Indsigelse mod bankens opkrævning af misligholdelsesrente. Krav om nedsættelse af renten.
| Sagsnummer: | 658/2025 |
| Dato: | 29-06-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelse mod bankens opkrævning af misligholdelsesrente. Krav om nedsættelse af renten. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod bankens opkrævning af misligholdelsesrente. Krav om nedsættelse af renten.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank.
Den 6. december 2023 indgik klageren en ”Kreditaftale Totalkonto”, konto -915, med banken. Af aftalen fremgår blandt andet, at klageren fik en trækningsret på 5.747.240,73 kr., og:
”… Du skal genforhandle kreditten med banken næste gang senest den 01.05.2024. Indgår du ikke en ny aftale med banken om kredittens tilbagebetaling, falder trækningsretten bort, og du skal indfri restgælden senest den 01.05.2024.
[…]
Banken beregner:
En variabel rente af det trukne beløb. Satsen er 1,2500 % p.a. Det svarer til en debitorrente på 1,2559 % p.a.
Banken har varslet en renteændring, og rentesatsen ændres den 01.01.2024 til 11,2500 % p.a. svarende til en debitorrente på 11,7336 % p.a.
[…]
Misligholder du kreditten i henhold til de misligholdelsesbestemmelser, som du kan se under Vilkår for kreditter i Jyske Bank, beregner banken en variabel misligholdelsesrente fra første misligholdelsesdag og af hele kredittens restgæld. Misligholdelsesrenten udgør p.t. 19,0000 % p.a. …”
Den 23. april 2024 indgav klageren en klage til Ankenævnet, hvor han nedlagde påstand om, at banken skulle forlænge kreditaftalen.
Den 1. maj 2024 udløb kreditaftalen.
I september 2024 blev sagen ved Ankenævnet lukket, da klageren havde trukket sin klage tilbage.
Ved brev af 4. oktober 2024 skrev banken til klageren, at hans kreditaftale var udløbet den 1. maj 2024, og at den var forfalden til omgående indfrielse, da der ikke var indgået aftale om forlængelse af kreditten. Restgælden blev opgjort til 6.270.165,69 kr. med tillæg af rente fra den 30. september 2024 på 7.537,90 kr., i alt 6.277.703,59 kr. Det fremgik endvidere, at restgælden ville blive forrentet med en misligholdelsesrente på 19 % om året fra den 4. oktober 2024.
I november 2025 nedbragte klageren sin gæld til banken med 4.723.028,99 kr.
I perioden fra november 2025 til januar 2026 fremsatte klageren flere indsigelser over for banken mod bankens beregning af misligholdelsesrente. Banken tilbød klageren at nedsætte rentesatsen til den til enhver tid gældende procesrentesats med tilbagevirkende kraft til den 4. oktober 2024, når klageren var klar til at indfri restgælden i sin helhed. Klageren afviste bankens tilbud og krævede renten nedsat til 1-2 % om året.
Pr. 4. marts 2026 udgjorde klagerens restgæld til banken 2.859.659,32 kr.
Parternes påstande
Den 28. januar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået hans påstand således, at Jyske Bank skal nedsætte renten på hans restgæld til 1,25 % om året med tilbagevirkende kraft til den 4. oktober 2024 og frem til indfrielse.
Jyske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han føler sig udnyttet af banken.
Sagen skal ses i kontekst af de seneste 15 år, hvor han har nedbragt sin gæld til banken fra 55 mio. kr. til 5 mio. kr. – og nu nul kr., hvis man ser bort fra uoverensstemmelsen om renten.
I 2009 blev han betroet at få færdiggjort og solgt sine ni ejendomme, idet banken skønnede, at han var den bedste til opgaven. Renten var gennem forløbet 0,75 % om året, hvilket må danne præcedens, også selvom banken vælger at sætte en anden bankrådgiver på sagen efter 20 år med samme rådgiver.
Da den nye bankrådgiver tog over, satte han straks en ekstern advokat på sagen, for hurtigere at få solgt hans gamle erhvervsdomicil. Det eneste, banken fik ud af det, var, at han blev presset af en køber, der via advokaten fandt ud af, at der skulle sælges.
Den nye bankrådgiver refererer til, at han selv har underskrevet dokumenterne, der giver banken beføjelse til, hvad den vil. Det er korrekt – men det blev gjort med en ”rygende pistol for panden”. Alternativet var, at kreditten skulle indfries straks. Der var ikke noget valg. For ham at se var det ren afpresning.
Den nye bankrådgiver har ikke sat sig tilstrækkeligt ind i situationen. Når der er blevet solgt 90 %, så bliver de sidste 10 % også solgt. Det vil enhver anden konkludere.
Ændringen i renten fra 0,75 % om året til 19 % om året fremstår derfor som urimelig i henhold til aftalelovens § 36. Fremgangsmåden er desuden i strid med principperne om god skik for finansielle virksomheder.
En ubegrundet og dramatisk renteforhøjelse kan anses som misbrug af bankens styrkeforhold.
Han kan ikke se logikken i, at nødlidende, som kæmper for at komme ud af deres gæld og nå i mål, pludselig og uventet får sat renten op til 19 % om året. Det er direkte at tage livet af dem og sende regningen videre til det offentlige, som så må forsørge dem fremadrettet. Renten burde i stedet nulstilles, så der kan komme et helt menneske ud på den anden side, og som igen har mod på at blive en god samfundsborger.
Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren tidligere har indbragt samme materielle spørgsmål for Ankenævnet, nemlig om han havde krav på forlængelse af kreditten og dermed en fortsat lavere forrentning end misligholdelsesrenten på 19 % om året. Klageren opgav denne sag, hvorefter Ankenævnet lukkede den.
Nærværende sag rejser det samme grundlæggende spørgsmål om klagerens påståede krav på kredit og/eller på en bestemt forrentning i perioden efter kreditudløb, og sagen bør derfor afvises, da der reelt er tale om genindbringelse af en tidligere opgivet sag.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren ikke har krav på kredit fra banken, herunder hverken krav på en forlængelse af en udløbet kreditaftale eller krav på en bestemt rentesats.
Det er op til banken at beslutte, om og i givet fald på hvilke vilkår banken ønsker at yde kredit.
Klageren accepterede ved sin underskrift af 6. december 2023 samtlige kreditvilkår, herunder vilkårene om kreditudløb og forrentning ved misligholdelse.
I henhold til kreditaftalen udgør misligholdelsesrenten 19 % om året, hvilket gælder fra udløbet den 1. maj 2024 og indtil fuld indfrielse.
Banken har blandt andet ved e-mail af 10. december 2025 tilbudt klageren at nedsætte forrentningen af hans gæld til den til enhver tid gældende procesrente med tilbagevirkende kraft, når klageren indfrier sin gæld fuldt ud.
Klageren har herefter ikke krav på en alternativ – og væsentligt lavere – rentesats i misligholdelsesperioden.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvist bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.
Klageren var kunde i Jyske Bank.
Den 6. december 2023 indgik klageren en ”Kreditaftale Totalkonto”, konto -915, med banken, der gav klageren en trækningsret på 5.747.240,73 kr. Kreditaftalen løb indtil den 1. maj 2024 og blev forrentet med en variabel rente, for tiden 1,25 % om året, der dog var varslet til at stige til 11,25 % om året pr. den 1. januar 2024. Af aftalen fremgår endvidere en misligholdelsesrente på 19 % om året.
I april 2024 indgav klageren en klage til Ankenævnet med påstand om, at banken skulle forlænge kreditaftalen.
Den 1. maj 2024 udløb kreditaftalen.
I september 2024 blev sagen ved Ankenævnet lukket, da klageren havde trukket sin klage tilbage.
Den 4. oktober 2024 opgjorde banken klagerens forfaldne restgæld til 6.277.703,59 kr. inklusive renter. Banken beregnede sig en misligholdelsesrente på 19 % om året.
I november 2025 nedbragte klageren sin gæld til banken med 4.723.028,99 kr.
Pr. 4. marts 2026 udgjorde klagerens restgæld til banken 2.859.659,32 kr.
Ankenævnet finder, at banken siden kreditaftalens udløb den 1. maj 2024 har haft hjemmel til at kræve misligholdelsesrenter hos klageren. Ankenævnet finder ikke, at misligholdelsesrentesatsen på 19 % om året kan tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.