Indsigelse mod modregning i beløb indbetalt af klagerens ven. Forældelse.
| Sagsnummer: | 225 /2013 |
| Dato: | 13-11-2013 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Lani Bannach, Jesper Claus Christensen, Morten Bruun Pedersen, George Wenning |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
Modregning - gensidighed Forældelse - udlån |
| Ledetekst: | Indsigelse mod modregning i beløb indbetalt af klagerens ven. Forældelse. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod modregning i beløb indbetalt af klagerens ven. Spørgsmål om forældelse.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en indlånskonto, en udlånskonto og en budgetkonto.
Ved udeblivelsesdomme afsagt den 13. januar 1989 blev klageren dømt til at betale 14.268,64 kr. med tillæg af renter på 15,5 % p.a. fra den 16. maj 1988 og 5.766,38 kr. med tillæg af renter på 18 % p.a. fra den 16. maj 1988 samt sagsomkostninger på i alt 3.730 kr. til banken. De skyldige beløb vedrørte overtræk på klagerens udlånskonto kontonummer (-641) og på klagerens budgetkonto kontonummer (-551). Banken har oplyst, at kontonumrene på udlånskontoen og budgetkontoen efterfølgende blev ændret til henholdsvis kontonummer (-523) og (-385). Gælden på disse konti blev efter det oplyste af administrative årsager bogført/registreret samlet under kontonummer (-523) i en årrække.
Ifølge påtegninger på domsudskrifterne afgav klageren insolvenserklæring i begge sager i fogedretten den 30. november 1989. Klageren har anført, at han ikke erindrer at have modtaget forkyndelse fra fogedretten.
Ved brev af 31. august 1995 anmodede banken klageren om at rette henvendelse til banken for at indgå en afviklingsaftale vedrørende gælden på kontonummer (-523).
Den 31. december 1998 sendte banken en saldomeddelelse til klageren, hvorefter gælden på kontonummer (-523) udgjorde 26.041,99 kr.
I årsoversigter sendt til klageren ultimo årene 2004, 2005, 2006 og 2012 var gælden på kontonummer (-523) ligeledes angivet til 26.041,99 kr.
Den 23. juni 2013 overførte klagerens ven, V, et beløb på 12.000 kr. til klagerens indlånskonto med referenceteksten ”Lån”. Klageren har oplyst, at banken reserverede beløbet den 24. juni 2013, og at han samme dag klagede telefonisk til banken.
Den 2. juli 2013 modregnede banken 12.000 kr. på klagerens indlånskonto til nedbringelse af gælden på kontonummer (-523). Ved brev af samme dag underrettede banken klageren om modregningen. Ifølge brevet var gælden på kontonummer (-523) inden modregningen opgjort til 24.476,24 kr., hvoraf hovedstolen udgjorde 13.768,64 kr., mens gælden på kontonummer (-385) var opgjort til 12.072,84 kr. Restgælden på kontonummer (-523) var efter modregningen opgjort til 12.476,24 kr.
Klageren rejste indsigelse mod modregningen og anmodede om at blive slettet som kunde i banken.
Klageren har fremlagt en erklæring af 13. juli 2013 fra V, hvori er anført:
”Undertegnede … Erklærer hermed at 12.000 kr. indsat på [klagerens] konto i Danske Bank … Ikke er et lån i juridisk forstand. Der findes ingen underskrevne lånedokumenter. Pengene er alene tænkt som en hjælp/støtte/garanti hvis klager og ven [klageren] skulle komme i uforudsete problemer på sin rejse til Hong Kong ml. 25/[6] og 29/[7] 2013.
Undertegnede har forgæves forsøgt, at kalde pengene tilbage 24/6-2013 fra sin egen Danske Bank afd.”
Banken har oplyst, at klagerens indlånskonto blev opgjort og lukket den 5. august 2013.
Parternes påstande
Den 15. juli 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale 12.000 kr. til V samt slette klageren som kunde hurtigst muligt.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse og frifindelse for tiden for så vidt angår klagerens påstand om at blive slettet som kunde.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken har stjålet beløbet på 12.000 kr. efter i første omgang at have reserveret beløbet, den 24. juni 2013. Banken påstår, at han har et gammelt lån i banken, som ikke er betalt.
Han havde for første gang i ti år fået bevilget fem ugers ferie fra jobcentret efter mange års sygdom. Beløbet blev indsat af V som en hjælp, hvis der skulle opstå uventede problemer på hans rejse til fjernøsten. Det er ikke hans, men V’s penge, som banken stjal. V skrev efter hans vejledning ”Lån” i emnefeltet i forbindelse med overførslen. V kunne lige så godt have skrevet ”rejsegaranti” eller ”hjælp”. Der er ikke oprettet lånedokumenter.
Han har meldt sagen til politiet, da banken misbrugte terrorlovens bestemmelser om rapportering af indskud på mere end 10.000 kr. til at kanalisere pengene til bankens inkassoafdeling.
Bankens påståede lån er en over 25 år gammel sag. Lånet er forældet. Han overdrog i sin tid sin andelslejlighed til sin far, som overtog lånet. Han hørte først fra banken efter ca. syv år. Banken begyndte pludselig at inddrive pengene fra ham på et tidspunkt, hvor han og hans far var blevet uvenner. Hans far er storkunde i banken, lagde pres på banken og stjal hans andelslejlighed. Han har aldrig svaret banken, indsat penge eller underskrevet betalingsaftaler. Han har på grund af sygdom ikke haft overskud til at rejse indsigelse mod dette forløb. Han erindrer ikke at have modtaget forkyndelse fra fogedretten, og der er aldrig forsøgt foretaget udlæg på hans adresse. At banken pr. automatik fremsender breve om påståede tilgodehavender, betyder ikke, at gælden er anerkendt. Banken har ikke dokumenteret, at de oplyste kontonumre er hans. Han er aldrig blevet underrettet om ”sammenlægning af konti af administrative årsager” eller om, at sagen er sat i ”bero”, hverken pr. brev eller gennem netbank. De oplyste konti vedrørende bankens påstående tilgodehavende har intet at gøre med hans indlånskonto.
Banken gav ikke besked om modregningen, som han opdagede ved en ren tilfældighed ved tjek af kontoen kort inden afrejsen.
Han kom i en situation, hvor han følte sig truet og udsat på sin rejse i fjernøsten, indtil han havde trukket sine sidste penge på kontoen.
Banken nægtede at slette ham som kunde. Han spærrede sit hævekort og slettede sin konto som nemkonto. Banken lukkede først indlånskontoen efter, at han havde rykket for det.
Danske Bank har blandt andet anført, at banken havde en retskraftig, forfalden fordring på klageren. Klageren modtog løbende saldomeddelelser og årsoversigter om gældens størrelse, som blev sendt til klageren på hans nuværende adresse, som klageren har boet på siden den 15. august 1995. Banken er ikke bekendt med, og klageren har ikke gjort gældende eller har fremlagt dokumentation for, at der skulle have været uregelmæssigheder i postomdelingen. Det må derfor lægges til grund, at oversigterne er kommet frem til klageren. Banken har således løbende afbrudt forældelsen.
Modregningsbetingelserne, herunder også med hensyn til gensidighed og udjævnelighed, var opfyldt.
Klagerens indestående var ikke af en sådan beskaffenhed, at banken i øvrigt var afskåret fra modregning. Klagerens indsigelse om, at det indsatte beløb ikke var et lån, er uden juridisk indhold og uden betydning for modregningsadgangen.
Banken var derfor berettiget til at foretage modregning til delvis inddækning af klagerens gæld.
Klagerens konti (-523) og (-385) kan alene opgøres ved indbetaling af den skyldige restgæld på hver af disse konti, hvorfor der skal ske frifindelse for tiden vedrørende klagerens påstand om at blive slettet som kunde i banken.
Ankenævnets bemærkninger
Den 2. juli 2013 modregnede banken i et af V til klageren indbetalt beløb på 12.000 kr. til nedbringelse af gælden på klagerens udlånskonto. Udlånskontoen var i bankens brev af samme dag opgjort til 24.476,24 kr., hvoraf hovedstolen udgjorde 13.768,64 kr., mens renter tilskrevet for en treårig periode frem til den 2. juli 2013 udgjorde 7.312,60 kr. Ankenævnet finder ikke, at hovedstolen og renterne på udlånskontoen var forældede.
I relation til forældelse bemærkes, at klageren ved udeblivelsesdom afsagt den 13. januar 1989 blev dømt til at betale 14.268,64 kr. med tillæg af renter fra den 16. maj 1988 vedrørende udlånskontoensamt sagsomkostninger på i alt 3.730 kr. til banken.
Efter den tidligere forældelseslov var hovedstolen og sagsomkostningerne omfattet af den 20-årige forældelsesfrist efter Danske Lovs 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse. Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før den nugældende forældelseslov trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter den nugældende forældelseslov.
Banken har oplyst, at banken løbende sendte årsopgørelser til klageren, hvori gælden til banken var opgjort. Der er i sagen fremlagt årsoversigter for årene 1998, 2004-2006 og 2012. Ankenævnet finder, at forældelsesfristen vedrørende hovedstolen og sagsomkostningerne løbende var blevet afbrudt efter de dagældende bestemmelser.
Efter den nugældende forældelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, er forældelsesfristen for hovedstolen ti år, mens forældelsesfristen for renter m.v. er tre år. I brev af 2. juli 2013 beregnede banken renter for en treårig periode fra den 1. august 2010 til den 2. juli 2013. Ankenævnet finder herefter, at hovedstolen og de i brevet af 2. juli 2013 opgjorte renter ikke var forældet på tidspunktet for bankens modregning.
Da banken således havde et forfaldent, retskraftigt krav mod klageren, der oversteg beløbet på 12.000 kr., var banken som udgangspunkt berettiget til at foretage modregning som sket.
Klageren har anført, at beløbet på 12.000 kr. ikke var et lån, at beløbet reelt tilhørte V, og at beløbet var øremærket til brug for eventuelle uforudsete udgifter under klagerens rejse til fjernøsten. Ankenævnet finder ikke, at klagerens indestående var af en sådan beskaffenhed, at banken var afskåret fra at foretage modregning. Ankenævnet finder ikke, at der på andet grundlag er anledning til at tilsidesætte den skete modregning.
Banken lukkede klagerens indlånskonto den 5. august 2013 efter klagerens anmodning. Ankenævnet finder ikke, at banken er forpligtet til at slette klagerens udlånskonti i banken, så længe klageren har en gæld til banken vedrørende disse konti.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.