Krav om redegørelse for overdragelse af gæld.
| Sagsnummer: | 371 |
| Dato: | 06-02-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Dorte Runge-Moos, Jes Zander Brinch, Tina Thygesen og Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: |
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
|
| Ledetekst: | Krav om redegørelse for overdragelse af gæld. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit |
| Øvrige oplysninger: | |
| Realkreditinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om redegørelse for overdragelse af gæld.
Sagens omstændigheder
Klageren har oplyst, at han og hans hustru overdragede deres sommerhus til deres to børn. I den forbindelse skulle der ske gældsoverdragelse til børnene.
Klageren har endvidere oplyst, at overtagelsesdagen var den 1. juli 2021.
Den 27. juni 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet.
I klageskemaet har klageren anført, at Nykredit Realkredit ikke bragte gældsoverdragelsen i stand på trods af henvendelser og rykkere til realkreditinstituttet.
Den 16. august 2023 oplyste realkreditinstituttet, at sagen var løst.
Den 17. august 2023 oplyste klageren, at han havde fået meddelelse om, at gældsoverdragelsen var kommet på plads, men at han ikke havde modtaget en redegørelse fra realkreditinstituttet, hvorfor han fastholdt klagen.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Realkredit skal give ham en redegørelse for, hvorfor gældsoverdragelsen gik galt.
Nykredit Realkredit har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han og hans hustru for to år siden overdragede deres sommerhus til deres to voksne børn. Den 7. juli 2023 var det to år siden, sagen startede.
Det lykkedes ikke for realkreditinstituttet at bringe gældsoverdragelsen i stand på trods af, at alle papirer var udarbejdet korrekt, tinglyst og underskrevet flere gange. Hans henvendelser til realkreditinstituttet resulterede i undskyldninger og bortforklaringer, men intet resultat.
Han klagede til realkreditinstituttet, som ikke svarede. Der er tale om en banal rutinesag med to godkendte nye ejere. Der skete først noget, da han klagede til Ankenævnet.
Han er klar over, at han ikke er blevet påført et økonomisk tab. Hans bank har med jævne mellemrum udtrykt bekymring og forundring over, at han og hans hustru fortsat figurerede som debitorer for 960.000 kr., uagtet at overdragelsesdagen var den 1. juli 2021, hvorfor de burde have være løftet ud af gældsbyrden senest i efteråret 2021. En sådan uorden bryder de sig ikke om. Det har givet dem ærgrelser og bekymringer.
Det er ikke korrekt, at han ikke er kunde i banken. Kundeforholdet ophørte den 17. august 2023. Han var kunde i Totalkredit og må som følge heraf have en legitim ret til aktindsigt i sagen. Bankfortroligheden vil ikke blive brudt af ham.
Sagen bør ikke afvises.
Han undrer sig over, at realkreditinstituttet ikke har fundet anledning til at give dem en undskyldning.
Nykredit Realkredit har anført, at sagen bør afvises.
Gældsovertagelsen er gennemført, og sagen er dermed løst. Klageren har modtaget dokumentation for dette.
Forskellige omstændigheder har gjort, at gældsovertagelsen trak i langdrag, men da klageren ikke er kunde hos realkreditinstituttet, og omstændighederne ikke vedrører klagerens forhold, er det med respekt af bankfortroligheden yderst begrænset, hvad klageren kan få oplyst.
Der er ikke noget økonomisk mellemværende, og Ankenævnets afgørelse kan ikke lyde på at levere en redegørelse.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren har oplyst, at han og hans hustru overdragede deres sommerhus til deres børn. I den forbindelse skulle der ske gældsoverdragelse til børnene. Klageren har endvidere oplyst, at overtagelsesdagen var den 1. juli 2021.
Den 27. juni 2023 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Den 17. august 2023 oplyste klageren, at han havde fået meddelelse om, at gældsoverdragelsen var kommet på plads.
Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Realkredit skal give ham en redegørelse for, hvorfor gældsoverdragelsen gik galt.
Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Klagerens krav om en redegørelse vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og realkreditinstituttet, hvorfor klagen ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence. Ankenævnet afviser derfor klagen i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.