Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 171/2026 |
| Dato: | 29-06-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Jonas Thestrup Nielsen, Jimmy Bak, Elizabeth Bonde og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto og adgang til netbank. Den 12. juni 2024 aktiverede klageren MitID -642 på en iPhone 13.
Klageren har oplyst, at han den 17. og 18. februar 2026 i tidsperioden 19:20 til 03:43 blev kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være fra banken, der advarede klageren om mistænkelige overførsler, MobilePay-betalinger og at nogen havde fået adgang til klagerens MitID. Personen meddelte klageren, at han var i gang med at sikre hans konto og oplyste, at han ville fjerne mistænkelige transaktioner. Klageren blev stillet om til en person, der udgav sig for at være en politibetjent fra NSK. Klageren var skeptisk og stillede en række spørgsmål for at sikre sig mod svindel, men personen fremstod troværdig og overbevisende, og fik ham til at tro, at der fortsat var risiko for misbrug. Klageren blev under samtalen instrueret i at godkende overførsler som led i en påstået sikkerhedsforanstaltning for at beskytte hans midler i et sikret depot i klagerens navn. Som led heri modtog klageren en SMS, der fremstod som afsendt fra NSK, herudover anvendte personen fagtermer, skabte tidspres og understregede situationens alvor, hvilket førte til, at klageren handlede i den tro, at han sikrede sine penge. Klageren fik ingen advarsler under godkendelserne.
Klageren har fremlagt en udskrift af en SMS-korrespondance med en afsender, der fremstår som værende fra NSK Politiet, hvoraf fremgår:
”Vi vil hermed informere om, at vi har bestilt en civil betjent til afhentning af værdigenstande.
NSK Politi.
Du er lige nu i gang med at snakke med en med arbejder fra NSK Politi ved navn [M] Skiltnummer [Nummer].
NSK Politi.”
Den 17. og 18. februar 2026 blev der gennemført tre kontooverførsler på i alt 114.000 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto.
Banken har anført, at de tre overførsler blev godkendt ved brug af MitID -642, som var aktiveret på klagerens iPhone 13.
Banken har fremlagt en udskrift fra klagerens MitID-portal af tre registreringer for 17. og 18. februar 2026, hvoraf fremgår blandt andet:
”[17-/18-02-2026] [Tidspunkter] App - autentificering lykkedes
…
MitID-identifikationsmiddel [-642]”
Ved tro og love-erklæring af 18. februar 2026 gjorde klageren indsigelse mod betalingerne. Af tro og love-erklæringen fremgår blandt andet:
”Hændelsesforløb
Beskriv, hvordan du er blevet svindlet: Hvem har kontaktet dig, hvordan, hvorfor og hvad har du gjort?
Jeg blev ringet op af een der udgav sig for at være fra Danske Bank. Han orienterede mig om at der var blevet opdaget mærkelige bevægelser på min nem-konto og at de var i gang med at scanne kontoen for muligt bedrag efter 2 timer hængende i det opkald hvor han påstod at have løse en række betalinge blev jeg stillet om til een der udgav sig for at være medarbejder hos NSK Politi. Hans evner til overtalelse var uovertrufne selv om jeg var meget skeptisk. Jeg blev overtalt til a udlevere guld og sølv til en kurer han sendte for at undgå faren fra indbrud endog røveri i min lejlighed. Desuden overtalte han mig til at godkende nednestående transaktioner (overførsler) plus een mobilepay på 36.750,- til [betalingsmodtager O] som jeg så heldigvis har fået stoppet og tilbageført på min konto. Efte næsten 7 timers samtale med bedyrelse at mit guld og sølv ville blive placeret i en bankboks kl. 15 i dag og også en pointeren af at jeg hvade pligt til ikke at oplyse andre om nogetsomhelst i en pågående politisag stoppede samtalen.
Hvem har foretaget nedenstående overførsler?
Det har jeg på NSK idiotens foranledning.
…”
Samme dag anmeldte klageren forholdet til politiet.
Ved brev af 25. februar 2026 afviste banken at godtgøre klagerens tab. Banken har oplyst, at det lykkedes banken at få tilbageført 13.545 kr. Banken godtgjorde kunden 13.545 kr., svarende til det tilbageførte beløb.
Parternes påstande
Den 26. februar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre ham det fulde tab.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han er blevet udsat for svindel begået af to personer, der udgav sig for at være fra banken og NSK Politi ved telefonisk kontakt.
Han udleverede ingen personlige oplysninger. Svindlen gik ud på at få ham til at sikre sine midler mod tredjemandsoverførsler. Han godkendte overførslerne efter grov og særdeles professionel manipulation. Han har ikke optrådt groft uforsvarligt på nogen måde. Han måtte i forbindelse med svindlen have været i en hypnotisk tilstand, hvor han ikke var i stand til at tænke klart. Udover overførslerne udleverede han for ca. 170.000 kr. i guld og sølv til en såkaldt ”kurer”, fordi han blev advaret om risikoen for røveri på hans bopæl. Alt dette er tabt, og det er uforståeligt, hvordan han kunne blive manipuleret så enormt. På trods af at han ytrede sin skepsis flere gange i forløbet.
Han har ikke haft til hensigt at overføre penge til tredjemand og har ikke handlet svigagtigt. Overførslerne blev alene gennemført som følge af professionel manipulation og vildledning under betydeligt pres. Der er tale om autoritetsmisbrug, tidspres og vildledning. Overførslerne er uautoriserede i betalingslovens forstand. Banken skal godtgøre ham det fulde tab.
Danske Bank har anført, at kontooverførslerne som klageren har gjort indsigelse imod, er korrekt registeret og bogført. Klageren har oplyst, at han selv foretog og godkendte de pågældende kontooverførsler, og der er således tale om autoriserede kontooverførsler, jf. betalingslovens § 82. Kontooverførsler er ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100.
Kontooverførslerne er autoriseret med klagerens MitID, og dermed godkendt med stærk kundeautentifikation. Klagerens MitID var installeret på klagerens telefon, der var i hans besiddelse på tidspunktet for godkendelsen af betalingen.
Klageren hæfter selv for det fulde beløb, idet der ikke var tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven, og da banken i øvrigt ikke har handlet ansvarspådragende
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto og adgang til netbank. Den 12. juni 2024 aktiverede klageren MitID -642 på en iPhone 13.
Den 17. og 18. februar 2026 blev der gennemført tre kontooverførsler på i alt 114.000 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto.
Banken har anført, at de tre overførsler blev godkendt ved brug af MitID -642, som var aktiveret på klagerens iPhone 13.
Ved tro og love-erklæring af 18. februar 2025 gjorde klageren indsigelse til banken mod kontooverførslerne. Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at han blev ringet op af personer, der udgav sig for at være fra banken og NSK Politi. Klageren oplyste, at han selv havde foretaget kontooverførslerne på tredjemands foranledning.
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Jonas Thestrup Nielsen og Jimmy Bak – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Elizabeth Bonde og Kim Korup Eriksen – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 106.000 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.