitID RA-portalen, hvoraf fremgår blandt andet:
”22-06-2025 10:04:24.151 CEST App – autentificering lykkedes
(…)
MitID identifikationsmiddel-ID [-6124]”
Klageren fremsatte indsigelse mod betalingen over for banken.
Banken afviste at godtgøre klageren et beløb.
Parternes påstande
Den 30. juli 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank skal tilbagebetale 4.073,83 DKK til ham.
AL Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at MitID-godkendelsen så ud til at være ægte, men at den var fremkaldt som led i en vildledende svindelhandling. Der stod ikke noget beløb i kroner i MitID-godkendelsen – kun et usædvanligt tegn eller tal, hvilket, han nu ved, ikke svarer til en normal betalingstransaktion.
Han reagerede straks efter hændelsen og ringede til banken for at få overførslen stoppet. Banken meddelte, at den ikke kunne annulleres.
Banken bør kunne dokumentere tidspunktet for hans henvendelse gennem bankens telefonlog eller øvrige registreringer.
Han bestrider, at han har handlet groft uforsvarligt, og banken har ikke godtgjort dette. Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at MitID blev anvendt. Han blev udsat for et målrettet og vildledende phishingforløb. Han havde ikke til hensigt at betale noget til online rejseplatform A og har ikke modtaget nogen vare eller ydelse.
Det at bruge MitID er helt normalt. Han blev forvirret og snydt.
Banken oplyser, at den faktisk viste MitID-tekst ikke længere kan hentes fra Nets. Den anførte ordlyd er således gengivet fra bankens tidligere afgørelse og er ikke en udskrift af godkendelsesteksten fra systemet.
Hans krav er på 4.073,83 DKK, idet han accepterer en egenhæftelse på 375 DKK.
En hæftelse på 8.000 DKK er relevant i sager, hvor man har videregivet sin PIN-kode.
AL Sydbank har anført, at betalingen blev godkendt af klageren.
Klageren har anført, at han ikke forstod den tekst, som han modtog i MitID-appen, da beløbet ikke var angivet i danske kroner. Når en betalingsgodkendelse udstilles i MitID-appen, så fremgår beløbet i den valuta, som betalingen bliver gennemført i.
Svindleren valgte at gennemføre betalingen i tyrkiske lira, hvilket er årsagen til, at beløbet ikke fremgik i danske kroner.
Ved at godkende betalingen i sin MitID-nøgleapp, hvor både beløbet og betalingsmodtager klart fremgik, har klageren ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort svindlerens betaling. Det er en skærpende omstændighed, at klageren godkendte en betaling, som han ikke forstod. Klageren hæfter derfor for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3. Klagerens tab overstiger ikke 8.000 DKK.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i AL Sydbank.
Den 22. juni 2025 blev der gennemført en kortbetaling på 26.523,88 TRY (tyrkiske lira) svarende til 4.448,83 DKK med klagerens betalingskort til en udenlandsk online rejseplatform A, som klageren ikke kan vedkende sig.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at han modtog en e-mail, der så ud til at være fra Sygeforsikring Danmark. Han blev bedt om at indtaste sine kortoplysninger, hvorefter der dukkede et MitID-vindue op, som han godkendte i den tro, at det vedrørte hans sygeforsikring. Han kontaktede banken straks efter, han havde trykket OK i MitID.
Banken har anført, at kortbetalingen af 22. juni 2025 blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -6124, som var installeret på klagerens mobiltelefon den 26. april 2025, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 26523,88 TRY til [online rejseplatform A] fra kort xx2356”.
Klageren har anført, at han bestrider, at han har handlet groft uforsvarligt, og at banken ikke har godtgjort dette.
Klageren fremsatte indsigelse mod betalingen over for banken, og banken afviste at godtgøre klagerens tab.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere transaktionen, efter den var godkendt, uanset tidspunkt for den efterfølgende spærring af betalingskortet og debitering af beløbet på klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionerne, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Bjarne Levinsky Svejstrup og Majken Christoffersen – udtaler:
Efter de foreliggende oplysninger finder vi det godtgjort, at klageren må have godkendt en betaling på 26.523,88 TRY med sit MitID.
Vi finder, at banken har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da han burde have reageret på teksten i MitID, hvor han fik oplysninger om beløbet på 26.523,88 TRY og beløbsmodtageren, og at klageren som følge heraf hæfter med op til 8.000 DKK.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Majken Christoffersen – udtaler:
Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
På baggrund af MitID-partnerskabets forsikring om, at det ikke er muligt gennem tekniske løsninger at ændre teksten i MitID, herunder skjule, ændre eller maskere beløbet, finder vi efter de foreliggende oplysninger, at klageren må have godkendt ”Betal 26523,88 TRY til [online rejseplatform A] fra kort xx2356”.
Vi finder, at der er tale om organiseret og professionel svindel.
Den professionelle svindel har kvalitetsmæssigt nået et niveau, hvor selv den agtpågivende forbruger let kan forveksle svindlen med henvendelser fra legitime erhvervsdrivende eller myndigheder. Det må aldrig blive utrygt for forbrugerne at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.
Omfanget af digital kriminalitet stiller derimod store krav til udbyderne af digitale sikkerhedsløsninger samt betalingsinfrastrukturen, således at forbrugerne sikres bedst muligt. Dette gælder også i forhold til simpel fejlhåndtering, hvilket er helt almindelig praksis inden for forbrugerbeskyttelse ved andre produkter.
Vi finder derfor ikke, at klagerens fejlhåndtering af sikkerhedsløsningen, i en situation, hvor denne udsættes for professionel, organiseret kriminalitet, udgør groft uforsvarlig adfærd.
Vi finder ikke, at banken har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt. I vurderingen har vi lagt vægt på, at bestemmelsen stiller krav om en groft uforsvarlig adfærd førend betaleren kan pålægges at hæfte. Henset til sagens omstændigheder, finder vi samlet set at flertallets afgørelse er udtryk for en for skærpet ansvarsnorm, der ikke tager behørigt hensyn til svindlens kvalitetsmæssige niveau og professionelle karakter.
Vi finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, som forbrugerne anvender, er tilstrækkeligt sikkert til at hindre kriminelles misbrug heraf.
Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.
Vi stemmer derfor for, at banken skal tilbageføre 4.073,83 DKK til klageren.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.