| Sagsnummer: | 354/2019 |
| Dato: | 06-02-2020 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Sønderbæk, Mor-ten Bruun Pedersen, Søren Geckler. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - passivitet Betalingsservice - fejlagtig tilmelding |
| Ledetekst: | Indsigelse mod betalinger i Betalingsservice efter dels bankskifte, dels skilsmisse. |
| Indklagede: | Ringkjøbing Landbobank og Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelser mod betalinger i Betalingsservice efter dels bankskifte, dels skilsmisse.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H, der var ægtefæller, var kunder i Spar Nord Bank.
I 2006 oprettede M en kapitalpension i banken. I tilknytning til kapitalpensionen blev der tegnet en erhvervsevnetabsforsikring for M. Forsikringspræmien blev hvert år i januar måned hævet på kapitalpensionskontoen i banken.
I marts 2011 blev klagerne kunder i den daværende Nørresundby Bank, nu Ringkjøbing Landbobank, hvortil deres konti blev overført. Overførslen af M’s kapitalpensionskonto trak ud og blev først gennemført i marts 2012. Betalingen af forsikringspræmien i januar 2012, som udgjorde 10.001,77 kr., var da sket via en fælleskonto for M og H (konto nr. -896) i Ringkjøbing Landbobank.
I januar 2013 blev der hævet 10.268,16 kr. på fælleskontoen til betaling af forsikringspræmien.
Senere i 2013 blev klagerne skilt.
Betalingerne af præmien på M’s forsikring blev tilmeldt en konto nr. -869, hvor H var enekontohaver. I januar 2014 og januar 2015 blev der således hævet henholdsvis 10.371,43 kr. og 10.640,93 kr. på H’s konto til betaling præmien på M’s forsikring.
I oktober 2015 blev H’s engagement med Ringkjøbing Landbobank overført til Spar Nord Bank, hvor H’s betalingsserviceaftaler blev videreført. I januar 2016, januar 2017 og januar 2018 blev der således hævet henholdsvis 10.736,26 kr., 10.779,24 kr. og 10.930,35 kr. på H’s budgetkonto i Spar Nord Bank til betaling af præmien på M’s forsikring.
Parternes påstande
Den 24. september 2019 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank og/eller Spar Nord Bank skal betale en kompensation for præmiebetalingerne.
Ringkjøbing Landbobank og Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at både Spar Nord Bank og Ringkjøbing Landbobank bør tage ansvar for fejl og dårlig rådgivning i forbindelse med deres bankskift og skilsmisse.
Bankerne bør betale en kompensation for de årlige præmiebetalinger, som først blev trukket på deres fælles konto og efterfølgende på H’s konto.
I forbindelse med bankskiftet i 2011 blev de kontaktet vedrørende forsikringer. Erhvervsevnetabsforsikringen fremgik ikke heraf. Alle poster blev gennemgået med bankrådgiveren. Efterfølgende blev præmien dog hævet, først på deres fælles konto og efter skilsmissen på H’s konto.
I forbindelse med skilsmissen blev der lavet en gennemgang og opdeling af alle posteringer. Banken begik tilsyneladende en fejl, idet den ellers ville have gjort H opmærksom på, at forsikringen, som blev betalt via hendes konto, tilhørte M.
Ved H’s bankskifte i 2015 blev alle betalingsaftaler overført. Forsikringen blev derfor fortsat betalt ved hævninger på H’s konto, uden at hun blev opmærksom på det.
Da fejlen blev opdaget, kunne H hverken få oplysninger fra forsikringsselskabet eller banken om, hvad betalingerne vedrørte. Banken gav alene en mundtlig besked om, at betalingerne på hendes konto vedrørte hendes oprindelige aftaler. Hun havde tillid til, at banken havde styr på hendes sager, og foretog sig derfor ikke yderligere.
Ringkjøbing Landbobank har anført, at banken ikke har begået fejl i forbindelse med betalingerne af forsikringspræmie.
Betalingerne kunne ikke hæves på kapitalpensionen. I januar 2012, hvor den første betaling af forsikringspræmie skete, var kapitalpensionen ikke overført, og efterfølgende var der ikke midler på kapitalpensionskontoen til betaling af forsikringspræmien.
Klagerne har ikke lidt et tab ved at forsikringen blev betalt via deres fælleskonto i stedet for via kapitalpensionskontoen.
Klagerne har ikke dokumenteret, at banken i forbindelse med skilsmissen i 2013 skulle have begået fejl i forbindelse med oprettelse/ændring af betalingsserviceaftalen vedrørende forsikringen. H deltog ifølge egne oplysninger i en gennemgang af posterne på sit budget. H modtog endvidere en advisering forud for hver betaling. I 2014 og 2015 medførte betalingerne overtræk på H’s konto, som H aktivt inddækkede ved overførsler i netbank. Ifølge bankens almindelige forretningsbetingelser var H forpligtet til at gennemgå sine kontoudskrifter og kontakte banken, hvis der var posteringer, som hun ikke kunne vedkende sig.
H har udvist passivitet i mere end 7½ år siden den første betaling i januar 2012 og i mere end 4½ år siden den sidste betaling i januar 2015. Et eventuelt krav mod banken vil derfor under alle omstændigheder være forældet.
Spar Nord Bank har anført, at banken ikke har begået fejl, hverken i forbindelse med overførslen af klagernes engagement i 2011/2012 eller oprettelsen på ny af kundeforholdet med H i 2015. Et eventuelt ansvar for banken må under alle omstændigheder nu anses for forældet.
Det er ikke længere muligt at klarlægge, hvorfor kapitalpensionen først blev opgjort i 2012, men det skyldtes formentlig, at der var tale om en puljeordning. Banken er ikke længere i besiddelse af dokumenter vedrørende kapitalpensionen eller forsikringen.
Da H i 2015 igen blev kunde i banken blev betalingsaftalerne fra hendes daværende budgetkonto uændret tilmeldt en nyoprettet budgetkonto i banken, herunder betalingsaftalen vedrørende M’s erhvervsevnetabsforsikring. Banken havde ikke anledning eller ret til at gennemgå betalingsaftalerne uden instruks fra kontohaver. Banken har ikke begået fejl ved at videreføre betalingsaftalerne uændrede fra det tidligere pengeinstitut.
Det bemærkes, at betalingerne er fremgået af oversigterne for betalingsservice. Det følger af lov om betalinger § 97, stk. 1, at indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede transaktioner skal fremsættes snarest muligt og under alle omstændigheder senest 13 måneder efter debiteringen. Seneste betaling skete januar 2018 og klagen må også derfor afvises.
Forsikringen opretholdes tilsyneladende fortsat af M. Hvorvidt der er lidt et tab ved betalingerne, og hvem der i det indbyrdes forhold skal bære udgiften, må afgøres mellem klagerne.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne M og H, der var ægtefæller, var kunder i Spar Nord Bank, hvor M havde en kapitalpension med en tilknyttet erhvervsevnetabsforsikring. Forsikringspræmien blev én gang årligt hævet på kapitalpensionskontoen.
I 2011/2012 blev klagerne kunder i den daværende Nørresundby Bank, nu Ringkjøbing Landbobank. Forsikringspræmien i 2012 og 2013 blev hævet på parrets fælles konto i banken. I 2014 og 2015, hvor M og H var blevet skilt, blev præmien hævet på en konto, hvor H var enekontohaver. Præmiebetalingerne skete via Betalingsservice.
H’s engagement, herunder betalingsserviceaftalen vedrørende forsikringsbetalingen, blev overført til Spar Nord Bank, hvor betalingerne fortsatte i 2016-2018.
Ankenævnet finder, at et krav mod de indklagede pengeinstitutter beror på, om klagerne kan godtgøre, at der er handlet ansvarspådragende, og på om et eventuelt erstatningskrav er forældet.
Allerede fordi Ankenævnet ikke finder det godtgjort, at Ringkjøbing Landbobank og Spar Nord Bank har handlet ansvarspådragende, får klagerne ikke medhold i klageren.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke kan tage stilling til, om der er et mellemværende mellem M og H i forbindelse med betalingerne.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen