Sagsnummer: | 364/2003 |
Dato: | 26-02-2004 |
Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein, Emtoft, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen |
Klageemne: | Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar i forbindelse med omlægning af obligationsbeholdning til obligationsbaserede investeringsbeviser. |
Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren i forbindelse med en omlægning af dennes obligationsbeholdning til obligationsbaserede investeringsbeviser i marts 2003.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1926, havde hos Realkredit Danmark et opbevaringsdepot, som ved udgangen af 2002 indeholdt obligationer til en kursværdi på 267.201,66 kr. Bortset fra en mindre obligationspost med en kursværdi på ca. 1.500 kr. bestod beholdningen af 6 % og 7 % obligationer med kurs i intervallet 102,39 - 105.
Klageren er kunde hos indklagede, hvor hun har en Pluskonto med tilknyttet bankbog og et åbent depot.
Den 18. februar 2003 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede. Pr. denne dato indeholdt depotet hos indklagede værdipapirer til en kursværdi på i alt ca. 420.000 kr., heraf investeringsbeviser i Nordea Invest Direct, der er en obligationsafdeling, til en kursværdi på 196.466 kr. og investeringsbeviser i Nordea Invest e-Business, der en aktieafdeling, til en kursværdi på 13.065 kr. Saldoen på Pluskontoen var 140.827,20 kr. På grund af udtrækninger var kursværdien af obligationerne i RD depotet nu ca. 227.000 kr.
Om baggrunden for mødet har indklagede anført, at klageren i begyndelsen af februar 2003 modtog en skriftlig orientering om, at Nordea Invest e-Business skulle sammenlægges med Nordea Invest IT, og at klageren med henblik på at få dette forklaret rettede telefonisk henvendelse til afdelingen. Klageren oplyste samtidig, at hun havde spørgsmål i forbindelse med sit forskudsskema, og at hun derfor ønskede et møde. Klageren blev opfordret til at medbringe oversigter over sine værdipapirdepoter med henblik på at vurdere, om hun kunne udnytte et skattemæssigt fradrag for tab på værdipapirer. Klageren har anført, at baggrunden for henvendelsen alene var forskudsskemaet, idet skatteforvaltningen havde anbefalet hende at søge hjælp hos indklagede.
På mødet underskrev klageren en anmodning til Realkredit Danmark om overførsel af depotet til indklagede. Af blanketten fremgår med håndskrift, at alt i depotet skulle sælges, og at provenuet skulle overføres til Pluskontoen. Endvidere underskrev klageren en aftale med indklagede om depotpleje. Aftalen blev efterfølgende afmeldt af klageren.
Den 24. februar 2003 blev provenuet på ca. 227.000 kr. ved salget af obligationerne i RD depotet krediteret på Pluskontoen.
Den 6. marts 2003 afregnede indklagede klagerens køb af 1.256 stk. Nordea Invest Direct til kurs 103,40 svarende til en kursværdi på 129.870,40 kr., og klagerens køb af 1.270 stk. Nordea Invest Danbonds til kurs 102,20 svarende til en kursværdi på 129.794 kr. Afregningsbeløbene blev debiteret på Pluskontoen med posteringsteksten "Køb af aktier". Saldoen på pluskontoen var herefter 102.715,97 kr.
Nordea Invest Direct investerer i mellemlange danske obligationer og udbetaler udbytte to gange årligt i marts og september. Nordea Invest Danbonds investerer i korte danske obligationer og udbetaler udbytte en gang årligt i marts.
Klageren rettede henvendelse til indklagede med indsigelse om, at der var hævet ca. 33.000 kr. mere på Pluskontoen, end hun havde forudsat. Indklagede har anført, at klageren fik tilbud om at tilbageføre de ifølge klageren for meget købte papirer uden beregning af kurtage. Klageren har bestridt dette og har anført, at hun fik den besked, at hun bare kunne sælge, hvis hun manglede penge.
Den 1. april 2003 blev der på Pluskontoen indsat i alt ca. 17.500 kr. for obligationsrenter og udtrukne obligationer, i alt ca. 17.516 kr. vedrørende RD obligationerne.
Indklagede har oplyst, at klageren i 2003 har fået udbetalt udbytte på 5.397,50 kr. fra Nordea Invest Danbonds og 7.850 kr. fra Nordea Invest Direct. En del af udbyttet var skattefrit.
Parternes påstande.
Den 6. oktober 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at holde hende skadesløs for eventuelt tab som følge af omlægningen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun af indklagede blev presset til at gennemføre omlægningen. Hun blev bombarderet med argumenter om, at obligationerne ikke kunne svare sig, at kursen var over pari, og at de blev udtrukket med mellemrum. Hun var helt uforberedt herpå, idet hun alene havde rettet henvendelse til indklagede med henblik på at få ændret sit forskudsskema, hvorpå der var anført 32.000 kr. for meget i indtægt, idet hendes indeksudbetalinger var ophørt i oktober 2002. Forskudsskemaet, som var hendes egentlige ærinde, blev ignoreret af indklagede, og hun blev i stedet overtalt til at sælge obligationerne. Indklagede var også ude efter hendes faste ejendom.
Der skulle ikke købes investeringspapirer for mere end provenuet ved salget af obligationerne. Da hun efterfølgende konstaterede, at indklagede uden hendes accept havde hævet ca. 33.000 kr. på Pluskontoen, gjorde hun straks indsigelse.
Hun ønsker at få sikkerhed for, at investeringspapirerne ikke er ringere end obligationerne. Hun kan ikke leve af sin pension, så hun var glad for obligationerne, der gav stor rente. Indklagede bør tilsikre hende, at investeringspapirerne giver samme rente som obligationerne, og at de ikke bliver forringet fremover.
Det er så nemt at sige, at hun bare kan sælge, hvis hun mangler penge, for det tjener indklagede på.
På grund af alvorlig sygdom har hun været afskåret fra at følge op på sagen.
På baggrund af en tv-udsendelse om risiko ved investering og pengeinstitutters rådgivning herom blev hun på ny urolig for sin opsparing. Ifølge posteringsteksten i bankbogen er investeringspapirerne i aktier.
Hun har tidligere tabt penge på aktier bl.a. e-Business, som nu tilsyneladende er helt væk.
Indklagede har anført, at forskudsskemaet blev gennemgået på mødet, og at det blev konstateret, at klagerens indtægt var mindre, end var der var forskudsregistreret. Klageren blev derfor henvist til at rette henvendelse til skatteforvaltningen med henblik på at få ændret forskudsregistreringen.
Klagerens depotoversigter viste bl.a., at klageren havde en stor beholdning obligationer i Realkredit Danmark, som var over kurs 100. Klageren havde købt obligationerne for mange år siden til en kurs under 100. Klageren kunne således ved et salg af obligationerne realisere en større skattefri kursgevinst. Såfremt klageren beholdt obligationerne, var der risiko for kurstab, efterhånden som obligationerne blev udtrukket. Det blev derfor påpeget over for klageren, at hun med fordel kunne realisere kursgevinsten og investere i andre værdipapirer.
Det blev aftalt, at der skulle investeres i alt 260.000 kr. i nye obligationer. De ca. 230.000 kr. skulle komme fra provenuet ved salget af Realkredit Danmark obligationerne, mens de resterende 30.000 kr. skulle hæves på Pluskontoen, hvorpå saldoen var ca. 140.000 kr. Klageren ønskede, at der skulle stå mindst 100.000 kr. på Pluskontoen.
Klageren oplyste, at hun dårligt kunne klare sig for de pensionsmidler, som hun fik udbetalt. Klageren blev derfor rådgivet om muligheden for at optage lån i sin ejendom, som er gældfri.
Mødet varede over to timer, og det var medarbejderens klare opfattelse, at klageren fuldt ud forstod rådgivningen og på baggrund af denne traf beslutning om at sælge Realkredit Danmark obligationerne og foretage nye investeringer.
Klageren er blevet tilbudt at sælge den nye obligationsbeholdning eller dele heraf uden beregning af kurtage. Dette tilbud står fortsat ved magt.
Klageren har ikke lidt noget økonomisk tab som følge af rådgivningen om salg af obligationerne og gennemførelsen af de nye investeringer. Klageren har med investeringen i obligationsafdelingerne Nordea Invest Direct og Nordea Invest Danbonds opnået en større spredning af sin investering og dermed en mindre risiko for tab. Klageren er ikke blevet tilsikret et bestemt fremtidigt afkast.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at klageren accepterede salget af Realkredit Danmark-obligationerne og købet af de obligationsbaserede investeringsbeviser på mødet den 18. februar 2003, og der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i forbindelse hermed begik fejl eller forsømmelser. Der er heller ikke grundlag for at antage, at indklagede på utilbørlig måde pressede klageren til at gennemføre omlægningen.
Det må anses for uafklaret, om klageren ønskede at anvende en del af indeståendet på Pluskontoen til køb af investeringsbeviser. Indklagede har imidlertid tilbudt klageren at sælge hele eller en del af beholdningen uden beregning af kurtage, såfremt klageren anmoder herom. Ankenævnet bemærker, at en eventuel anmodning bør fremsættes indenfor rimelig tid.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.