Dankort, ansvar for misbrug, afluring af PIN-kode.
| Sagsnummer: | 657/1993 |
| Dato: | 03-06-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
|
| Ledetekst: | Dankort, ansvar for misbrug, afluring af PIN-kode. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Natten mellem den 24. og 25. oktober 1993 traf klageren på en gade i Århus midtby en pige P, med hvem han aftalte samleje mod betaling. Da klageren ikke havde kontanter, hævede han ved brug af sit dankort og PIN-kode et kontantbeløb i en døgnkiosk. P fulgte klageren ind i døgnkiosken, og det viste sig senere, at hun i denne forbindelse havde afluret PIN-koden. Herefter tog klageren og P til klagerens bopæl, hvor P tilegnede sig klagerens dankort.
P misbrugte efterfølgende dankortet samme nat mellem klokken 1.30 og 2.58 ved 7 hævekorttransaktioner for et samlet beløb på 6.077,05 kr.
Den 25. oktober 1993 kl. 9.30 foranledigede klageren dankortet spærret.
Den 8. november 1993 meddelte indklagede klageren, at man fandt, at klageren ikke havde udvist den fornødne agtpågivenhed, hvorfor man fandt, at klageren i medfør af betalingskortlovens 21, stk. 3, nr. 2, hæftede for det samlede misbrug på 6.077,05 kr. Man debiterede samtidig klagerens konto for 4.877,05 kr. ud over det tidligere debiterede beløb på 1.200 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren 4.877,05 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at P efterfølgende er pågrebet og har forklaret, at hendes kendskab til koden skyldtes, at hun havde iagttaget denne ved hævningen i døgnkiosken. Han finder ikke, at han ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort det skete misbrug, men erkender, at han hæfter for 1.200 kr.
Indklagede har anført, at klagerens adfærd i forbindelse med kort og kode er omfattet af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2, idet klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget. Klageren burde således ved hævningen i døgnkiosken have sikret sig mod afluring og herved have forhindret det efterfølgende misbrug.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at P i forbindelse med klagerens anvendelse af dankortet i døgnkiosken aflurede PIN-koden, uden at klageren bemærkede det. Ankenævnet finder herefter ikke, at klagerens adfærd i forbindelse med hævningen og P's efterfølgende tyveri af dankortet kan karakteriseres som groft uforsvarlig, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2. Klagerens påstand tages derfor til følge.
Som følge heraf