Krav om tilbageførsel af kortbetalinger og kontooverførsler til brug for investering via udenlandsk investeringsfirma.
| Sagsnummer: | 12/2024 |
| Dato: | 06-11-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Janni Visted Hansen, Klaus Tougaard Kristensen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kortbetalinger og kontooverførsler til brug for investering via udenlandsk investeringsfirma. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger og kontooverførsler til brug for investering via udenlandsk investeringsfirma.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde et Visa/dankort.
Klageren har oplyst, at han blev udsat for investeringssvindel og blev manipuleret til at overføre midler til brug for investering hos et udenlandsk investeringsfirma, E.
Den 5. maj 2023 blev der foretaget tre betalinger på hver 500 EUR (i alt 1.500 EUR) med klagerens Visa/dankort til en kryptovalutabørs, B.
Banken har oplyst, at korttransaktionerne blev godkendt med klagerens MitID-app, der var aktiveret den 2. maj 2022, og at følgende tekst blev vist i klagerens MitID-app i forbindelse med godkendelse af korttransaktionerne:
”Betal 500,00 EUR til [B] fra kort xx2867”
Fra den 8. til den 15. maj 2023 blev der foretaget seks netbankoverførsler på i alt 11.804 EUR fra klagerens konto til en kontohaver, P, i Irland:
|
Dato |
Beløb i EUR |
|
8. maj 2023 |
100 |
|
8. maj 2023 |
2 |
|
8. maj 2023 |
2 |
|
10. maj 2023 |
2.000 |
|
11. maj 2023 |
3.500 |
|
15. maj 2023 |
6.200 |
Den 8. juni 2023 indgav klageren indsigelse til banken vedrørende transaktionerne på i alt 13.304 EUR. Klageren anførte blandt andet, at ”I was deceived into transferring my funds for investment returns that were never delivered.” Klageren anførte, at banken burde have stoppet transaktionerne. Den 26. juni 2023 afviste banken indsigelsen og anførte, at klagerens Visa/dankort ikke var blevet misbrugt, da klageren selv havde brugt sit kort til at foretage betalingerne.
Den 8. august 2023 indgav klagede klageren på ny til banken. I en e-mail fra den 5. september 2023 fastholdt banken sin tidligere afgørelse. Banken anførte endvidere blandt andet:
”… You have informed us, that the reason for these transactions and wire–transfers is, that you fell victim of a scam in which you could invest your money and in return you would receive a high ROI (return on investment). Furthermore, you were in dialogue with an alleged London based Ukrainian women who advised you about these transactions.
However, as per our understanding you found the investment-site yourself, and also initiated as well as authorised the transactions yourself.
…
Based on your information combined with the banks data it is our assessment that you unfortunately have made the payments yourself and that the circumstances surrounding the transactions and wire–transfers do not correlate to a scam in which the bank is obliged to compensate you cf. The Danish Payment Act. …”
Klageren har fremlagt en udskrift vedrørende hans konto hos investeringsfirma E og print fra internettet vedrørende advarsler mod investeringsfirma E.
Parternes påstande
Den 8. januar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre ham det tabte beløb.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han blev udsat for avanceret investeringssvindel iværksat af investeringsfirma E. Han overførte i alt 13.304 EUR til investeringsfirma E gennem mellemmænd som kryptovalutabørs B.
En svindler introducerede ham for E’s hjemmeside og ”mining” og viste ham, hvordan han skulle benytte hjemmesiden. Svindleren manipulerede og overtalte ham til at investere, så han kunne tjene penge.
Det er bankens ansvar at beskytte kundernes penge. Han har været kunde i Danske Bank i mange år. Banken forsømte at beskytte ham mod svindlen.
Af personlige årsager var han særlig udsat i den pågældende periode.
Banken var eller burde have været bekendt med, at der var tale om svindel, og at han var udsat for svindel. Banken har langt større kapacitet til at vurdere risikoen for svindel end en kunde som ham. Banken havde pligt til at gribe ind, herunder som følge af det atypiske transaktionsmønster.
Banken har ikke opfyldt sine forpligtelser til at beskytte hans interesser i henhold til betalingstjenestedirektivet og anden regulering. Banken havde mulighed for at spærre kortet i henhold til betalingstjenestedirektivets artikel 68, men forsømte dette. Banken har ikke levet op til sin forpligtelse til at sørge for sikkerhed ved elektroniske betalinger og i videst muligt omfang reducere risikoen for svindel, som er et af formålene med betalingstjenestedirektivet.
Bankens transaktionsovervågning var utilstrækkelig.
Banken forsømte at notificere ham om risikoen for svindel.
Banken har bevisbyrden for, at den har levet op til sine forpligtelser. Banken har ikke løftet sin bevisbyrde.
Banken havde tilstrækkelig information til at stoppe transaktionerne, men fravalgte dette.
Danske Bank har blandt andet anført, at banken ikke hæfter for betalingerne i henhold til betalingsloven, jf. §§ 97-100.
Klagerens Visa/dankort var ikke blevet misbrugt af en anden person. Klageren brugte selv sit kort til at foretage betalingerne til B.
Det var klagerens hensigt at foretage betalingerne, og betalingerne skete frivilligt. Klageren havde selv fundet investeringshjemmesiden, og klageren godkendte selv betalingerne i håbet om at få en høj forrentning af sin investering.
Betalingerne blev godkendt med stærk kundeautentifikation, jf. § 82 i betalingsloven, i klagerens MitID-app, der var installeret på klagerens telefon. Ved godkendelserne i MitID-app’en fremgik det klart og tydeligt for klageren, at betalingsmodtageren var B, og at beløbene var 500 EUR.
Banken hæfter heller ikke for overførslerne i henhold til lov om betalinger, jf. §§ 97-100. Klageren havde selv fundet investeringshjemmesiden og iværksatte og autoriserede selv overførslerne, jf. betalingslovens § 82. Overførslerne skete ikke på baggrund af en anden persons misbrug, da klageren selv gennemførte og autoriserede overførslerne i håbet om at få en høj forrentning af sin investering. Det var klagerens hensigt at foretage overførslerne, og overførslerne skete frivilligt.
Klageren burde have været mere skeptisk over for investeringshjemmesiden, men valgte at iværksætte og autorisere overførslerne. Banken hæfter ikke for eller er ansvarlig for overførslerne i henhold til betalingsloven, og banken skal derfor hverken kompensere eller godtgøre klageren de omtvistede beløb, som klageren selv hæfter fuldt ud for.
Alle betalinger og overførsler er gennemført uden aktiv medvirken af medarbejdere i banken.
Alle betalinger og overførsler i øvrigt er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde et Visa/dankort.
Den 5. maj 2023 blev der foretaget tre betalinger på hver 500 EUR (i alt 1.500 EUR) med klagerens Visa/dankort til en kryptovalutabørs, B.
Fra den 8. til den 15. maj 2023 blev der foretaget seks netbankoverførsler på i alt 11.804 EUR fra klageren til en kontohaver, P.
Klageren har oplyst, at transaktionerne blev foretaget i forbindelse med, at han blev udsat for investeringssvindel og blev manipuleret til at overføre midler til brug for investering hos et udenlandsk investeringsfirma, E.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at de i sagen omhandlede korttransaktioner og kontooverførsler skete med klagerens medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse. Dette gælder, uanset om det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede seks kontooverførsler, der blev gennemført i klagerens netbank og ikke skete ved brug af et betalingsinstrument.
Ankenævnet finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab vedrørende overførslerne.
Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at de af klageren gennemførte kortbetalinger blev modtaget af kryptovalutabørs B, og at midlerne herefter blev videreoverført til investeringsfirma E. Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at klageren havde adgang til en konto hos investeringsfirma E, og at indbetalingerne blev indsat på denne konto hos investeringsfirma E. Ankenævnet bemærker endvidere, at den del af pengeoverførslen, som Danske Bank var involveret i, således blev korrekt gennemført. Ankenævnet finder, at Danske Bank ikke kan gøres ansvarlig for den efterfølgende overførsel til investeringsfirma E.
Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at Danske Bank i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af kortbetalingerne.
Ankenævnet finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab vedrørende kortbetalingerne.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.