Indsigelse om manglende afskrivning på pantebrev.

Sagsnummer:983/2009
Dato:17-09-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard og Karin Sønderbæk
Klageemne:Pantebreve - administreret af pengeinstitut
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse om manglende afskrivning på pantebrev.
Indklagede:Alm. Brand Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelse mod, at Alm. Brand Bank som administrator af et pantebrev undlod at afskrive et indbetalt beløb på pantebrevsgælden.

Sagens omstændigheder.

I 2004 ejede klageren A og dennes hustru en fast ejendom, som efter de foreliggende oplysninger var behæftet med et realkreditlån i Nykredit og to private pantebreve med hovedstol på henholdsvis 140.000 kr. og 55.000 kr.

Under sagen er der fremlagt et udateret og uunderskrevet eksemplar af pantebrevet med hovedstol på 140.000 kr. Alm. Brand Bank administrerede pantebrevet på kreditors vegne.

Klageren A og hustruen omprioriterede ejendommen, idet de optog et nyt lån med en hovedstol på 417.000 kr. i BRFkredit. I forbindelse med omprioriteringen sendte BRFkredit den 14. januar 2005 en låneafregning til Alm. Brand Bank. Af afregningen fremgår bl.a.:

"…

Provenu af det nye lån

414.957,50 kr.

Modregninger:

Rykning: Privat pantebrev, 140.000,00 kr.

- Rykningsgebyr

750,00 kr.

- Fast tinglysningsafgift

1.400,00 kr.

- Nedbringelse (frem. efterst.)

43.304,68 kr.

Rykning: Privat pantebrev, 55.000,00 kr.

- Manuel opsat indfrielse

54.917,59 kr.

- Gebyr for gennemførelse af tinglysningsservice

2.000,00 kr.

- Gebyr for indhentning af tingbogsoplysning

175,00 kr.

- Obligationskøb

306.892,59 kr.

- Diverse med forfald 03.01.2005 på lånenr […]

5.517,64 kr.

Samlet overskud/underskud

0,00 kr.

…"

Alm. Brand Bank har oplyst, at man den 14. januar 2005 modtog en check fra BRFkredit på 54.917,59 kr. Af dette beløb blev der efter anmodning fra pantebrevskreditoren overført 53.817,59 kr. til dennes konto uden, at der derved blev nedskrevet på pantebrevsgælden. De resterende 1.100 kr. var bankens ekspeditionsgebyr i sagen.

Klageren A henvendte sig i maj 2006 via en advokat til kreditoren ifølge pantebrevet med hovedstol på 140.000 kr. Ifølge klageren A var pantebrevet ikke blevet nedskrevet som forudsat. Af brevet fremgår bl.a.:

"… i efteråret blev foretaget en omprioritering, hvorved et nyt realkreditlån stort 417.000,00 blev optaget.

I den forbindelse opstod der et overskydende provenu, som blev anvendt til indfrielse af eksisterende realkreditlån samt et pantebrevslån på opr. kr. 55.000,00. Restprovenuet kr. 43.304,68 blev herefter fremsendt til Dem til nedbringelse af pantebrevet opr. kr. 140.000,00, restgæld kr. 129.000,00.

…"

I 2007 blev ejendommen solgt til klageren B.

Ved brev af 9. december 2008 til klageren B blev pantebrevet opsagt til indfrielse som følge af manglende betaling af ejerskiftegebyr. Restgælden blev opgjort til 116.553,33 kr.

Ved brev af 26. februar 2009 henvendte klageren B sig til Alm. Brand Bank vedrørende størrelsen af restgælden på pantebrevet, idet der ved opgørelsen ikke var taget højde for et ekstraordinært afdrag på 43.304,68 kr., som den 15. januar 2005 skulle være indbetalt af klageren A.

Ved brev af 20. marts 2009 til klageren B meddelte banken, at man ikke kunne se, "at de har noget med ejendommen at gøre". Banken afviste "videre korrespondance" og henviste klageren B til den advokat, hvor pantebrevet var til inkasso.

Parternes påstande.

Den 7. september 2009 har klagerne A og B indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Alm. Brand Bank skal acceptere, at pantebrevet "nedskrives med beløb modtaget i forbindelse med omprioritering samt at indfrielse af det resterende beløb kan ske til kurs 100".

Alm. Brand Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at Alm. Brand Bank som depotbank og ifølge almindelig praksis var forpligtet til at nedskrive restgælden på pantebrevene som anført i afregningen af 14. januar 2005 fra BRFKredit.

Da klageren A konstaterede, at det overskydende provenu fra omprioriteringen ikke som forudsat var blevet afskrevet på pantebrevet, forsøgte han via en advokat forgæves at formå panthaveren til at nedskrive pantebrevsrestgælden. Det var herefter hensigten at udtage stævning mod panthaveren og banken, men på grund af sygdom og andre omstændigheder gik sagen i stå.

På grund af striden om restgældens størrelse blev der ikke underskrevet gældsovertagelseserklæring på pantebrevet i forbindelse med handlen i 2007. Pantebrevsydelserne blev betalt indtil i december måned 2008, hvor pantebrevet blev opsagt til indfrielse. Der blev krævet indfrielse til kurs 103, hvilket er i strid med bestemmelserne i pantebrevet.

Ejendommen er begæret solgt på tvangsauktion, men det er klageren B’s hensigt at indfri restgælden, når der er klarhed over dennes størrelse.

Alm. Brand Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører kundeforholdet med en erhvervskunde, som via et anpartsselskab driver virksomhed med administration af pantebreve. Der består ikke noget kundeforhold mellem klagerne og banken.

Banken har fra kunden modtaget materiale, hvoraf det fremgår, at der mellem parterne tilsyneladende er tvist om, hvorvidt de overførte penge er brugt til indfrielse af øvrige restancer efter aftale med den oprindelige debitor på pantebrevet, som er klageren A’s søn, og om klageren A har fået indbetalingen godtgjort på anden vis gennem modregning i øvrig gæld. En afklaring af disse spørgsmål forudsætter en bevisførelse, som gør sagen uegnet til behandling i Ankenævnet, jf. vedtægternes § 7.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Alm. Brand Bank anført, at klagen i realiteten vedrører en tvist mellem klagerne og en kunde i banken.

I sagen har banken alene handlet efter instruks fra kunden.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at selvom der ikke består noget egentligt kundeforhold mellem klageren og Alm. Brand Bank, findes klagen at være omfattet af Ankenævnets kompetence.

Ankenævnet finder, at sagen ikke kan afgøres uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.