Indsigelse om at betaling til tømrervirksomhed var sket i modstrid med instruks.
| Sagsnummer: | 60 /2022 |
| Dato: | 22-12-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jimmy Bak, Karin Duerlund, Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: |
Tilbageførsel
|
| Ledetekst: | Indsigelse om at betaling til tømrervirksomhed var sket i modstrid med instruks. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om, at betaling til tømrervirksomhed var sket i modstrid med instruks.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans daværende ægtefælle, H, var kunder i Jyske Bank.
Klageren var ejer af et anpartsselskab, S1.
Klageren og H skulle sælge deres ejendom og ville i den forbindelse udføre forbedringer på ejendommen. Til brug herfor fik klageren og H i efteråret 2016 oprettet en midlertidig byggekredit i banken.
Ved e-mail af 7. oktober 2016 til klageren og H skrev banken, at den oprettede en midlertidig konto samt et bevilget overtræk. Af e-mailen fremgik yderligere:
”Når I modtaget faktura så send dem venligst videre til mig så skal jeg nok betale dem.”
Ved e-mail af 10. oktober 2016 til banken anmodede klageren banken om at overføre et beløb på 22.608,75 kr. til hans konto, da han havde et udlæg på sin lønkonto til en virksomhed.
Ved e-mail af 11. november 2016 til klageren bekræftede banken, at en midlertidig kredit var etableret. Af e-mailen fremgik endvidere:
”[Klageren] vil du fremsende de faktura som skal betales og [H] vil du bekræfte, at de skal betales.”
Ved e-mail af 14. november 2016 til banken sendte klageren fakturaer og anførte, at hans udlæg var vedhæftet, samt at hans udlæg skulle overføres til hans konto. Endvidere spurgte han H, om hun ville godkende.
Ved e-mail af 29. december 2016 til klageren sendte en tømrervirksomhed, S2, faktura nr. 16029 af 26. oktober 2016. Fakturaen var på 25.500 kr., den var adresseret til klageren og vedrørte opsætning af lister i klagerens og H’s ejendom.
Ved e-mail af 9. marts 2017 videresendte klageren faktura nr. 16029 til banken og H og anførte:
”Hermed udlæg for tømrerarbejdet. Vil du overføre til min konto og [H], vil du godkende?”
Ved e-mail af 15. marts 2017 til klageren skrev banken bl.a.:
”[H] vil du godkende fremsendte faktura?”
Ved e-mail samme dag til banken skrev H, at hun nok måtte svare ja til at godkende regningen.
Banken har oplyst, at den på baggrund af godkendelsen fra H den 28. marts 2017 betalte faktura nr. 16029.
Ved e-mail af 28. marts 2017 til klageren oplyste banken bl.a., at den havde betalt faktura nr. 16029.
Ved e-mails af 28. marts 2017 til banken bad klageren banken om at ringe med det samme og klageren gjorde indsigelse mod bankens betaling af faktura nr. 16029 til S2. Af indsigelsen fremgik bl.a.:
”Jeg kan se, at du har betalt [S2] faktura 16029 på trods af, at jeg har udlæg i fakturaen og bedt dig om at overføre pengene til min konto.
Sagen er, at du har udbetalt penge til en anden mands konto for et stykke arbejde, som jeg har udlæg i, og derfor skulle beløbene overføres til min konto. Du bedes derfor tilbageføre transaktionen og overføre pengene til min konto.”
Ved e-mail af 29. marts 2017 til pengeinstituttet, der havde modtaget de 25.500 kr., skrev banken, at faktura nr. 16029 var blevet betalt dobbelt, og banken anmodede om returnering af beløbet.
Banken har oplyst, at den ikke fik svar på sin henvendelse til pengeinstituttet, som heller ikke returnerede betalingen.
Klageren har oplyst, at han og banken den 31. marts 2017 talte sammen pr. telefon, hvor banken oplyste, at det kunne blive vanskeligt at tilbageføre transaktionen, idet S2 var under konkursbehandling, hvilket klageren ikke var bekendt med.
Ved e-mail af 27. april 2017 anmodede klageren bl.a. banken om øjeblikkeligt at overføre beløbet på 25.500 kr. til hans konto.
Ved e-mail af 22. maj 2017 klagede klageren over bankens betaling af faktura nr. 16029 til en anden afdeling i banken og anførte bl.a., at klageren og H forgæves havde forsøgt at få banken til at tilbageføre beløbet, og at de havde fået afslag på udvidelse af kreditten til dækning af resterende udlæg.
Ved e-mail af 11. august 2017 til klageren henviste banken til et afholdt møde, hvor det blev aftalt, at klageren ville fremsende dokumentation på, at faktura nr. 16029 til S2 allerede var betalt, eller anden dokumentation der kunne dokumentere hans tilgodehavende.
Ved e-mail af 10. januar 2018 opsagde klageren sit engagement i banken. Ved e-mail af 6. februar 2019 til banken gentog klageren opsigelsen af kundeforholdet.
Banken har oplyst, at klageren i forbindelse med opsigelsen efterlod et overtræk på sin indlånskonto svarende til beløbet på faktura nr. 16029. Banken har fremlagt kontoudtog for kontoen for perioden fra den 1. marts 2017 til den 19. maj 2022.
Banken har oplyst, at den forgæves forsøgte at inddrive 25.500 kr. fra klageren.
Den 29. november 2021 stævnede banken klageren. Banken nedlagde påstand om, at klageren skulle betale 29.204,58 kr. med rente på 19,00 % pr. år fra den 28. marts 2017 af 29.204,58 kr.
Ved et retsmøde den 14. februar 2022 henviste retten på klagerens anmodning sagen til Ankenævnet og hævede sagen, jf. retsplejelovens § 361.
Klageren har fremlagt faktura nr. 204 af 22. maj 2016 fra S1 udstedt til S2 vedrørende levering af indbygningspejs til en specifik adresse. Fakturaen er på 50.557,50 kr.
Banken har fremlagt kontoudtog for klagerens og H’s byggekredit for perioden 1. januar 2016 til den 1. januar 2018.
Parternes påstande
Den 8. april 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal frafalde sit krav på 25.500 kr. samt følgeomkostninger.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han i sin e-mail af 9. marts 2017 tydeligt instruerede banken om at overføre udlæg til hans konto, og han instruerede H om at godkende fakturaen og overførslen. Den 15. marts 2017 godkendte H fakturaen og dermed overførslen til hans konto.
Han instruerede ikke banken i at betale faktura nr. 16029 til S2. Banken betalte fakturaen imod hans instruks.
Ved betalingen af fakturaen påførte banken ham et tab.
Han har udlæg på 50.557,50 kr. inklusive moms i S2 på grund af manglende betaling af faktura nr. 204, som vedrører levering af en indbygningspejs til S2’s byggesag på en anden adresse. Derfor har banken ved betaling af faktura nr. 16029 påført ham et tab. Banken påførte ham altså et indirekte tab, idet fakturaen skulle modregnes i S2’s skyldige beløb til hans firma, S1.
Banken var selv opmærksom på egne forsømmelser, idet banken forsøgte at returnere betalingen af faktura nr. 16029.
Han har utallige gange gjort banken opmærksom på dens forsømmelser ved betalingen af fakturaen, herunder indgivet klage til bankens hovedkontor.
Banken burde friholde ham for sine forsømmelser ved betalingen af de 25.500 kr., herunder følgeomkostninger, således at han økonomisk friholdes.
Banken anfører, at begrundelsen for betalingen af faktura nr. 16029 er aftalt praksis med at ”overføre udlæg”, hvilket den ligestiller med ”betaling af en faktura.” Han bestrider dette, idet der er en åbenlys forskel på at overføre til egne konti og betale en faktura. Derudover var det praksis, at banken overførte hans udlæg til hans egne konti. Dette dokumenterer hans e-mail af 10. oktober 2016 og e-mail af 14. november 2016, hvor den aftalte praksis angives, nemlig at banken overførte hans udlæg til hans konto og ikke betalte fakturaer.
Banken begrunder sin ansvarspådragende handling med, at han ikke har lidt et tab.
Jyske Bank har anført, at banken betalte faktura nr. 16029 i overensstemmelse med den aftale, som forelå med klageren.
Banken havde misforstået klagerens e-mail af 9. marts 2017. Banken forstod på klageren, at han havde ment, at pengene, svarende til fakturabeløbet, skulle overføres fra byggekreditten til klagerens egen konto, idet klageren havde lagt ud for beløbet, dvs. faktura nr. 16029 blev fremsendt som dokumentation for klagerens udlæg, som banken med klagerens e-mail af 9. marts 2017 blev bedt om at refundere med penge fra byggekreditten. På den baggrund og ud fra den tro, at faktura nr. 16029 var betalt af både klageren og banken, skrev banken en e-mail til det modtagende pengeinstitut den 29. marts 2017.
Det er normal pengeinstitutpraksis i en byggesag, at banken godkender de udbetalinger, der sker fra en byggekredit, med henblik på at sikre, at pengene bliver brugt til det formål, som kreditten er etableret til. Som udgangspunkt er det derfor banken og ikke bankens kunder, som betaler fakturaer til håndværkere mv. Banken betalte således faktura nr. 16029 i overensstemmelse med ordinær pengeinstitutpraksis.
Klageren har ikke dokumenteret, at faktura nr. 16029 er betalt to gange eller på anden måde dokumenteret sit tilgodehavende hos S2. Klageren har bevisbyrden for, at faktura nr. 16029 er betalt to gange.
Fakturaen fra S1 dokumenterer ikke klagerens tilgodehavende hos S2. Faktura nr. 16029 er udstedt af S2 til klageren privat, mens fakturaen fra S1 er udstedt til S2. Modregning af pengefordringer kan alene ske, når der er identitet mellem hovedmand og modregner, hvorfor den af klageren påståede modregning ikke bringer fordringerne til ophør.
Klageren led ikke et tab ved bankens betaling af faktura nr. 16029.
Ifølge aftalen i e-mailen af 11. november 2016 skulle klageren fremsende de fakturaer, der skulle betales fra byggekreditten, til banken og banken skulle sørge for betaling heraf.
Det er dog rigtigt, at klageren to gange i forløbet anmodede banken om at overføre beløb fra byggekreditten til klagerens egen konto, og banken efterkom klagerens anmodninger. Det drejer sig om posteringerne af 15. november 2016 ”Udlæg [klagerens navn]” på -96.567,39 kr. og af 23. december 2016 ”[navn på aktieselskab faktura x016]” på -2.195,49 kr.
Klageren henviser til en e-mail fra den 10. oktober 2016, dvs. før byggekreditten blev oprettet den 11. november 2016. Udlægget til virksomheden på 22.608,75 kr. ses ikke af kontoudtoget for byggekreditten.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hans daværende ægtefælle, H, fik i efteråret 2016 oprettet en midlertidig byggekredit i Jyske Bank i forbindelse med at de, forud for salg af deres ejendom, ville foretage forbedringer heraf.
Klageren var ejer af et anpartsselskab, S1.
Ved e-mail af 11. november 2016 til klageren og H bekræftede banken, at en midlertidig kredit var etableret og banken anmodede klageren om at fremsende fakturaerne, der skulle betales, samt H om at bekræfte betalingerne.
Ved e-mail af 9. marts 2017 til banken og H sendte klageren faktura nr. 16029 på 25.500 kr., der var udstedt til klageren af en tømrervirksomhed, S2, vedrørende opsætning af lister i klagerens og H’s ejendom. Af e-mailen fremgik ”Hermed udlæg for tømrerarbejdet. Vil du overføre til min konto og [H], vil du godkende?” Ved e-mail af 15. marts 2017 godkendte H regningen.
Den 28. marts 2017 betalte banken 25.500 kr. til S2.
Klageren fremsatte indsigelse mod bankens betaling.
Klageren har fremlagt en faktura nr. 204 af 22. maj 2016 udstedt af S1 til S2 vedrørende levering af indbygningspejs til en specifik adresse. Fakturaen er på 50.557,50 kr. Klageren har bl.a. anført, at banken ved betalingen af faktura nr. 16029 påførte ham et tab, idet fakturaen skulle modregnes i S2’s skyldige beløb til S1.
Ankenævnet finder ikke, at beløbet på 25.500 kr. i henhold til faktura nr. 16029 kunne modregnes i beløbet på 50.557,50 kr. i henhold til faktura nr. 204, da der ikke er gensidighed mellem kravene.
Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab som følge af, at banken betalte faktura nr. 16029 til S2.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.