Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt med MitID.
| Sagsnummer: | 321/2026 |
| Dato: | 30-09-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt med MitID. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -824.
Den 29. januar 2026 blev der gennemført en betaling på 5.291,31 AED (De Forenede Arabiske Emiraters dirham) svarende til 9.181,44 DKK med klagerens betalingskort til en betalingsmodtager A, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med 3-D Secure i klagerens MitID -661, som var aktiveret på klagerens iPhone den 26. september 2024. Banken har fremlagt en udskrift fra klagerens MitID-log og en udskrift fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik:
”Betal 5291,31 AED til [betalingsmodtager A] fra kort [-824]”
Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført, og at betalingen ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Ved en tro- og loveerklæring af 3. februar 2026 gjorde klageren indsigelse mod betalingen og anførte, at hun ikke havde bestilt noget fra betalingsmodtager A. I forbindelse med en korrespondance med banken oplyste klageren, at hun intet havde gjort hverken med sit MitID eller sendt penge. Hun opdagede betalingen ved, at hun tjekkede sin konto.
Klageren har oplyst, at hun i forbindelse med sagen blev ringet op af en medarbejder i banken, der oplyste, at banken ville godtgøre hende hele beløbet på nær en selvrisiko på 375 DKK.
Banken har bestridt, at den har lovet klageren, at hun alene skulle dække 375 DKK af tabet.
Den 6. februar 2026 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 1.181,44 DKK til klagerens konto.
Klageren gjorde indsigelse mod bankens afgørelse, og banken fastholdt afgørelsen.
Parternes påstande
Den 29. april 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbageføre 8.000 DKK med fradrag af en selvrisiko på 375 DKK til hende.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun ikke har godkendt transaktionen med sit MitID. På det pågældende tidspunkt lå hun syg med lungebetændelse og havde ikke sin telefon på sig.
Det er hendes overbevisning, at hendes telefon må være blevet hacket, og at andre har gennemført betalingen med hendes MitID, hvorfor hun straks fik sit MitID spærret og udskiftede telefonen. Hun har heller aldrig modtaget kvitteringer eller lignende fra det pågældende firma. Hun er derfor helt uden skyld i den pågældende transaktion.
Hun blev i forbindelse med sagen ringet op af en medarbejder i banken, der oplyste, at banken ville godtgøre hende hele beløbet på nær en selvrisiko på 375 DKK, hvilket banken åbenbart senere har fortrudt.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagen skal afgøres efter betalingsloven § 100, stk. 4, nr. 3, hvorefter betaleren medmindre videregående hæftelse følger af stk. 5 hæfter med op til 8.000 DKK for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis betalerens udbyder godtgør, at den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
Den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt til godkendelse af betalingen, da betalingstransaktionen er godkendt med klagerens kortoplysninger og i klagerens MitID-app, der slutter på -661, installeret den 26. september 2024.
Det fremgår af Nets’ autentifikationsportal, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98.
Klagerens MitID er en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingsloven § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Klageren har ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort den uberettigede anvendelse, da klageren må være tilgået et link i en falsk besked, videregivet sine kortoplysninger via linket og godkendt den omhandlede betaling i sin MitID-app på sin iPhone, da misbruget i modsat fald ikke kunne være sket.
Klageren har i øvrigt ikke oplyst, at hendes telefon med MitID har været bortkommet, eller at koden til MitID har været kommet til uberettigedes kendskab.
Klageren fik i godkendelsesbilledet i MitID, netop forinden hun godkendte betalingen, forevist både beløbets størrelse samt navn på beløbsmodtager.
Det fremgik klart, at klageren var i færd med at godkende og gennemføre en betaling på 5.291,31 AED til betalingsmodtager A med sit Visa/Dankort.
Ovenstående burde have skærpet klagerens opmærksomhed og givet hende anledning til at undersøge sagen yderligere, før hun godkendte betalingen.
Havde klageren læst detaljerne for betalingen, som de fremgik af godkendelsesteksten i MitID-appen, netop inden hun godkendte betalingstransaktionen, kunne misbruget have været undgået.
Da klagerens tab er større end 8.000 DKK, skal klageren selv dække de første 8.000 DKK, og banken har dækket 1.181,44 DKK.
Banken har ikke i øvrigt begået ansvarspådragende handlinger eller undladelser i sagen. Det bestrides, at en medarbejder i banken har oplyst/lovet klageren, at hun kun skulle dække 375 DKK af tabet.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er en sådan usikkerhed om det faktisk passerede i sagen, herunder de nærmere omstændigheder i forbindelse med godkendelse af betalingen, at en afgørelse heraf forudsætter en bevisvurdering i form af parts- og vidneforklaringer. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald finde sted ved domstolene. Sagen skal dermed afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -824.
Den 29. januar 2026 blev der gennemført en betaling på 5.291,31 AED (De Forenede Arabiske Emiraters dirham) svarende til 9.181,44 DKK med klagerens betalingskort til en betalingsmodtager A, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med 3-D Secure i klagerens MitID -661, som var aktiveret på klagerens iPhone den 26. september 2024. Klageren blev inden sin godkendelse præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 5291,31 AED til [betalingsmodtager A] fra kort [-824]”.
Klageren har anført, at hun ikke har godkendt betalingen med MitID. På det pågældende tidspunkt lå hun syg med lungebetændelse og havde ikke sin telefon på sig. Hun opdagede betalingen ved, at hun tjekkede sin konto.
Den 6. februar 2026 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 1.181,44 DKK til klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.