Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om leasinggiver hæftede for omkostninger til udbedring af et partikelfilter samt følgeskader på leaset brugt bil uden service og vedligeholdelse. Spørgsmål om der forelå en skjult mangel ved leveringen.

Sagsnummer: 690 /2023
Dato: 06-11-2024
Ankenævn: Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne: Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4

Ledetekst: Spørgsmål om leasinggiver hæftede for omkostninger til udbedring af et partikelfilter samt følgeskader på leaset brugt bil uden service og vedligeholdelse. Spørgsmål om der forelå en skjult mangel ved leveringen.
Indklagede: Santander Consumer Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Spørgsmål om leasinggiver hæftede for omkostninger til udbedring af partikelfilter samt følgeskader på leaset brugt bil uden service og vedligeholdelse. Spørgsmål om der forelå en skjult mangel ved leveringen.

Sagens omstændigheder

I april 2022 indgik klageren en privatleasingaftale om leasing af en brugt bil af mærket Mazda, model 3, uden service og vedligeholdelse med Santander Consumer Bank (leasinggiver), hvor leverandøren af bilen var en bilforhandler, T.

Bilen var årgang 2018, og den havde kørt 155.000 km. Forventet levering var angivet til den 7. april 2022, og leasingperioden var 48 måneder. Den månedlige leasingydelse var 1.863 kr. Ved aftalens indgåelse skulle der erlægges en ekstraordinær leasingydelse på 25.000 kr., der blev betalt til T efter levering af bilen. Leasingtageren havde ret til at træde ud af aftalen efter forløbet af 11 måneder med en måneds varsel til udgangen af en måned.

Af leasingaftalen, ”Privatleasingaftale – Brugt objekt uden service og vedligeholdelse”, fremgik blandt andet:

F – Service- og vedligeholdelsesaftale:

Leasinggiver og leasingtager har ikke indgået service- og vedligeholdelsesaftale som en del af privatleasingaftalen og Leasinggiver dækker ikke omkostningerne i forbindelse med service og vedligeholdelse. Leasingtager er bekendt hermed og accepterer med sin underskrift af leasingaftalen, at service og vedligeholdelse ikke er en del af privatleasingaftalen.

Af leasingaftalens side 6 fremgik følgende leverandørgodkendelse:

Leverancegodkendelsen

Underskrevne leasingtager bekræfter at have modtaget leasingbilen, og i den forbindelse at have besigtiget, afprøvet og godkendt den i kontraktmæssig stand. Leasingtager er derfor indforstået med, at leasinggiver betaler leverandøren for bilen dog uden fortabelse af leasingtagers rettigheder i medfør af § 5.”

Af Almindelige betingelser for billeasing til private – Brugte biler fremgik blandt andet:

”§ 5 – Levering

Ved levering af leasingbilen skal leasingtager inden rimelig tid foretage en gennemgang af bilen og ved konstatering af synlige fejl eller mangler reklamere skriftligt inden rimelig tid over for leverandøren med kopi til leasinggiver, jf. dog § 7, nr. 2. I forbindelse med levering af bilen skal leasingtager endvidere returnere vedlagte "Leverancegodkendelse· i underskrevet stand til leasingiver.

§ 7 – Leasinggivers ansvar

1. Leasingtager har inden leasingaftalens indgåelse udvalgt leasingbilen og godkendt fabrikat og specifikationer.

2. Leasinggiver hæfter over for leasingtager for mangels- og forsinkelseskrav vedrørende bilen svarende til de ufravigelige regler herom i købeloven, som hvis leasingtager havde købt bilen hos leverandøren.       

Leasinggiver transporterer herved som køber og ejer af bilen sine rettigheder over for leverandøren vedrørende sådanne krav til leasingtager, således at leasingtager tillige kan gøre de nævnte mangels- og forsinkelseskrav gældende mod leverandøren. 

3. Leasingtager er dog i forhold til leasinggiver forpligtet til at gøre et eventuelt mangels- eller forsinkelseskrav gældende direkte mod leverandøren af leasingbilen forinden der rejses krav over for leasinggiver, og leasinggivers hæftelse, jf. nr. 2 over for leasingtager er betinget af, at leasingtager sandsynliggør, at leverandøren ikke overholder sine forpligtelser.

Leasingtager skal i ovennævnte forbindelse underrette leasinggiver om alle forhold af betydning for gennemførelse af et eventuelt krav, og i enhver henseende følge leasinggivers anvisninger samt efter anmodning straks eller senere overlade det til leasinggiver på leasingtagers vegne at søge et eventuelt krav gennemført.

4. Leasinggiver hæfter dog under ingen omstændigheder over for leasingtager for erstatning på grund af afsavn af bilen eller andre indirekte tab.

 5. Såfremt bilen er under reparation på grund af mangler eller lignende, som leasingtager ikke bærer risikoen for jf. § 10, påvirkes leasingtagers pligt til betaling af leasingydelser ikke af leasingtagers afsavn af bilen.

6. Vedrørende produktansvar påtager leasinggiver sig ikke yderligere forpligtelser over for leasingtager, end hvad der følger af ufravigelig lovgivning.

§ 9 – Vedligeholdelse

Hvis der ikke er indgået en service- og vedligeholdelse aftale som en del af leasingaftalen skal leasingtager skal for egen regning vedligeholde leasingbilen, således at den til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end, hvad der følger af almindeligt slid og ælde.

§ 10 – Risiko

Leasingtager bærer risikoen for leasingbilens ødelæggelse, forringelse, beskadigelse eller bortkomst (herunder tyveri) fra leveringstidspunktet og indtil leasingbilen er tilbageleveret til leasinggiver.

Hvis leasingbilen ødelægges, forringes, beskadiges eller bortkommer - uanset af hvilken årsag - skal leasingtager straks underrette leasinggiver herom.

Hvis leasingbilen kan repareres, påhviler det leasingtager for egen regning at istandsætte denne, i det omfang reparation ikke er dækket af en service- og vedllgeholdelsesaftale.

…”

Klageren har oplyst, at han havde tilkøbt en serviceaftale via A og B.

Klageren har endvidere oplyst, at allerede inden for to til tre måneder efter påbegyndt leasingaftale, rettede han henvendelse til T, som han havde fået bilen udleveret af, da bilen meldte fejl på partikelfilteret.

Klageren har fremlagt en mail af 19. juli 2022 kl. 11:45 fra T til klageren, hvoraf blandt andet fremgår:

”…

Normalt blander jeg mig ikke i reklamations/garantisager da det er en anden afdeling.

Hvad jeg forstår på min værkfører, har vi betalt i første omgang for at få det udbedret på andet værksted og derfor er det dem der skal udbedre dette.

Vi kan godt se om et andet værksted har tid til få det udbedret, men det dette vil komme med en omkostning for dig

Du er meget velkommen til at kontakte [navn] på værkstedet, hvis du ønsker vi skal sætte det i gang.”

I en mail af 19. juli 2022 kl. 12:47 svarede klageren:

”…

Det er det evige problembarn.

Din værkfører vil ikke gøre noget, da han mener det er noget dem der lavede bilen for en måneds tid siden skal betale. De holder ferie til 1. August. Så jeg er total prisgivet.

Jeg skal på ferie mandag, og har nu ikke nogen bil at køre i. En uges kør-selv ferie, som pt er fuldstændig smadret.. Kan det virkelig igen være rigtigt, at jeg ikke kan gøre noget her??

En bil der er så ny for mig, og der er absolut ikke noget der dækker? Købsgaranti? Forhandlergaranti?

Et partikelfilter, som jeg igen må påstå, kan være beskadiget allerede på det [tidspunkt] jeg overtager bilen.”

I en mail af 5. oktober 2023 kl. 8:48 til banken anførte klageren blandt andet:

”… Jeg har ikke hørt noget i lang tid, så jeg har ikke vidst hvor jeg skulle henvende mig. Så ved jeg jo at bolden ligger hos [T], og kan rette henvendelse til dem.

Men er det endt ud i en form for konklusion? Eller er konklusionen stadig, at [T] er uden skyld i den her sag, og at de ikke behøver betale noget?

Hvad har i bedt dem række ud til mig for? Hvad er der af mulige løsninger?”

I en mail af 5. oktober 2023 kl. 8:54 svarede banken:

”…

Jeg har ikke svar på dine spørgsmål. Det er jo netop derfor du skal tage fat i dem. Vi kan jo ikke bestemme over dem.

Vi har bedt dem finde en løsning med dig da vi mener de har et produktansvar.”

I en mail af 15. oktober 2023 til T anførte klageren:

”…

Vil du bekræfte ved af svare på denne mail, jf. vores telefonsamtaler,at du [T] ikke ønsker at udbedre skaden på min Mazda 3 – [reg.nr]. Til trods for gentagne henvendelser. ”

I en mail af 17. oktober 2023 til klageren anførte T:

”…

Det er hermed bekræftet.

Jeg vil dog tilføje at vi tilbudt dig muligheder i forhold til hvordan vi skulle komme videre herfra, hvilket du ikke har ønsket at gå videre med.”

Den 14. november 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet.

I forbindelse med klagen oplyste klageren følgende om sagens forløb:

”Mit navn er [klagerens navn], og jeg har en leasingaftale igennem santander consumer bank, hvor jeg for 1,5 år siden påbegyndte en 4 år lang leasingaftale af en Mazda 3, fra 2018. Bilen har ved overtagelse kørt godt og vel 160.000 km.

Jeg står i den situation, at min bil er gået i stykker, og skal laves for 25.000 + moms. (tilbud fra autoriseret mekaniker)

Det er konstateret hos mekaniker, at partikelfilteret er stoppet, og det har gjort at dyserne er stået af og derfor kan bilen slet ikke køre.

Allerede inden for 2-3 måneder efter påbegyndt leasingaftale retter jeg henvendelse til [T], som jeg har fået bilen udleveret af, da bilen melder fejl på partikelfilteret.

Jeg har tilkøbt en serviceaftale via [A] og [B].

Da det ikke er så længe siden jeg påbegyndte leasingaftalen vedstår [T] at betale for at få det udbedret, da det har været en fejl ved påbegyndt aftale. Altså en skjult mangel. (se mail, hvor [T] skriver, at de har betalt for udbedring i første omgang – altså en erkendelse af, der har været en fejl)

Der går så ikke ret mange måneder, før bilen igen melder fejl på partikelfilteret. Jeg kører den til samme mekaniker, som renser filteret. Regningen deles igen blandt ovenstående parter. ([(A, B og T])

Det sker så for 3. gang inden for godt og vel 6 mdr. Jeg kører igen til samme mekaniker, og de renser partikelfilteret.

Da min bil så d. 5 august, 3 mdr siden ikke længere vil køre på den... og mekanikeren (samme som ovenfor) konstaterer, at partikelfilteret nu er helt tilstoppet, og har ødelagt dyser mm. Som beskrevet ovenfor. Og jeg får den her regning på 25.000 + moms.

Så vil [T] ikke længere betale, da det ifølgde dem ikke er deres ansvar, og de faktisk aldrig har været forpligtet til at betale noget som helst af det, da bilen er overdraget til Santander Consumer Bank ved påbegyndt leasing, og de har betalt for noget de ikke havde behøvet, fordi de ikke vidste bedre. De afstår derfor nu at have noget som helst med det at gøre.

Synes det virker utilgiveligt, da de jo egentlig erkender, at bilen har haft den her fejl, som nu skyldes at hele motoren er i stykker og jeg står med en regning på 25.000 + moms for en bil jeg slet ikke ejer.

…”

Klageren har på opfordring fra banken supplerende oplyst, at han hver gang har reklameret over for det værksted, der har udført reparationerne af det omtalte partikelfilter, idet værkstedet har fået bilen retur. Klageren har oplyst, at værkstedet ikke har haft frie tøjler, idet det altid har været i løbende dialog med A om, hvad der skulle ske, og hvad de vil betale for.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Santander Consumer Bank skal betale et beløb svarende til udbedringsomkostningerne af partikelfilteret samt direkte og indirekte følgeskader, som det defekte partikelfilter har forårsaget på bilen i øvrigt, subsidiært betale erstatning efter dansk rets almindelige regler, herunder reglerne om positiv opfyldelsesinteresse.

Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at et defekt partikelfilter ikke kan karakteriseres som en mangel, der kan konstateres ved undersøgelse af bilen i forbindelse med en gennemgang af bilen ved levering, og at det derfor må karakteriseres som en skjult mangel, hvorfor det naturligvis heller ikke vil optræde med en bemærkning i leverancegodkendelsen. Dette faktum ændrer imidlertid ikke på, at bilen, der er leveret med et defekt partikelfiler, er leveret med en mangel i købelovens forstand.

Den skjulte mangel har herefter medført, at bilens motor er blevet beskadiget, hvorfor der desuden er tale om et produktansvar. Dette produktansvar er blevet anerkendt af banken i bankens mail af 5. oktober 2023 til ham.

Det er udgangspunktet, at reparationer af bilen er banken uvedkommende. Som undtagelse hertil gælder imidlertid leasingkontraktens § 7, stk. 3, jf. stk. 2. I henhold til leasingkontraktens § 7, stk. 3, skal han rette henvendelse til leasinggiver, efter han har forsøgt at få bilen udbedret hos T. Det er dokumenteret, at T ikke vedkender sig sit ansvar, hvorfor han kan rette et krav direkte mod banken, jf. leasingkontraktens § 7, stk. 3, jf. stk. 2

Da der i dette tilfælde er tale om en skjult mangel og/eller fejl, jf. leasingkontraktens § 7, stk. 2, hæfter leasinggiver over for leasingtager for mangels- og forsinkelseskrav vedrørende bilen svarende til de ufravigelige regler herom i købeloven, som hvis leasingtager havde købt bilen hos leverandøren. Han har endnu ikke kørt 30.000 kilometer og står med en regning på 31.250 kr. for en bil, som han ikke engang kommer til at eje.

Begge parter har erkendt manglen, først T ved at betale for udbedringen og senere banken ved at erkende, at der et produktansvar.

Han har nu været uden bil siden 5. august 2023, men betaler fortsat de månedlige leasingydelser. Han skal derfor kompenseres for udbedring af bilen samt for leasingydelserne i den tid, som han ikke har haft bilen til rådighed.

Forbrugerklagenævnet har taget stilling til en lignende sag, hvor en forbruger kunne hæve en aftale om billeasing, idet Forbrugerklagenævnet vurderede, at bilen havde væsentlige mangler på det tidspunkt, hvor leasingaftalen blev indgået.

Santander Consumer Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at der ikke var problemer med bilens partikelfilter, da bilen blev leveret til klageren, idet bilens diesel partikel filter lampe ikke lyste, og der er derfor heller ikke gjort bemærkning herom i leverancegodkendelsen. Det er således ikke korrekt, når klageren anfører det som et faktum, at partikelfilteret var defekt ved leveringen – det er hverken dokumenteret ved sagkyndig vurdering eller har formodningen for sig.

Klageren har lavet en aftale om service- og vedligeholdelse, som klageren i henhold til leasingaftalen selv skal forestå. Banken har ikke noget med denne serviceaftale at gøre.

Første gang, der viser sig et problem med partikelfilteret, får klageren sin bil repareret ved et værksted, der ikke har noget at gøre med hverken T eller banken, men som en helt almindelig reparation under den serviceaftale, som klageren har lavet med en tredjepart. Dette understøtter, at der ikke var tale om en fejl på bilen ved leveringen. Der henvises i øvrigt til T’s mail af 19. juli 2022 til klageren, hvori T forklarer, at hvis fejlen fortsætter, skal klageren henvende sig til det værksted, som foretog reparationen.

Banken har ikke noget at gøre med de reparationer, der er lavet på bilen i de godt halvandet år, klageren har haft bilen. Hvis reparationerne, der er udført, har været mangelfulde eller endda har medført, at bilens motor er ødelagt, er det et forhold, som klageren må adressere overfor A og/eller det værksted, der har udført reparationerne.

Partikelfilteret vil over tid, afhængigt af køremønster mv. sode til og kræve enten en rensning eller udskiftning, hvilket henhører under sædvanlig vedligeholdelse af bilen, hvilket er klagerens ansvar i leasingperioden.

Det forhold at T pr. kulance indledningsvist har deltaget i betalingen af reparationen kan ikke ændre ved det faktum, at der ikke er nævnt problemer med partikelfilteret, da bilen blev leveret, jfr. leverancegodkendelsen.

Der er ikke under sagen fremlagt dokumentation for, at der ved leasingaftalens indgåelse skulle have været problemer med bilens partikelfilter. Klageren har således ikke løftet bevisbyrden, jfr. leasingkontraktens § 7, stk. 3, for, at der ved levering af bilen var et problem med bilens partikelfilter, og at problemet ikke først er opstået efter leveringen.

Det bestrides, at banken har erkendt et ansvar i sagen. Banken har opfordret til, at klageren søgte en mindelig løsning med T, hvilket ikke har kunnet lade sig gøre.

Samtidig skal det bemærkes, at bilen ved leasingperiodens begyndelse var ca. fire år gammel og havde kørt 155.000 km, og det er således ikke usandsynligt, at der i leasingperioden vil være reparationer eller dele, som skal udskiftes – det er påregneligt for en leasingtager i en kontrakt på en bil, som ikke er ny.

I henhold til leasingkontraktens betingelser § 7, stk. 4 og 5, kan leasingtageren ikke rejse krav overfor banken i forbindelse med, at bilen er til reparation, ligesom leasingydelserne fortsat skal betales.

Det fremgår af T’s mail af 17. oktober 2023 til klageren, at T har tilbudt flere løsningsforslag, men at klageren ikke har accepteret nogen af dem. Klageren har trods opfordring hertil ikke oplyst, hvilke løsningsforslag, der er tale om.

Den afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, som klageren henviser til, er ikke relevant, idet der i den omtalte sag netop var en sagkyndig vurdering, som der savnes i denne sag.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af om der er tale om, at bilen var behæftet med en skjult mangel ved leveringen, eller om der er tale om sædvanlig vedligeholdelse af partikelfilteret som sliddel, vil kræve en yderligere bevisførelse i form af afhøring af sagens parter samt en sagkyndig vurdering. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, hvorfor Ankenævnet bør afvise at behandle klageren, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

I april 2022 indgik klageren en privatleasingaftale om leasing af en brugt bil af mærket Mazda, model 3, uden service og vedligeholdelse med Santander Consumer Bank (leasinggiver), hvor leverandøren af bilen var en bilforhandler, T. Bilen var årgang 2018, og den havde kørt 155.000 km. Forventet levering var angivet til den 7. april 2022, og leasingperioden var 48 måneder. Den månedlige leasingydelse var 1.863 kr.

Klageren har oplyst, at bilen er gået i stykker og skal repareres for 25.000 kr. plus moms i henhold til tilbud fra et autoriseret værksted. Det er konstateret hos værkstedet, at partikelfilteret er stoppet, og dette har medført, at dyserne er stået af, og at bilen derfor ikke kan køre.

Klageren har anført, at bilen blev leveret med et defekt partikelfilter, og at det ikke var muligt at konstatere dette ved en gennemgang af bilen ved levering, idet der var tale om en skjult mangel. Klageren har rettet henvendelse til T, der flere gange har betalt for udbedring af bilen på et autoriseret værksted, men den 17. oktober 2023 har afvist at udbedre bilen. Klageren har herefter rejst krav over for banken om betaling af et beløb svarende til udbedringsomkostningerne af partikelfilteret samt direkte og indirekte følgeskader, som det defekte partikelfilter har forårsaget på bilen i øvrigt.

Banken har anført, at at der ikke var problemer med bilens partikelfilter, da bilen blev leveret til klageren, idet bilens diesel partikel filter lampe ikke lyste, og der er derfor heller ikke gjort bemærkning herom i leverancegodkendelsen. Det er således ikke korrekt, når klageren anfører det som et faktum, at partikelfilteret var defekt ved leveringen. Det er hverken dokumenteret ved sagkyndig vurdering eller har formodningen for sig. Klageren har lavet en aftale om service- og vedligeholdelse, som klageren i henhold til leasingaftalen selv skal forestå. Banken har ikke noget med denne serviceaftale at gøre.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til hvorvidt den konstaterede fejl på bilen var til stede på leveringstidspunktet eller er opstået efterfølgende, vil forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.